Når du strander

skoven_sverige

Når du strander på skriverejsen og synker ned i modstandens fæle kviksand, når undskyldninger, frygt og tunge tanker rammer dig som en kugleregn fra et maskingevær, så prøv lige så stille at træde et skridt tilbage. Luk øjnene, tag en dyb vejrtrækning og lad langsomt hele kroppen slappe af. Sæt dig enten i en stol med fødderne plantet solidt i gulvet, i lotusstilling på gulvet eller læg dig fladt ned på gulvet på ryggen. Brug gerne en yogamåtte eller andet underlag og tag et tæppe over, så du ikke bliver kold.

Træk vejret dybt

Bare sid lidt stille og træk vejret. Dybt. Når du trækker vejret ind, trækker du ny og frisk energi til hver celle i din krop. Og når du puster ud igen, giver du slip på modstand, frygt og alt det, der tynger. Bare bliv siddende lidt og lyt til din egen vejrtrækning og vinden i næsen. Hvis en tanke dukker op, byder du den velkommen. Du registrerer, accepterer og vender blidt tilbage til din vejrtrækning. Hvis en følelse eller anden kropslig sensation dukker op, gør du det samme. Du byder den velkommen, du registrerer, accepter og vender blidt tilbage til vejrtrækningen.

Sid eller lig gerne i 10-15 minutter og bare træk vejret. Stille. Roligt. Dybe vejrtrækninger.

Skriv uanset hvad du tænker eller mærker.

Hvis du, når du har mediteret, har lyst til at skrive, så gør det.  Selvom tanker eller kropslige fornemmelser fortæller dig, at du ikke kan, skal eller har tid, så adlyder du ikke. Du ved nemlig bedre, for efterhånden har du opdaget, at du hverken er dine tanker eller dine følelser. Du er en skrivende sjæl, som er kommet for at skrive og du har en hjertelig intention om at skrive og folde det ud, der bor bagved din skrivelængsel.

Modstand, frygt og den indre censor hører med

Register, accepter og byd alle tanker og følelser velkommen. Modstand, frygt, indre censor og alle de velkendte overspringshandlinger er en del af eventyret. De er medrejsende, så kys dem for hvad de er og skriv alligevel. Kun du kan gøre det. Ingen andre kan skrive dine ord for dig. Der findes ingen genveje eller lave gærde at springe over på skriverejsen. Hvis nogen påstår det, påstår jeg at de lyver.

Åbn døren og træd ind i dit hellige skriverum

Forestil dig, at du bevidst vælger at åbne døren til dit hellige skriverum. Du går ind, tænder dit skrivelys, åbner bogen, fatter pennen og så starter du med at skrive det første ord. Hvis du ikke ved, hvad du skal skrive, så starter du dér. Skriv det.” Jeg ved ikke, hvad jeg skal skrive, jeg vil så gerne skrive, men jeg føler…”

Skriv det, du mærker. Start dér, hvor du er.

Skriv det, du mærker. Skriv modstanden, frygten eller den vrede, du mærker i forhold til hende Lene, skrivecoach og underviser, der påstår at det er så simpelt. Hende med de mange blogindlæg og fortællinger om livet og skriverejsen. Hende, der henviser til den magiske hensigtserklæring, du vil blive inviteret til at formulere, hvis du deltager på en af de intuitive skriveworkshops eller i en af skrivecirklerne. Og i det hele taget.

Læs også “Start dér, hvor du er”

Hvad for en hensigtserklæring?

Ja, det er sandt. Jeg anbefaler dig at lave en hensigtserklæring fra hjertet. Det har ofte hjulpet mig på ganske højtidelig vis at formulere min hjertelige intention med det, jeg ønsker at skrive og skabe, og jeg anvender altid hensigtserklæringen som anker i forbindelse med skrivecoaching, på de intuitive skriveworkshops og i de magiske skrivecirkler. Med hensigtserklæringen sætter vi nemlig vores indre puls på sjælekurs.

Den indre puls i vores hjertebaserede intentioner er en af de mest kraftfulde gaver, vi kan give os selv hvad skrivegerningen angår. Intentionen vil både reflektere og ære vores visioner og hvis vi forbliver åbne overfor dets tilskyndelser, vil den føre os meget længere ind i noget, vi ikke havde troede var muligt og på måder, vi aldrig kunne have forestillet os.

Lad din intention eller hensigtserklæring sætte dig fri

Gør allerførst dig selv den tjeneste at formulere en hjertelig intention med dine skriverier, noget, der umiddelbart føles godt. Og lad gerne intentionen sætte dig fri fra dine tankers tyranni.

  • Jeg ønsker via mine ord, formuleringer og fortællinger at gå på opdagelse i …
  • Jeg har en intention om at sætte ord på mine indsigter, så de kan være til glæde for andre …
  • Jeg ønsker at skrive fra hjertet og med sjælen og sætter hermed mig selv fri fra alle på forhånd definerede regler og ”sådan gør du” …
  • Jeg ønsker at gå på opdagelse i min skrivelængsel og tage imod det, der kommer til mig, når jeg møder op og forholder mig åben og imødekommende.

Har du først formuleret en hjertelig intention, som føles godt i hjertet og ærer du den, hele vejen i processen, så skal du se, så ved noget i dig godt, hvor du skal hen. Du behøver ikke at vide det mentalt. Du skal blot lade dig lede på vej. Af din sjæls stemme, intuitionen, af Kilden og af det, der flyder gennem dig, når du endelig giver slip på kontrollen og sætter fri.

Igen og igen

Og apropos hensigtserklæringen, så er det en god ide at tage den frem igen efter et stykke tid og se lidt på den igen. Læs den højt for dig selv, lyt til den, mærk den og stil så igen ind på din hjertelige intention, det, der fik dig til starte din skriverejse, dit proces og/eller dit bogprojekt.

Vend tilbage, for det er sådan, vi gør og sådan det er. Vi vender tilbage. Igen og igen. Vi farer vild, vi kommer på afveje, men det er kun tilsyneladende. For hvis vi lærer af det, hvis vi lærer os selv bedre at kende i processen og efterhånden kan se vores egne mønstre og opdager, hvordan frygt og indre censor har fat i kraven på os, så er vi kommet langt. Og vi er kommet endnu længere, når vi kysser frygten midt på snuden og skriver den. Folder den ud og lader den danse i morgenrøden eller finde fodslag i en fortælling. Den findes, den er der, men vi skriver sgu alligevel. Hvilken befrielse!

Og så siger den altid gode Julia Cameron i øvrigt følgende om “Den hellige cirkel” og kreativitet i øvrigt.

Vi er med for at trækkes seje træk, for at modnes og høste, ikke for at få et hurtigt fix.

God skrivelyst.

Kærlig hilsen
Lene


engelSkrivecirkler

Jeg tilbyder løbende skrivecirkler til dig og din skrivelængsel. Her bliver du en del af et skrivende netværk i cirkel med andre skrivende kvinder. Forløbet, cirklen, vil typisk være forankret i et givent emne eller i en årstid.

I forløbene vil du modtage skriveopgaver, afsæt og andet fra mig, som inspirerer og styrker dig i din skriveproces, ofte på månedsbasis. Du vil få en god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas på den indre rejse og du vil samtidig dele og blive inspireret af de andre i skrivecirklen.

Læs mere om skrivecirklerne her.

Din sårbarhed er nøglen

December_sårbarhed_styrke

Der findes ikke andet udgangspunkt end det tomme papir. En skræmmende følelse af ingenting møder dig, når du træder ind og ser, at der ingenting er. Endnu. Et tomt lærred, et nyt liv der starter med det første bogstav. Det første ord. Men det er op til dig at skrive det, det første ord og så det næste. Det er op til dig, om du fortsætter, om du bevidst vælger at udfordre dig selv og skriver dig gennem det, du møder på din vej.

