Nogen har begravet månen, skriger de to gæs, mens de flyver over himlen. Det skete for længe siden, men smerten er der endnu. For månen kan man ikke gemme bort. Dens lys finder vej gennem revner og sprækker og det er de små huller, du skal finde i dig selv nu. Lad din måne skinne.... Continue Reading →
Hvad laksen i søen fortæller
Så sker et sted på rejsen at du møder den gamle laks. Et landskab åbner sig, du får øje på søen bag sivene. Solen skinner i øjnene, det skarpe vinterlys, fortæller at dagen er blevet større. Bare lidt, et skridt af gangen og nu står du her foran søen, hvor den gamle laks bor. Bradan... Continue Reading →
Hvorfor tændte du ikke lyset?
Overskriften er der allerede, det sætter mig under pres. I skellet, hvor vintertræerne står, er lyset blåt i uendelige nuancer. Dagen er stået op. Væk er sneen, nu toner slidte farver frem, det grønlige græs har pletter af det, der var. En evig bevægelse, alting ændrer sig og denne dag har jeg ikke oplevet før.... Continue Reading →
Det tågede landskabs sang
Jeg mærker, at alt er som det skal være og at der ikke mangler noget. Alt flyder stille, selvom flowet er langsomt i dag. Disen ligger over landskabet, træerne i skellet danser med hvide slør. De er næsten usynlige i tågen. Der er musik, vibrerende og stille. Nogen nynner en forunderlig sang. Sproget er ukendt,... Continue Reading →
Et vinterligt paradoks
Der går nogle dage. Det går meget godt. Vinter har vokset sig stærk, frosten er hård. Men der er lys, der er gåture, dyr og fugle, der følger på vej. Ravnen i skoven, bukken der spankulerer forbi køkkenvinduet i blåt tusmørkelys. Det er smukt og en del af hende er fortryllet. Hun tegner, hun tager... Continue Reading →
Tårer der frøs til is
Sne fyger, kulden er skarp som en kniv. Det er vinter nu. Vinter som i gamle dage med frost og snedriver, iskolde kinder og tårer, der fryser til is. Hun møder ravnen ud på eftermiddagen, da hun går tur. På det tidspunkt har mismod lagt sig om hende og får hende til at holde varmen.... Continue Reading →
Pensionatet for Skrivende Sjæle
Pensionatet for Skrivende Sjæle Et intuitivt skrivekursus for kvinder 🖋️💚🌱Fra 7. februar 2026 (varighed 3 måneder) Du kan tilmelde dig frem til den 15. februar. For kvinder i alle aldre uanset skriveerfaring. Følg blot din skrivelyst og længsel. Som deltager på forårets intuitive skrivekursus inviteres du via en fortælling ind i Pensionatet for Skrivende Sjæles... Continue Reading →
Dit sande hjerte
Vejen til fortællingers medicin handler ikke bare om at skrive og fiske en fortælling frem. Og det handler slet ikke om likes eller berømmelse. Det er en vej dybt ind i dig selv til et sted, hvor dit sande hjerte bor. Den vej er fuld af fælder og forhindringer, for gennem det meste af dit... Continue Reading →
Bag en enebærbusk
Nu simrer den gamle cauldron over ilden i brændeovnen. Køkkenet er lunt, badet i lyset fra ilden og stearinlysene på bordet. Der er kaffe i kruset og blåbær strøet gavmildt over den lune grød. Kokosolien er smeltet og har lavet en sø i grødens midte. Et landskab toner frem. Varmen i køkkenet er søvndyssende efter... Continue Reading →
Kvinden der mistede tålmodigheden
Det er aldrig let, når man guides til tålmodighed. Når noget rastløs energi vrister sig løs og rumsterer i kroppen, så man fristes til at regne den ud. De to er uforlignelige, de er modpoler på livets magnet. Tålmodighed. Rastløshed. ”Hvad handler rastløsheden om” spørger ørnen nysgerrigt. Han kredser over det sneklædte landskab, det er... Continue Reading →