Alle veje fรธrer til hjertet

Det velkendte rhhรฅรฅ, en sten falder fra min sjรฆl. Dump lyd hรธres, da sten rammer vandet. Plask. Det er en god lyd, en af dem, der fรฅr lรฆberne til at vibrere. Et smil formes, da ravnen rammer min sfรฆre som sten ramte vand. Hun kommer med forรฅret, glidende over himlen med sine karakteristiske vingeslag. En... Continue Reading →

Guddommelig omdirigering

Mรฅske kender du det fra dig selv? Du vil sรฅ gerne have noget til at ske pรฅ en bestemt mรฅde. Faktisk kan du slet ikke forestille dig det anderledes. Men det sker ikke rigtigt eller ogsรฅ opstรฅr der hele tiden forviklinger, forsinkelser og intet bliver, som du havde hรฅbet. Alligevel hรฆnger du i. Du vil... Continue Reading →

Der er altid en sang

โ€Alle brikkerne vil falde pรฅ pladsโ€ siger hรธgen og betragter mig fra pรฆlen i hegnet. โ€Du behรธver ikke at gรธre noget. Faktisk er det bedst, hvis du trรฆder til side. Du har sรฅet dine frรธ og snart er det tid til spiring. Snart er et nรธgleord, det er ikke endnu. Og her kommer din tรฅlmodighed... Continue Reading →

Pigen og kronhjorten

โ€Jeg er sรฅdan en, der giver udtryk for sine fรธlelserโ€ siger pigen til kronhjorten, som stรฅr i hvรฆlvingen. Birketrรฆer, en ny begyndelse, sรธlvstammer i lyset fra sol og sne. Det er midt i februar og faktisk er det fastelavn. Men her skal det hverken handle om katte, tรธnder, boller op eller boller ned. Det skal... Continue Reading →

Brigid i blรฆkket

Lad hende skrive gennem dig, hรธrer jeg kroppen hviske bag uro og fragmenter af frygt. Slap af i armen, holdt lidt blรธdere om pennen og lyt dig ind, sรฅ du kan hรธre hendes stemme. Brigid er her. I lyset fra den blafrende flamme pรฅ baggrund af kulde og sne. Det handler ikke om, hvordan du... Continue Reading →

Et vinterligt paradoks

Der gรฅr nogle dage. Det gรฅr meget godt. Vinter har vokset sig stรฆrk, frosten er hรฅrd. Men der er lys, der er gรฅture, dyr og fugle, der fรธlger pรฅ vej. Ravnen i skoven, bukken der spankulerer forbi kรธkkenvinduet i blรฅt tusmรธrkelys. Det er smukt og en del af hende er fortryllet. Hun tegner, hun tager... Continue Reading →

Tilladelse – en gylden nรธgle

Tilladelse er en gylden nรธgle i intuitiv skrivning og fortรฆllerskens univers. Tilladelse er essentielt, nรฅr vi รธnsker at lade os guide af ord og fortรฆllinger, nรฅr vi har en intention om at skrive fra sjรฆl og hjerte. Tillad det, der kommer og gรฅr. Din rolle som fortรฆllerske er ikke at kontrollere, tvรฆrtimod. Den intuitive skrivning... Continue Reading →

Vi kan lyse for os selv

โ€œThere is no greater agony than bearing an untold story inside youโ€โ€“ Maya Angelou โ€“ I dag bรฆrer vinden skyerne bort, der er bevรฆgelse i landskabet. Lyset falder ind som en tone gennem mรธrket og musikken er som balsam for min sjรฆl. Det lys, de toner, den sang. Energien er en anden end i gรฅr.... Continue Reading →

Tusmรธrkets musik

December vokser mรธrket stort. Skrivelyset brรฆnder. Pรฅ himlen ses en sprรฆkke af lys i en variation af grรฅ. Jeg ser ud af vinduet med blรธdt fokus og forsรธger at lade mig indfange. Af en tone. Af en sang. For intet er skรธnnere end at blive รฉt med det langsomme daggry. Det er jeg klar over... Continue Reading →

Tรฅrnet og den nye vej

Fianna gรธr brug af tarotkort, betror hun mig og eftersom hun er forankret i den keltiske retning, og fรธlger en รฅre i sit blod, der er levende og stรฆrk, har hun valgt nogle Druide kort som sine personlige. Da vi mรธdes i skoven en tidlig morgenstund, hvor vi ser solen danse mellem trรฆerne, hรธrer fuglene... Continue Reading →

Blog pรฅ WordPress.com.

Up ↑