รrnen er landet. Et sted i mit indre vibrerer hans kraft. Det budskab, der altid har vรฆret tilgรฆngeligt for mig, nรฅr jeg kom for tรฆt pรฅ noget og ikke kunne se. Fรธlelsen af luft under vingerne. At lรธfte sig fra tilsyneladende besvรฆrligheder og finde et nyt perspektiv. Det er nemt for mig at snuble i... Continue Reading →
Den รฅbne dรธr
Ofte kommer ordene pรฅ engelsk i min rejsedagbog. Sรฅdan har det altid vรฆret. Min stille stemme hvisker pรฅ et andet sprog end det, der er mit modersmรฅl. Nogle gange er jeg oversรฆtter og bygger en bro mellem de to lande i mig. Andre gange lader jeg det vรฆre som det er. Det er ofte den... Continue Reading →
Det du ikke husker
โDet er pรฅ tide at du skifter spor, sรฅ du kan begynde at huske alt det, der vil vรฆre godt for dig at huske. I det ligger der en helt sรฆrlig kraft.โ Muireann bider i resten af sin tranebรฆrcookie, den eksploderer og hun slikker krummer af lรฆben. Resten ligger pรฅ bordet ved siden af kaffekop... Continue Reading →
Lad sjรฆlen vรฆre din vejleder
Elva har dรฆkket bord med den smukke broderede dug. Vi skal sidde i stuen. Stearinlys oplyser rummet, udenfor er det blevet skumring og ilden mumler i brรฆndeovnen. Jeg er i kรธkkenet og i gang med at forberede vores risotto, den kan man ikke forlade, sรฅ brรฆnder den pรฅ. Elva tager en flaske hvidvin ud af... Continue Reading →
At gribe natten
Det er ikke svรฆrt at finde hjem. James kender vejen. Da jeg har drukket min kaffe og taget afsked med Neilina, gรฅr Fleur og jeg ud til bilen og kรธrer af sted. Det sker nรฆsten helt af sig selv som havde jeg sat James pรฅ autopilot. Jeg skal blot holde fast i rattet og fรธlge... Continue Reading →
Invitationen
Morgen igen, lyset bryder mรธrket, himlen blรธder. Fleur og jeg er tidligt ude, vi gรฅr tur pรฅ stranden inden morgenmaden. Det er stadig mรธrkt, vi er daggryets vidner, det er et godt tidspunkt at forbinde sig til sin sjรฆl. Da vi forlader huset, hรธrer jeg uglen tude, jeg hilser tavst men ved, at hun hรธrer... Continue Reading →
Skrivning, hรฅb og historiemedicin
Skrivning er ikke bare. Pennen er vores svรฆrd, ordene vores transportmiddel og gennem skriverejsen kan vi fรฅ kontakt til dybe steder i os selv, hvor energien var stagneret. Her kan vi skrive os ind og oplรธse gamle blokeringer gennem ord og fortรฆllinger. Fortรฆllingens kraft er stor og undervejs bliver vi skรฆnket historiemedicin, som lindrer og... Continue Reading →
Et besynderligt mรธde
Det skete i de dage at jeg faldt til ro i huset ved havet og det pรฅ trods af, at mine tanker lรธb i ring. Oppe i hovedet savnede jeg Elva, Virginia og hendes kulinariske herligheder, Maize, Cailean og den mรฅnedslรฆrer, der var pรฅ besรธg. November var Gwyneths mรฅned og som du mรฅske husker, var... Continue Reading →
Rolige kys
Sรฅ siger jeg nogle ord, som stammer dybt fra mit indre. De opstรฅr i et splitsekund og kildrer min intuition. Sรฅ bliver der stille. Fyrtrรฆerne lukker sig om sig selv og mรธrket sรฆnkes. Tรฆrsklen mellem stammerne er borte. Jeg forsรธger at fรฅ trรฆerne i tale igen, men de er tavse. Hov! Nu bliver det for... Continue Reading →
En tur i kรฆlderen
โSkal vi sรฅ fejre noget her ved nymรฅne?โ spรธrger Elva. Vi er samlet til eftermiddagste i kรธkkenet. Det er normalt Virginias domรฆne, men hun er taget pรฅ weekend hos familien. Maize er i skoven, det er hun nรฆsten altid nu og rygtet siger, at hendes hus tager form og vil stรฅ fรฆrdigt med udgangen af... Continue Reading →