En ny morgen med regn og magisk himmellys. Luften er sprød, stadig mild, men med en snert af noget andet. Efteråret rykker nærmere. Jeg sætter pris på de skiftende årstider og jo mere, jeg føler med årstiderne og den naturlige cyklus, desto bedre forstår jeg mig selv. Det er den manglende forbindelse til jorden, der... Continue Reading →
Kunsten at lade sig fortrylle
Kære ven, historien her har jeg netop udgivet på Poetiske Paradokser, som rummer brudstykker og fortællinger fra min egen skriverejse. Men jeg har lyst til at dele den med dig her også. For den historie rummer på mange måder essensen af det, jeg er kommet for at undervise i og skrive om. Det er det,... Continue Reading →
Du er instrumentet
Kære ven Historierne er der allerede. Fortællingerne. De findes dybt i dig og omkring dig, i naturen, i stilheden, men du er nødt til at gøre dig åben og modtagelig for at kunne tage imod. Musikken er der allerede. Men for at kunne spille, for at kunne formgives, har den brug for sit instrument. Og... Continue Reading →
Jeg skriver det bare
Samtidig med at jeg har skriverejsende i forløb, deres helt eget skrivende pilgrimsfærd, fortsætter min egen skriverejse i det uendelige. Det går efterhånden op for mig, at jeg stødte på guld, da jeg for nogle år siden begyndte at skrive mig fri. Det var som om nogen eller noget ledte efter en åbning i mig,... Continue Reading →
Hvad sommeren lærte mig
Oplever du at inspirationen kommer til dig som lyn fra en klar himmel? Det gør jeg faktisk sjældent. Og Brenda Ueland skriver noget af det samme i sin skrivebog, som hun formulerer så fint: “I learned…that inspiration does not come like a bolt, nor is it kinetic, energetic striving, but it comes into us slowly and... Continue Reading →