At turde slippe illusionerne

“Forsøg gerne med kontrol, sæt rammer op og forestil dig en magisk struktur, der ligesom indrammer dig selv og som giver dig større bevægelsesfrihed.” Han ler højt og breder sine vinger ud, vingefanget er enormt. ”Er der overhovedet nogen, som hopper på den?” Jeg nikker, det er der, og eftersom jeg er kommet til et sted i mig selv og på min rejse, hvor jeg giver slip på alle illusioner, gør jeg en indrømmelse. Jeg troede, at det var sådan. Jeg håbede, at det var sådan. Og dengang var jeg en fabelagtig koordinator, jeg var en blæksprutte med evnen til at jonglere med tusindvis af bolde i luften. Kontrol, rammer og struktur gjorde det muligt, men det var en kamp.

”Nu har du givet slip på alle boldene”. Han ser kærligt på mig og aner jeg ikke en lille glimt af beundring i hans majestætiske ørneblik? Jeg smiler genert og nikker, det har jeg. Jeg kalder det ikke længere en dyd at være i stand til at gøre hundredvis af ting på én gang. Nu har jeg en helt anden forestilling om, hvad ægte engagement er. Dedikation. Stamina i forhold til den disciplin, det nødvendigvis er at skrive og blive ved.

Sæt fortællingerne fri

Fortællinger ser ikke dagens lys ved at vi indledningsvis stiller et bur op foran dem og beder dem om at træde ind. Fortællinger folder sig ikke ud med magi og overraskelse ved, at vi lukker døren og låser den store hængelås forsvarligt. De sidder ej heller og klukler ved tanken om, at vi, forfatteren, fortælleren, nu går rundt med den store nøgle om vores hals som et kostbart smykke, der tilhører os og som kun vi kan finde ud af at bruge. “Jeg har nøglen, jeg har magten.” Glem det!

Vær ydmyg, stil dig til rådighed, gør dig selv åben og modtagelig.

Sæt fortællingerne fri og lad dem flyve. Sæt dig selv fri, giv dig selv lov til at blomstre.

Det magiske fremmøde

”Dedikation. Disciplin. Det magiske fremmøde. En kærlig beslutning om at tro på eventyret og den magi, der altid har været til stede i dit liv. Det var dér lige fra starten, du sprudlende og særligt sensitive decemberbarn, datter af Jupiter. Men du lod dig tæmme. Du valgte at tro på andres historier og tilsidesætte dine egne og det var en fejl.” Ørnen ser alvorligt på mig, men ikke mere alvorligt at latteren er lige bagved. Men den slags tilsyneladende fejl er en del af læringen. Ligesom vildfarelsen, siger han uden ord.

Midt i skoven findes der en lysning,
der kun kan opdages af den, der er faret vild.
– Tomas Tranströmer –

Tidspunktet er perfekt

Jeg mærker et suk af smerte så inderlig, at jeg synker sammen i stolen i et kort øjeblik. Noget strammes omkring min hals, en følelse af at blive kvalt. Nu dør jeg, tænker jeg og det er ikke helt usandt. For noget må dø, før noget nyt kan opstå. Og dette tidspunkt på året er perfekt til netop det, december, snart vintersolhverv. Det mørke, vi har gået igennem og hele rejsen indtil nu. Dette magiske øjeblik, hvor solen dovent danser i horisonten og skyggerne strækker sig dugvåde i græsset. Gør sig lange. Gør sig smidige. For så at forsvinde igen.

”Du troede, at du kunne skille det ad, ikke sandt?” Han kommer nærmere, endnu engang er jeg åndeløs af beundring over hans intense nærvær. Jeg spejler mig i de blanke fjer, den rødbrune fjerdragt, hvor efteråret nu har givet slip og vinteren taget over. ”Du var overbevist om, at du kunne være to steder på én gang og ligesom dele dig selv op i to lige store bidder. Lidt her, lidt dér. Men det går bare ikke, vel? For i samme sekund du om end kærligt skubber poesien og de sælsomme fortællinger, der ruller i dit blod, til side, i samme sekund kommer sorgen som en insisterende vuggevise.

Din sårbarhed er nøglen

”Tror du på sjælens mørke nat?” Jeg sidder igen rank i stolen og nyder at høre ham fortælle min livshistorie. Lidt af den, selvfølgelig, noget holder jeg for mig selv. Og det skal man gøre. Lad være med at smide det hele overbords og give alt væk. Og for guds skyld, giv ikke din styrke væk. Behold den, værn om den, hvor skrøbelig og sårbar den end synes.

Du er akkurat ligeså stærk, som du tillader dig selv at være sårbar.
Din sårbarhed er nøglen.

Han nikker, smiler og griner så fjoget.” Måske”, siger han bare og himler med blikket, lader det svæve til det sted midt i december, hvor han snart vil flyve og svæve. Igen. ”Jeg tror på frihed”, siger han så bare. ”Sjælens mørke nat, rejsen går gennem mørke. Og ordene går samme vej, de favner det hele og ofte må vi skrive os gennem mørket for igen at kunne skrive lys. Poesien uden mørke, melankoli, sorg og smerte. Uden kant og kontraster. Findes det?”

Det handlede min længsel om

”Ikke for mig”, svarer jeg og kan mærke, hvor godt det gør at kysse det hele. Lige midt i panden eller på munden, hvis man altså er ekstra dristig. Og det er jeg nu, det mærker jeg, det bobler i mig fra det sted, hvor min indre pige og den vise kvinde nu danser med hinanden som havde de aldrig bestilt andet. Adskilt i så mange år. Separeret. Det handlede min længsel om. Den overgivelse, det tidspunkt, hvor vi ikke længere var adskilt.

Om en uge er det Vintersolhverv

Om en uge er det Vintersolhverv og tro mig, jeg har aldrig før kastet så meget gods overbords, som jeg gør nu. Min båd kæntrede faktisk i sommer og lå brak hele efteråret, mens jeg langsomt opdagede, at jeg kunne svømme og at mine svømmetag var langt kraftigere og stærkere, end jeg nogensinde havde forestillet mig. Du kan læse lidt om det i mine tidligere indlæg ”Når vinden danser” og ”Kom lad os danse”, men det er historie nu. En del af min historie og trods sorgen og smerten nok den vigtigste livslektie, jeg nogensinde har fået. Jeg var klar til den. Endelig var jeg klar til den og rustet til at blive i det mørke, det lagde sig om mig som en tung dyne. Mørket holdt om hemmeligheden. Mørket skænkede mig det, jeg havde undveget hele mit liv.

Alt det, vi frygter og flygter fra

Mørket. Alt det vi frygter. Alt det vi bruger vores liv på at flygte fra. Os selv. Det øjeblik, hvor der ikke længere findes noget værdigt sted at flygte hen og vi indser, at denne gang må vi blive og lære mørket at kende. Tale med sorgen og smerten. Finde vished i, hvad det dog er, vi er så bange for og kærtegne de dæmoner, der har jaget os hele vores liv. Jeg fik chancen, jeg fik lejligheden. Og selvom det var svært, tungt og smertefuldt, så er jeg dybt taknemmelig for, at det skete som det gjorde.

Min indre pige er med mig

Hver eneste dag taler jeg med min indre pige og spørger hende, hvad vi skal fylde vores dag med. Jeg sørger for, at hun får ordet og at der er plads til at hun kan boltre sig. Hun taler om eventyr og magi, hun er jo ligesom jeg barn af December, datter af Jupiter og vi har samme kærlighed for eventyr, ord og fortællinger.

Vi danser med morgenen, for det er vores tidspunkt, vi står gerne så tidligt op, at vi er til stede i daggryet når det første lys kærtegner horisonten og skærer igennem mørket med sin urtekniv. Og det hænder at vi ved fuldmåne står op midt om natten og skriver i månebogen i stedet for at forbande det faktum, at vi ikke kan sove. Der er smukke og sælsomme fortællinger på det tidspunkt af døgnet, vidste du det? Her bor den anden side af sandheden.

