Brónach og jeg har gode samtaler i januars tågede landskab. Vi mødes uden at have aftalt noget, men som det naturligste i verden kigger vi forbi hinanden i ny og næ og åbner vores hjem og hjerter. Ny og næ er ord, som får mig til at smile. Jeg siger det til Brónach, da hun... Continue Reading →
Gås gjorde godt
“Vintersjæl” siger Gåsen på tidlig morgenhimmel. ”Det sted, hvor du virkelig lytter indad og nærer dig selv. Glem hvad andre tænker og tror, du skal hverken forklare eller undskylde. Den tid er forbi. Det, du trænger til for at nære din sjæl, er din ret. Fra fødslen og før endda.” På vej sydover pryder hun... Continue Reading →
Legen
”Forbind dig til magien og lad det være en del af din intention. Lad hver årstid være din have i evig forandring og alligevel den havn, hvor dit skib ligger til. I accept af den evige cyklus og din egen deltagelse. Det er efterår nu, luften er skarp, klar og fugtig, de nedfaldne blade ligger... Continue Reading →