At vove glรฆden

โ€œDu er medicinenโ€ siger Losgann i samme รธjeblik jeg trรฆder ind i hans landskab. Sรธ, รฅkandeblad, frรธ. Scenen er sat. Halvt i vandet, halvt pรฅ jorden, han forbinder de to elementer sรฅ fint. Sensitiviteten er en gylden nรธgle, nรฅlen i hans kompas. โ€Jeg er medicinenโ€ siger jeg hรธjt som et mantra og husker, at jeg... Continue Reading →

Frygtstorm

โ€œDu udfordres pรฅ din intention og mรฆgtige krรฆfter er sat i spil. Frygt og gamle historier, stagneret energi, forsรธger at trรฆkke dig i en anden retning.โ€ Det er nat nu og Faola og jeg holder sรธvnpause i en forladt hule. Jeg drรธmmer og ilddragen kommer til syne i en kaskade af orange rรธg. Det var... Continue Reading →

Blog pรฅ WordPress.com.

Up ↑