Jeg glæder mig i denne tid

Jeg glæder mig til at skrive og rejse videre i året, der kommer. Og jeg glæder mig til at byde dig velkommen indenfor, hvis du som jeg har lyst til at skrive dig vej gennem alt det, der tilsyneladende står i vejen. Hvis du som jeg har brug for at skrive og folde den længsel ud, der kun bliver større og mere intens ved at vi konstant flygter fra den og forsøger at undvige. Den dukker op alle vegne i sælsomme forklædninger, den spænder ben og den gør, at vi bliver levende skygger af os selv.

Jeg siger ikke, at det at skrive er nøglen, men jeg påstår at det at skrive, hvis man altså har skrivelængsel, er en del af svaret. Og resten vil tiden vise eller rettere sagt, det skal ordene og fortællingerne nok give til os, hvis vi altså møder op og skriver dem.

Vi er skabt til at skabe og dele vores fortællinger

Vi er kreative kvinder. Vi er skabt til at skabe og dele vores fortællinger, de sjove, de glædelige, de svære og de sørgelige. Engang sad vi omkring bålet og fortalte hinanden om det, vi havde oplevet, vi gav vores erfaringer videre og satte ord på det liv, vi havde levet. Vi lyttede til vinden, til træerne og til den dansende, orange ild, der knitrede i bålet i vores midte. Vi var vores egen ild og vi var en cirkel. I samhørighed. Vi valgte at mødes for at dele, berige, løfte og støtte.

Det magiske rum omkring bålet

I 2016 vil jeg forsøge at genskabe stemningen og det magiske rum, vi engang delte omkring bålet. Jeg gør det til dels via de skrivecirkler, jeg tilbyder og dels via de intuitive skriveworkshops, som jeg holder i løbet af foråret, sommeren og det tidlige efterår. Du vil opleve, at aktiviteterne i Skrivehuset følger årets cyklus. Og du skal være hjertelig velkommen omkring bålet, i skrivecirklerne eller på en af de kommende skriveworkshops. Jeg vil gøre mit til, at du får hul på din skrivelængsel og at fortællingerne lander og hjælper dig på vej. Resten er op til dig.

Du er din egen magiker.

Der er stadig ledige pladser i Nytårscirklen

Jeg har stadig ledige pladser i Nytårscirklen, som vi starter op den 8. januar. Er du mon en af kvinderne i cirklen? Læs mere om skrivecirklen og forløbet i linket og kom, hvis du kan mærke, at det skal være sådan. Du tilmelder dig ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com.

2016 og et skriveretreat

Resten af 2016 programmet vil opstå og folde sig ud undervejs, men det kan hænde, at jeg arrangerer et skriveretreat engang i sensommeren. Med bål, fortællinger og masser af skrivende inspiration.

Følg med, hvis du har lyst og længsel. Måske ses vi, måske skrives vi ved?

Og husk. Skriverejsen starter altid med den blanke side. Tomrummet. Det første ord. Det første skridt. Igen og igen.

Kærlig hilsen
Lene

December_sårbarhed_styrke

De magiske ord

Minmagiskebog

Man kan ikke alene skrive sin vej, man kan også skrive sig vej og gennem ordene bane vej, lege og eksperimentere i en forestilling om “hvordan det ville være at …”. Den forestilling gennem ordene er en stærk kraft, som rummer magi og en god portion tryllestøv. Det er som en skriftlig visualisering, hvor vi skriver os ind i et givent scenarie og virkelig mærker, hvordan det føles at være dér.

Det er hverken fiktion eller virkelighed

Og her opstår et sted, som hverken er fiktion eller virkelighed. Det handler ikke om, at vi skriver vores livserfaringer eller visdom, men det er heller ikke blot en god historie, som vi digter, fordi det er sjovt. Det må vi såmænd også gerne, men det er værd at være bevidst om, hvad det egentlig er, vi er i færd med at skrive, hvis det altså er muligt. Her er hensigtserklæringen igen en stærk metode til at sætte den indre kurs.

Min hensigt med at skrive …

Det er følelserne, der gør ord og tanker magiske

Man siger, at tanker er magiske og at vi skaber med vores tanker, men noget siger mig at det i virkeligheden er følelserne bag tankerne, der gør tankerne magiske. Uden følelser er tanker tomme. Så når vi skriver os ind i en given situation, måske en ideel situation eller noget, vi gerne vil udforske og lære mere om gennem egne ord, får vi en kærkommen lejlighed til virkelig at mærke, hvad det gør ved os. Og hvis vi skriver intuitivt og følger ordstrømmen i den retning, den nu bærer os, så opnår vi måske også noget andet.

Vi kan skrive os ud af hovedet

Vi kan nemlig skrive os ud af hovedet, ud af sindet med alle begrænsningerne og den stramme kontrol og videre ind i kroppen og sjælen. Når vi skriver og gennem ordene skaber fra dette sted, hvor følelserne får lov at stå alene uden en resolut fortolkning og dom fra sindet, er magien så meget desto større.

Når vi skriver og skaber fra det sted, hvor vi er i kontakt med vores eget hjerte og kan høre og mærke den stille stemme, er vi vores egne magikere.

Vi er vores egen Kilde

Lige dér står vi i egen kraft og skriver fra den. Vi er vores egen Kilde.

Skriv din vej

Vi kan altså tage på rejse gennem ordene og skrive os vej. Bane vej gennem ufremkommeligt krat og prøve kræfter og udfordre grænser med noget, som vi måske ikke i dette liv har prøvet endnu, men som vi tiltrækkes af og som på en eller anden måde kalder og vækker genklang. Vi skriver fra levet liv og erfaring, har jeg hørt et menneske sige, men hvilket liv og hvilke erfaringer er det egentlig, vi skriver fra? Jo mindre vi som udgangspunkt ved, desto bedre. Når du skriver din vej, så begiv dig af sted med rygsækken fuld af nysgerrig undren, forhold dig åben og skriv det, du møder undervejs. Lad det blive dit helt eget eventyr.

Jeg vælger at tro på det, der giver mest eventyr til mit liv. Og jeg forholder mig åben, nysgerrig og undrende, mens jeg skriver og skaber. Jeg mærker efter og lader min længsel guide mig på vej.

Vær gerne præcis og konkret i din hensigtserklæring

Som når vi ønsker at søge vejledning i naturen og går ud for at tage varsler, kan vi på samme måde indkredse det, vi ønsker at spørge om eller udforske via vores ord. Det gør vi blandt andet via hensigtserklæringen. Jo mere præcise og energifyldte ordene er, desto nærmere vil vi komme det, vi egentlig er taget ud for at få svar på.

Fortæl hvorfor

Jeg gør det tit i sjælebogen, hvor jeg møder op og indledningsvis fortæller, hvorfor jeg er mødt og har åbnet bogen. Jeg ønsker at forbinde mig til min sjæl, jeg ønsker at søge visdom og via ordene at skrive den. Her er det som om jeg gennem ordene får kontakt med min stille stemme, sjælens stemme, og på sin særlige, kærlige måde fortæller hun mig sin visdom, som er min visdom. Hun fortæller mig ikke nødvendigvis det, jeg gerne vil høre, men jeg får sandheden serveret på en stille og kærlig måde, og både når jeg skriver dem og siden læser dem, mærker jeg genklangen, indsigten og ved, at hun har ret. Jeg har skabt forbindelse gennem min tillid for tillid skaber forbindelse.

Tag tilliden på som en varm og blød frakke

Det er den tillid, vi kan vælge at skrive med. Forestil dig, at du tager tilliden på som en varm og blød frakke, inden du begiver dig på skrivende færd. Tilliden rummer hele dig og alt, hvad du støder på undervejs.

