“Bevægelse er også en sindstilstand” siger hun fra sin hule i det gamle træ. Eller rettere skrevet; indgangen til hulen går gennem træet, hulen befinder sig dybt i jorden. Jeg sætter mig på den mosklædte sten som så mange gange før i håb om, at hun vil tale til mig. Hendes stemme er rolig, hun... Continue Reading →
Vi giver det til vinden
Hun er urgammel, hun er landskabet under dine fødder, hun er bjergene og dalene. Hun er vejen til vandet og stenene på den vej. Hun er visdom, indre vished og indbegrebet af det mysterium, der bølger i dit bryst. Hun er tidevandet og månens sølvlys over havet. Hun er mørket, den del som rummer og... Continue Reading →