Formuler først din hensigtserklæring, skriv den ned og sørg for at den rummer den helt rigtige energi, så du virkelig kan mærke den. Lad den gerne være kort og præcist. Hvis du tager af sted med et spørgsmål i hjertet, så stil det, inden du begynder at skrive. Vil du gerne have hjælp, ønsker du at forbinde dig til din sjæl og sætte dig ved Kilden, så fortæl det til papiret. Sig det højt.

Din egen magiker

Det er gennem skriverejsen, gennem ordene og mit kontinuerlige fremmøde, gennem den læring, jeg er blevet tilbudt og som jeg efterhånden har taget til mig, at jeg har fundet min sande vej og skabt det liv, jeg nu lever. Det er skriverejsen og den kontakt, jeg helt tilfældigt fik med min sjæl og mit dybe livsformål, der har gjort at jeg nu lever min drøm. Så stærke er ordene, de er kreative og magiske og også du kan lære at bruge dem, så de hjælper dig og efterhånden bliver din helt egen tryllestav. Du bliver din egen magiker.

Det er en god og langsom proces

Men du skal vide og huske, at det er en proces, den er langsom og god og det går aldrig hurtigere end at sjælen kan følge med. Og hvis du spørger mig, hvad det egentlig er, der sker, så må jeg være dig svar skyldig, for de svar du søger, er ikke nogle jeg kan give dig. Det er svar, der bor dybt i dig selv og som du via skrivegerningen kan søge og måske finde. Hvis det altså er din hensigt og du bærer viljen, kærligheden og tilliden i hjertet.

Følg din længsel og skriv den

Men først og fremmest handler det om at følge sin længsel. Og er det skrivelængsel, du mærker, så er der kun én ting at gøre. Begynd at skriv. Mød op og skriv det, der er. Skriverejsen starter med det første ord. I dag.

Kærlig hilsen
Lene


Nytårscirklen

bur

Har du lyst til at starte din personlige skriverejse i 2016 og vil du gerne være en del af en skrivecirkel, så er Nytårscirklen måske noget for dig? I vinteren 2015/16 tilbyder jeg skrivecirkelforløbene til en helt særlig, kærlig pris. Der er stadig ledige pladser, læs mere i linket og tilmeld dig på skrivehuset@gmail.com, hvis du kan mærke at det skal være så. Hvorfor udsætte det længere?

I skrivecirklerne bevæger vi os væk fra præstation og konkurrence (ego) og ind i ren overgivelse til det, der er (sjæl). For som en af mine yndlingspoeter Mary Oliver har sagt:

It’s not a competition, it’s a doorway

Skrivecirklerne er ikke en skrivekonkurrence, det er en døråbning. Døren til dit eget skriverum, dit sjælerum og dit hellige skriveværelse. Læg alle ambitioner væk om at skrive noget smukt, enestående og fantastisk, gå ind i dit skriverum helt åben og modtagelig. Alt kan ske og det er, som det skal være. Vi møder det, der kommer med åbenhed, nysgerrighed og kærlighed.

Vi lærer at have en åben, modtagelig og nysgerrig tilgang til skriveprocessen. Vi øver os i at tage imod og bruge ordene som transportmiddel på skriverejsen. Og vi stiller gerne åbne, undrende spørgsmål som f.eks.:

Hvad mon der er af fortællinger til mig i vinterens mørke?
Hvad mon gerne vil skrive og fortælles gennem mig?
Hvad mon der sker, når jeg hengiver mig til skriveprocessen og nærer mig selv og min sjæl?

Hjertelig velkommen i Nytårscirklen. Vi starter den 8. januar 2016 og jeg glæder mig til at byde velkommen.

Minmagiskebog

 

 

En døråbning, en have

bur

Hvorfor længes, når man kan skrive hver dag, var der en kvinde, som skrev til mig på Skrivehusets Facebook side. Og det har hun jo ret i. Hvorfor længes vi så inderligt efter noget, som vi faktisk bare kunne gøre? Det er så simpelt, for hele hemmeligheden ved at skrive handler primært om en ting: At møde op og gøre det. Skrive. Skabe sig selv et helligt skriverum, tegne en cirkel omkring rum og intention og så begynde at skrive. Simpelt og tilsyneladende dog så svært.

Skrivelængslen er et symptom

Som jeg tidligere har været inde på, er skrivelængsel et symptom, som ikke altid handler om, at vi partout skal forfatte bøger og drømme om udgivelse og berømmelse. Her kommer egoet ofte på banen og ødelægger det for os i den første spæde proces. Vi sammenligner os og får præstationsangst, vi kommer i tanke om klasselæreren i 5, der i et udbrud af irritation fortalte os, at vi ikke kunne skrive. Det gjorde ondt, det slukkede vores indre lys og myrdede både kreativitet og eventyrlyst. Frygt og indre censor får kronede dage, vi blokeres og opgiver vores forehavende, men længslen er der endnu.

Vi længes efter os selv

Vi længes efter os selv, den del af os, der er skabt til skabe og være kreative. Vi har et dybt indre behov for at give udtryk for os selv, vores sjæl, det rumsterer og vækkes blandt andet til live, når vi læser andres ord om noget, der giver genklang i egen sjæl. ”Det kunne jeg have skrevet”, siger vi måske og sukker dybt eller også bliver vi irriterede og frustrerede over, at andre tilsyneladende har så nemt ved at sige det, vi inderst inde også gerne vil give udtryk for. For det gør godt at sige det, skrive det og sætte fri.

Skrivecirkler i skriv-fra-sjælen regi

Blandt andet derfor har jeg skabt de skrivegruppeforløb, som jeg nu tilbyder i skriv-fra-sjælen regi. Skrivecirkler, hvor vi møder op, skaber et helligt skriverum hjemme hos os selv og skriver ud fra månedlige skriveøvelser og afsæt.

Vi hengiver os til det, vi længes efter, og vi går på skrivende opdagelse gennem ord og stemninger. I det fælles rum løfter og støtter vi hinanden, deler lidt af det, vi skriver, folder ud undervejs og fortæller om vores glæder og udfordringer i processen. For det er en proces. Derfor varer forløbene ofte 4-5 måneder og giver rig lejlighed til at få startet eller genstartet en god og vedvarende skriveproces. Som skrivecoach og underviser byder jeg ind med viden og vished om skriveprocessen. Nå du bliver medlem af en skrivecirkel, får du således en enestående mulighed for at modtage skrivecoaching, inspiration og læring uden at det koster særligt meget. Denne vinter tilbyder jeg nemlig skrivecirkel-forløbene til en ekstra særlig kærlig pris.

port

En døråbning

I skrivecirklerne bevæger vi os væk fra præstation og konkurrence (ego) og ind i ren overgivelse til det, der er (sjæl). For som en af mine yndlingspoeter Mary Oliver har sagt:

It’s not a competition, it’s a doorway

Skrivecirklerne er ikke en skrivekonkurrence, det er en døråbning. Døren til dit eget skriverum, dit sjælerum og dit hellige skriveværelse. Læg alle ambitioner væk om at skrive noget smukt, enestående og fantastisk, siger jeg indledningsvis til kvinderne, inden de begiver sig på skriverejse, gå ind i dit skriverum helt åben og modtagelig. Alt kan ske og det er, som det skal være. Vi møder det, der kommer med åbenhed, nysgerrighed og kærlighed.

Vi lærer at have en åben, modtagelig og nysgerrig tilgang til skriveprocessen. Vi øver os i at tage imod og bruge ordene som transportmiddel på skriverejsen. Og vi stiller gerne åbne, undrende spørgsmål som f.eks.:

Hvad mon der er af fortællinger til mig i vinterens mørke?
Hvad mon gerne vil skrive og fortælles gennem mig?
Hvad mon der sker, når jeg hengiver mig til skriveprocessen og nærer mig selv og min sjæl?

Giv tid

Processen får lov at arbejde i sit eget tempo. Der er ingen deadlines og blinkede lygter, der kræver os. Vi lytter og vi lærer at tage imod det, der kommer til os og som flyder dybt i os. Vi skriver. Lidt eller meget. Stort og småt. Vi lærer os selv at kende i processen og jeg adresserer det, vi støder på undervejs.

Vinteren kalder os hjem

Vi er med det hele, vi deler og inspirerer med det, der er. Vi deler det sørgelige, det smertefulde, det glædelige og det sjove, vi deler både lys og mørke. Og vejen bliver til, mens vi går, også i skrivecirklerne, efterhånden som vi lærer os selv lidt bedre at kende i processen. Processen arbejder for os hele tiden, også når vi ikke skriver og foretager os noget andet. Og jeg opfordrer skam også til at hvile og sanke, det hører med og er en vigtig del af skriveprocessen. I øvrigt er det jo vinter. Vinteren kalder os hjem, opfordrer os til at hengive os til mørket, blive mere stille, indadvendte og reflekterende måske. Derfor er der vægtning på det indre rum, din egen skriveproces hjemme hos dig selv.

Vintercirklen er nu i fuld gang, alle pladser er optagede og kvinderne skriver fra hjerte og sjæl, nu ud fra december måneds opgaver og afsæt. De fleste skrivecirkler er nemlig forankret i årstiden og følger naturens cyklus.

Det er den manglende forbindelse til jorden og den naturlige cyklus, der skaber indre uro, giver stress og en rastløs, ensom følelse. Og vi kan vælge at forbinde os, et skridt af gangen, og skabe små hellige øer af forbindelse i hverdagen. Forbindelse til den naturlige cyklus, der om vinteren i høj grad handler om at værdsætte mørket og den tid, der er skabt til hi og langsomhed. Vi trækker energien hjem og giver os selv lov til at bare at være. Vi stiller os åbne overfor det, mørket og vinteren kan tilbyde af visdom og læring, vi gør os bløde og modtagelige, så vi kan lade os fortrylle. Og så skriver vi. Lidt. Meget. Vi ved det ikke på forhånd, men vi stiller os åbne overfor muligheden af, at vi vil blive glædeligt overraskede.

Nytårscirklen – vil du være med?

Hvis du har fået lyst til at være med i en skrivecirkel i skriv-fra-sjælen regi har du nu muligheden. Nytårscirklen starter op til januar og der er stadig ledige pladser. Du kan læse invitationen og se flere detaljer i linket her. En kærkommen lejlighed til at møde op og sige ja til din skrivelængsel og det eventyr, det er, at gå på skrivende opdagelse i det, der gemmer sig bag den rumsterende længsel og følelsen af noget uforløst, hvad skrivning og ord angår.

Når tampen brænder

For det er skam ikke tilfældigt, hvis du mærker længsel og føler dig draget. Der er noget til dig, noget som gerne vil udtrykkes og skrives frem og som begynder at flyde, når du først kommer bag ved muren af modstand og den frygt, der altid er nærværende, når tampen brænder og vi er tæt på det, vores sjæl synger om.

Kom, lad os danse  og rejse mod lyset

Kom, vær med, lad os danse med ord og stemninger og støtte hinanden gennem vinterens sidste måneder og i det første spæde foråret. Lad os følge med lyset på rejsen mod forår og give udtryk for det, der bor i vores sjæl. På vejen støder vi på frygt, modstand og den altid parate indre censor, men det er helt som det skal være. Også det favner vi og skriver os igennem. Lad ikke den indre censor få det sidste ord, plejer jeg at sige, lær hende i stedet at kende for hvad hun er og skriv og skab alligevel.

Måske ses vi? Der er nu åbent for tilmeldinger til Nytårscirklen og du er hjertelig velkommen. Flere kvinder har allerede taget plads i cirklen, men der er stadig plads til dig.

Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.

Lad os være nænsomme ved hinanden. Lad os ikke rykke hinandens ord og ideer op med rode, før de har haft mulighed for at blomstre. Lad os give tid til udviklingsprocessen, de sovende tanker, regelmæssigheden, dannelsen af frugt og at ny sæd sås. Lad os aldrig afsige forhastede domme eller være letsindige i vores trang til at fremme en unaturlig hurtig udvikling. Lad der altid være et sted, hvor kunstnerens tumling kan forsøge sig, vakle, mislykkes og forsøge igen. (Julia Cameron).

Kærlig hilsen
Lene

Tulipan og bl¨å

Nytårscirklen

theoldhouse

Skrivelængslen. Den har været dér, så længe du kan huske og den bliver ikke mindre med årene. Noget rumsterer dybt i dig og vil gerne udtrykkes, foldes ud og sættes fri.

Skrivelængsel er et symptom og handler faktisk sjældent om, at vi partout skal skrive en bog eller give noget videre til offentligheden. Det handler om vores længsel efter os selv, vores sjæl og den visdom, der bølger dybt i os. Længsel efter at hengive os til vores kreativitet og skaberkraft og tage det igen, som vi har mistet undervejs. En visdom og en vej, som vi kan skrive og som bliver til, mens vi gør det; skriver og hengiver os til processen.

Nytårscirklen

Nytårscirklen er et forløb og en skrivegruppe for dig og din skrivelængsel. Vi starter i januar 2016 ud fra et nytårsforsæt, der kunne hedder noget i retning af: I 2016 har jeg til hensigt at tage min skrivelængsel alvorligt. Jeg møder op og dedikerer mig til at gå på skriverejse i, hvad der gemmer sig bag den længsel.

Men du vil selvfølgelig blive inviteret til at formulere dit helt eget forsæt, din hjertelige intention og hensigtserklæring med forløbet.

På opdagelse i din skrivelængsel

Ud fra månedlige skriveopgaver og afsæt får du lejlighed til at gå på opdagelse i din skrivelængsel og sætte fri. Du vil opleve, at vi arbejder med fortællinger som omdrejningspunkt.

Fortællinger fra sjælen har en helt særlig genklang og når vi skriver fra sjælen, mærker vi forskellen. Det kræver ingen særlig anstrengelse. Det risler som en kilde og overrasker os gang på gang med dyb indsigt og en helt særlig tone. En melodi vi på sælsom vis allerede kender. Vores livssang.

Fortællinger er som broer og deres kraft går gennem tid og rum. De åbner de steder i os, som før var lukkede. De hjælper os med at finde tilbage til vores vej, hjælper os til at huske og forbinder os med vores sjæl og dybeste ønsker for det liv, vi ønsker at leve.

Gennem egne og andres ord får du vished om, hvad det vil sige at hengive sig til skriveprocessen og skrive fra sjæl og hjerte.

Find indre ro og lys på rejsen mod foråret

Du skriver hjemme i dine egne omgivelser, du skal ikke begive dig ud i mørket, stormvejret eller gennem sneen for at nå et bestemt sted hen. Du er allerede ankommet. Ligesom de andre medlemmer af Nytårscirklen sidder du hjemme hos dig selv i det rum, du har skabt til formålet og som gør dig godt.

Jeg vil komme med ideer til, hvordan du kan skabe dit rum og dedikere dig og du vil indledningsvis blive inviteret til at formulere en hjertelig intention med din deltagelse i skrivecirklen. Du vil lære, hvordan din intention (hensigtserklæring) og din dedikation er magisk.

Giv dig selv

Jo mere du hengiver dig og giver dig selv i form af din dedikation i dit eget skriverum, desto mere vil du få igen gennem dine egne ord og skriverier. Meget mere end du aner.

Naturens visdom

Nytårscirklen er forankret i naturens visdom og årstiden, måned for måned. Skriveøvelser og afsæt vil ofte tage udgangspunkt i hver måneds kvalitet og det, vi kan lære ved at hengive os til processen, som den folder sig ud. Også når vi skriver og skaber. Du lærer årets første måneder og dig selv at kende på en ny måde gennem ord, stemninger og den proces, der sættes i gang, når du møder op og siger ja.

Varighed

Nytårscirklen vil bestå i 4 måneder, fra januar til 30. april. Vi starter officielt den 8. januar 2016, hvor jeg udsender velkomstbrev og de første skriveøvelser og opgaver ud til deltagerne.

Nytårscirklen på Facebook

Jeg opretter en hemmelig Facebookgruppe til Nytårscirklen, som er vores fælles online rum. Det er her, vi deler vores ord, visdom og det, vi mærker også kan berige de andre i cirklen. Ideen er, at vi løfter og støtter hinanden gennem ordene. Det er et frirum for ord og kvindelig visdom, som kan varme og inspirere os i årets første måneder og som samtidig holder os til skriveilden.

Et hjertevarmt rum

I Nytårscirklen lærer vi hinanden at kende gennem FB gruppen. Her inviteres du til at dele lidt af dine egne skriverier i form af citater og uddrag af det, du har skrevet og som har en særlig energi for dig. Det, der inspirerer dig og vækker dyb genklang, vil højst sandsynlig også give noget særligt til de andre medlemmer i Nytårscirklen. Jeg skitserer selvfølgelig retningslinjerne for de af jer, som vælger at slutte sig til cirklen.

Lad Nytårscirklen på FB blive et godt og hjertevarmt rum at komme i gennem vinteren og ind i foråret. Forestil dig, at det slet ikke er online, men at du i stedet træder ind i en varm stue, hvor ilden buldrer i kaminen og hvor dine skrivevenner er til stede ligesom du er. Lyt, lær, giv og tag imod med åbent hjerte. I cirklen er alle lige, vi er her for at løfte, støtte og berige hinanden gennem vinteren og i det allerførste forår.

TheCircle

Når du skriver

Der er skriveøvelser og afsæt, som vil støtte dig i processen og skænke dig naturlig visdom, men der er ingen deadlines, blinkende lygter eller elektroniske lyde, der kalder på dig og kræve dig. I stedet for vil du blive opfordret til nærvær med dig selv og til at give slip. Det eneste, du holder fast i, er den pen du skriver med, for er det muligt, vil jeg kærligt opfordre til, at du skriver i hånden og i en notesbog, som tiltaler dig.

En gave til dig selv

Sluk lidt for alt elektronisk udstyr og giv dig selv en kærkommen pause fra den verden. Jeg forestiller mig, at du uden at vide det, skriver helt din egen nytårsbog med gode ord til dig selv, som støtter og holder dig i din proces. For det er en proces. Når du sætter den i gang med dit fremmøde, indgår du en hellig pagt med dig selv og Kilden og lader tingene ske i den rækkefølge, de nu kommer til dig. Du skal ikke til eksamen og ingen vil kræve af dig, at du kan forklare eller gøre rede for det, du skriver. Det er dine ord, din tid og dine skriverier. En gave til dig selv.

En dans mellem ude og inde

Nytårscirklen er således en dans mellem ude og inde. Når du skriver og er i dit skriverum, så vær dér med hele dig. Hengiv dig til dig selv, ordene, mørket og det tidspunkt i naturen, som du også er en del af.

Deltagere i Nytårscirklen

Kvinder med skrivelyst og -længsel. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du bor. Eneste krav er, at du kan læse og forstå dansk, eftersom forløbet foregår på dansk. Men du skriver selvfølgelig på dit eget sprog.

Som medlem af Nytårscirklen får du

  • Månedlige skriveopgaver og afsæt i en personlig e-mail fra mig, som også vil indeholde anden inspiration måske i form af små meditationer og ideer til bevægelse, ro og nærvær, der gør sjælen og skriveprocessen godt.
    (4 x omkring den 5. i hver måned)
  • Inspiration og skrivende input fra skrivecoachen og underviseren. Jeg byder ind med viden og visdom om livet, naturen og ikke mindst skriveprocessen i både månedsbrevene og i Nytårscirklen på FB.
  • Større viden og indre indsigt om den naturlige cyklus på rejsen fra vinter og ind i foråret, ikke mindst fra din egen dybe vished og visdom, der vil flyde fra dig som en kilde, når du skriver med afsæt i øvelser og opgaver.
  • En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • 100 kr. rabat på deltagelse i 1 af de intuitive skriveworkshops, jeg afholder i 2016.
  • Du bliver en del af et skrivende netværk, som hylder processen, årets naturlige cyklus og skriver om det.

PRIS
Pris DKK 925,- for 4 måneders deltagelse.

Tilmelding

Tilmelding sker på e-mail til skrivehuset@gmail.com og herefter modtager du bekræftelse og faktura til indbetaling af beløbet via bankoverførsel.

Når betaling har fundet sted, er du officielt medlem af Nytårscirklen og vil modtage velkomstbrev og det første månedsbrev med januars skriveafsæt. Dog tidligst den 8. januar 2016, hvor vi officielt åbner Nytårscirklen og træder indenfor.

Tilmelding er hermed officielt åben, men du kan løbende tilmelde dig, så længe der er ledige pladser. Men, der er naturligvis et begrænset antal pladser i cirklen, flere har allerede sluttet sig til, så tøv ikke, hvis du kan mærke, at du skal være en del af Nytårscirklen og at 2016 er året, hvor du møder op og tager din skrivelængsel alvorligt.

Jeg glæder mig til at byde velkommen.

Kærlig hilsen
Lene

bur

 

Kom, lad os danse

Nydalakloster

Kære ven, der er gået et stykke tid, siden jeg vendte hjem fra min efterårsferie i Småland og skrev indlægget “Når vinden danser”. Sommeren og efteråret 2015 var alt andet end en dans på roser, selvom roserne skam blomstrede smukt i min have langt ind i oktober måned. Det var en sommer, hvor jeg på mange måder blevet rystet i min grundvold, men bedst som jeg troede, at jeg ville vælte og blive blæst omkuld af det stormvejr, der var opstået i mit indre, opdagede jeg, at jeg faktisk er som et træ med dybe og solide rødder. Og jeg, som elsker træer!

Lys, mørke og melankoli

Den lyse del af året kulminerede for mig ved fejring af sommersolhverv og lukker sig nu om mig igen som kalklåget om vinbjergsneglen. Lys mod mørke. Jeg har lovet mig selv at jeg, i endnu højere grad end tidligere, vil forsøge at gøre det, som naturen opfordrer os alle til nu; kontemplation, indre nærvær, restitution og hengivelse.

Hengivelse og melankoli

Dagene er korte nu og lyset er dæmpet. Selvom jeg nyder turene ud, ofte i selskab med mine elskede hundepiger, så er den tid, hvor jeg uden dårlig samvittighed eller modstand hengiver mig til trætheden og mørket, guld værd og en vigtig del af processen. Naturen har lært mig, at mørket og vinteren har en helt særlig kvalitet, som vi kan drage nytte og glæde af, hvis vi da ikke kæmper imod.

Melankolien hører med. Dans med den. Lad den være en del af de farver, der udgør din personlige palette.

En velsignelse i forklædning

Sommerens hændelser vil jeg ikke gå i detaljer med. Det, der skete, er ikke alene noget dybt personligt, det involverer også andre mennesker, hvis anonymitet jeg ærer og respekterer. Jeg vælger at se på dem som hjælpere, der på deres måde skubbede mig på rette vej. For det, der i sensommeren fremstod som en hård, ubarmhjertig og, synes jeg dengang, temmelig uretfærdig forbandelse, viste sig at være en velsignelse i forklædning. Selve læringen kom først i månederne efter og opstod midt i et indre mørke, der i lange perioder føltes som vildfarelse. Jeg for vild, sagde jeg, men efterhånden gik det op for mig, at jeg på ingen måde var faret vild. Tværtimod.

Tomrummet og sorgen fortalte historier

Tomrummet, de mørke gange og sorgen, som jeg til sidst valgte at sidde i og lytte til, fortalte mig nogle historier om mig selv, som jeg nu var moden til at høre. Historier, hvis arme rakte langt tilbage i tiden og som havde udspring helt tilbage i min barndom og uden tvivl også i tidligere liv.

Mørkevandring og styrkeprøve

Min mørkevandring viste sig at være en styrkeprøve. Den gav mig visheden om min egen kraft og formåen og selvom jeg oplevede både sorg og svaghed, hvor store og dybe følelser skulle væres med og bearbejdes, fandt jeg paradoksalt nok ind til ”mit sande jeg” gennem de oplevelser, sommeren bød på. Nogle lag blev skrællet af i de måneder og illusioner brast.

En slags sjælens mørke nat

Måske var det en slags ”sjælens mørke nat” jeg vandrede i gennem sommeren og efteråret? Under alle omstændigheder fik jeg gennem hændelsen og det, der skete efterfølgende, øje på mig selv og de mønstre, tanker og handlinger, som har formet og til dels bestemt udfoldelse af mit liv indtil nu, men som nu ikke længere tjener mig. Kærligt men bestemt blev jeg opfordret til at give slip. Min himmel var mørk, jeg mistede orienteringen, men jeg var ikke faret vild i ordets egentlige betydning. Eller var jeg? For på samme tid var jeg på rette vej.

Vildfarelse og lysninger

Midt i skoven findes der en lysning, der kun kan opdages af den, der er faret vild

har Tomas Tranströmer så fint udtrykt det. Vildfarelse, ved jeg nu, er uden tvivl en vigtig del af den indre rejse, sjælens rejse, for uden at miste orienteringen for en stund finder vi  ikke netop den lysning, der er vores sted og hvor nye og vigtige erkendelser opstår.

Tillid til processen

I mørket, i det tidlige efterår, hvor krager, råger og ravne fløj ind over mit landskab, blev jeg kærlig opfordret til at have tillid til processen. Det handlede om at give slip, gradvist, langsomt på samme måde, som træerne slipper bladene i efteråret, men det handlede også om at turde være i mørket og i den tilsyneladende vildfarelse.

Skridt for skridt, ord for ord, fik jeg hele tiden serveret små flager af sandheden, men jeg var ikke klar til hele sandheden endnu. Ved efterårsjævndøgn var jeg endnu i proces og sorgen lå om mig som en tung dyne. Måske kunne jeg have sparket dynen af og rejst mig, men jeg var for udmattet og samtidig forstod jeg, at det ikke længere handlede om at flygte eller forcere. Det handlede om at blive og om at vente.

Vent, intet hastværk

”Vent”, hviskede stemmen dybt i mig og krager, råger og ravne stemte i. ”Vent, bliv i mørket, bliv i efteråret og læn dig op af træerne for at hente styrke og visdom. Bladene, der falmer og den proces, hvor vi giver slip. Langsomt, intet hastværk, ingen forcering. Det føles måske pinefuldt, men det er kun fordi du værger dig imod det uundgåelige. Prøv med accept, hengiv dig til det og lad det være en dans. Dans med alt det, der smerter og vid, at du på et tidspunkt kommer ud på den anden side en forvandlet kvinde.”

Ofte så jeg lyset på himlen, det kom og gik gennem efteråret, og jeg forstod, at jeg blot skulle hvile så godt jeg kunne og ikke forsøge at flygte, selvom det gjorde pokkers ondt. Sandheden er, at jeg heller ikke kunne flygte. Jeg var for træt, for udmattet, min søvn var dårlig og min kreativitet lå i dvale. Der var ikke så mange ord endda, men jeg skrev morgensider og jeg søgte råd og vejledning gennem de ord, jeg skrev i sjælebogen. Jeg fik både hjælp, svar og kærlig poesi med på vejen gennem ordene, der opstod i de måneder.

For der er altid fortællinger, der som fyrtårne kan skinne i mørket og lede os på vej. Vi skal blot møde op, gør os modtagelige og skrive dem.

Nej, fandme nej!

En søvnløs nat, hvor jeg var ved at drukne i min egen sorg, dukkede hun op som et væsen, der slog gnister fra et sted dybt i mig. Hun bandede. Ja, det gjorde hun, hendes stemme var høj og klar men uden skarphed eller anger: Nej, fandme nej! Og jeg mærkede, hvordan styrken og kraften ulmede fra et sted dybt i mig og noget genopstod dér i den mørke efterårsnat.

Hun var ikke bare en voksen kvinde med bagagen fuld af levet liv og ar på krop og sjæl. Hun var ikke bare en vis kvinde, der havde opdaget, at hun kunne se og at hendes særlige sensitivitet var en gave, som hun var blevet skænket for at bruge den til det, hun gør bedst og som hun holder allermest af. Hun var ikke bare en voksen dame med grå hår som fine striber i det lyse. Hun var også sit indre barn.

Pigen, kvinden og lynlåsen

Den lille pige og den voksne kvinde smeltede sammen dér i mørket før daggry. Det sitrede i min krop, tårerne strømmede og det var som om jeg kunne træde ud af sorgen lige dér. Kom, hviskede den lille pige, se der en lynlås midt i sorgen og den voksne kvinde nikkede smilende og trak forsigtigt i den. Lynlåsen. De åbnede i fællesskab sorgen for mig og jeg kunne træde ud. Et nyt daggry åbnede sig på nattehimlen og jeg spejlede mig i det spæde lys, der opstod lige dér. Først da var jeg i stand til at tilgive og give slip på noget, jeg havde holdt så krampagtigt fast i. Først da var jeg klar til virkelig at tilgive.

Og mest af alt handlede det om at tilgive mig selv.

Alkymi og kvindekraft

Dér kom styrken. Lige dér i mørket.  Alkymi og kvindekraft. Den lille pige med eventyr og rottehaler og den voksne kvinde med erfaring og levet liv gik hånd i hånd. De dansede, de rørte hinanden, tørrede tårer væk og flækkede så sammen i hjertelig latter. Det hele smeltede sammen. Det var ikke, som jeg tidligere havde formodet, bare et spørgsmål om at holde om min indre pige, favne hende og trøste hende. Det var et spørgsmål om at smelte sammen med hende. De to, den unge og den ældre, rakte ud og blev forenet. Der var tårer og der var latter dér i mørket og ”nej, fandme nej” blev til en forvandlingssang lige dér.

Forvandlingssangen

Senere hen omskrev jeg den, forvandlingssangen, så den blev lidt mere poetisk. Men det er stadig ordene jeg bruger, hvis jeg skulle blive i tvivl om min egen kraft og styrke. Nej, fandme nej! Og jeg er sikker på, at du, min ven, enten har fundet eller vil finde helt dine egne ord, med netop den energi og det eftertryk, der sætter dig fri.

For ord er magiske. De er kreative. Ord er ikke alene informative, de er også formative, for på sælsom og ganske magisk vis, bliver vi det, vi skriver. Ordene former os og netop derfor skal vi vælge vores ord med kærlighed og omhu. Hvis altså ikke ordene vælger os, som det skete i mit tilfælde. Men her er det energien og styrken bag, som jeg mærker og hæfter mig ved.

Min tid er kommet

Min tid er kommet. Jeg tager hånd om mig selv, jeg tager ansvar og jeg er både min indre pige med rottehaler og eventyr, magi og fortællinger, der opstår af ren og skær lyst og nysgerrighed, og den voksne, vise kvinde, som har oplevet lidt af hvert og har fået ar på krop og sjæl. Falder jeg tilbage i de gamle mønstre og giver jeg slip på den styrke, jeg nu har genvundet, og som gør mig stolt og glad midt i sorgen over, at det hele måske ikke blev så rosenrødt forsonende, som jeg havde håbet på? Nej, fandme nej!

Stærk på en stille måde

Udenfor slog regnen med ruden og sprækken af daggry var vokset. Jeg rejste mig fra sengen og mærkede de to væsener i mig blive til ét. Kærligheden var stor men taknemmeligheden endnu større, hvis man overhovedet kan adskille og gradbøje den slags. Det betyder ikke så meget. Det var sket, jeg var forvandlet. Stadig groggy, stadig træt, stadig sorgfyldt og mærket, men forandret og stærkere end nogensinde før på en meget stille måde. En styrke, der var så sårbar og skrøbelig som det første lys, der nu trængte igennem sprækken i himlen.

Crack of dawn, hviskede hun. Now you know the true meaning of the term “crack of dawn”.

En ny proces er sat i gang

Der er gået et stykke tid siden den nat. Og hvis du tror, at forvandlingen har ændret mig radikalt, tager du fejl. Forvandlingen, visheden og den indre styrke, jeg nu mærker fra et helt nyt sted, integreres langsomt som om en ny proces er sat i gang. Der er meget at fordøje og jeg har vished om, at det vil ske i helt sit eget tempo. Vinteren og mørket vil hjælpe mig her, det har jeg tillid til, for vinteren er perfekt til fordøjelse, restitution og kontemplation. Jeg føler mig sårbar og nøgen som træerne uden blade, men den følelse er en fordel, lover træerne til mig og kragerne stemmer i.

Kom, lad os danse

”Når tid er”, hvisker vinden og forvandler sig til storm. ”Der er meget at rense og blæse bort. Men kom, kom dans med det. Træd ud i det og se, at du faktisk er inde i det.  Det føles anderledes, når du ikke kæmper imod, men hengiver dig til, som er. ”

Snart er det vintersolhverv og lyset vender tilbage

Året er næsten gået og dybt i decembers favn er det vintersolhverv, solårets og naturens nytår, det vendepunkt, hvor lyset fødes af vintermørket på årets længste nat. Som ørnen svæver jeg over det landskab, som var og alt det, som jeg lærte og fik med mig. Jeg ser, jeg betragter og uden at ville det anderledes, hilser jeg både sorger og glæder velkommen som en del af det store billede. Det er ikke alt, jeg forstår, men jeg vælger at give slip på den evige søgen efter forståelse. I stedet hengiver jeg til livets mysterium, for det er i sidste ende det mysterium, der gør mig levende og fri. Det giver mig lyst til at gå på eventyr og livets eventyr er noget, som pigen i mig elsker. Jeg skriver om det og jeg lever det. Hver eneste dag i det, der også kunne kaldes et helt almindeligt liv. Men alting er tilsyneladende. Og som den gode Majbritte Ulrikkeholm så fint har sagt det: “Jeg vælger at tro på det, der giver mest eventyr til mit liv.”

(Teksten stammer fra 2015 og derfor er den lidt forud for sin tid. Der er et par måneder til vintersolhverv og indtil da skal vi rejse gennem resten af oktober, efteråret og ind i novembers tågedis. Og november er en ganske særlig måned, for her starter skrivegruppeforløbet VINTERCIRKLEN).

Der er fortællinger alle vegne

Lad os udforske, vende sten, samle rav og opdage, hvordan det hele ånder og lever. Der er fortællinger alle vegne, de findes i naturen og vi bærer dem i os, dybt i os selv. De vil gerne skrives, fortælles, deles og sættes fri. Og det, kære ven, er blandt andet min mission, mit formål og min glæde her i livet. At skabe rum og landingsplads til at kærlige og sjælelige fortællinger kan lande, løfte, fortrylle og forvandle os.

Vi er skabt til at skabe

Vi er jo skabt til at skabe, fortælle historier og dele dem med hinanden. Uden dom, uden bedømmelse og korrektur og helt uden konkurrence. Vi sætter fortællinger fri og vi sætter os selv fri. Ord for ord.

Skriveworkshops og skrivecirkler

De intuitive skriveworkshops forsætter i 2017 med et nyt program. Nye datoer følger snart og den første skriveworkshop vil finde sted omkring Imbolc i februar. Når vi har fordøjet, været og skrevet os gennem vinteren og igen har sanket styrke og lyst til at drage ud i verden med det, vi valgte at tage med os videre.

OG til det formål har jeg skabt VINTERCIRKLEN. Her skriver vi os gennem vinteren og den mørke tid forankret i vinteren, mørket, naturen, årshjulet og den cyklus, som vi alle er en del af. Kom gerne og vær med, der er stadig ledige pladser.

Der findes en anden sang, andre toner og et sted,
hvor vinteren ikke bare er noget, det skal overstås,
men er et helligt sted i os selv,
hvor vi sanker, hviler, hengiver os.

Og skriver om det.

Vintercirklen er et online skrivegruppeforløb for kvinder i alle aldre med skrivelyst og længsel. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig.

En hyldest til vinteren og den mørke tid

Vinteren og den mørke tid er som skabt til at trække energien hjem. Tid til fordybelse og til at nære dig selv. Kom ned i tempo, læn dig ind i mørket og oplys dit skriverum med masser af stearinlys. Tid til te, indre nærvær og kontakt til den stille del af dig selv, den hviskende, sjælelige del, der bærer på så meget visdom.

Find indre ro og varme i vinteren gennem ord og skriverier.

Ud fra månedlige skriveopgaver og afsæt får du lejlighed til at dykke ned i din egen sjæls visdom og får gennem egne og andres ord vished om vinterens gave. Du skriver hjemme i dine egne omgivelser, du skal ikke begive dig ud i mørket, stormvejret eller gennem sneen for at nå et bestemt sted hen. Du er allerede ankommet. Ligesom de andre medlemmer af Vintercirklen sidder du hjemme hos dig selv i det rum, du har skabt til formålet og som gør dig godt.

Vintercirklen

VINTERCIRKLEN fandt sted første gang sidste år og blev hurtig fyldt. Det gør godt at hengive sig til vinteren, mørket og at skrive om det. Der er mange gave at hente gennem de ord og fortællinger som opstår og selve processen er et kapitel for sig med en god portion healing. VINTERCIRKLEN er fuld af historiemedicin og vitaminer til dit vinterhjerte.

Invitation og detaljer finder du i linket her eller ved at klikke på billedet herunder. Du kan tilmelde dig indtil den 15. november, hvis der stadig er ledige pladser, men hvorfor vente, hvis du kan mærke at du skal være med? En del har allerede sluttet sig til cirklen og jeg glæder mig meget til at byde velkommen.

Vintercirklen starter den 1. november og varer indtil udgangen af februar (4 måneder). Det koster DKK 1090,- at være med i hele forløbet. Flere detaljer finder du i invitationen.

Du tilmelder dig ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com. Du er ventet og du er velkommen.

Kom, lad os danse.

Kærlig hilsen
Lene

vintercirklen-011116

Start dér, hvor du er

dengrønnelåge

Du mærker skrivelængsel og kredser om den som katten om den varme grød. Men i stedet for at dedikere dig til at gå på skrivende opdagelse i den længsel, bliver den til en slags afhængighed af at fantasere. Og det er ofte her, du stopper og føler dig blokeret. Du strander i tankerne og det er et tungt sted at være.

I stedet for faktisk at skrive og forankre dig i nuet, dér hvor kreativiteten og magien danser, dagdrømmer du om, hvordan det kunne være eller burde være. Du læser det andre har skrevet og tror, at de er velsignet af en særlig kraft, der får dem til at spytte ord og skriverier ud som vand fra en vandslange, en kraft, der ikke er dig forundt. Men det er kun en forestilling, en ufrugtbar fantasi, som den indre censor er god til at vedligeholde. Det er tankespind og det er løgn.

Vi er alle velsignet af den kreative kraft og Kilden er i os alle.

Start dér, hvor du er

Start dér hvor du er. Begynd med at være opmærksom på det sted, hvor du sidder og de omgivelser, du er i. Start med dit eget åndedrag og bevæg dig så langsomt ud til det, der omgiver dig lige nu. Dvæl ved detaljerne, der er historier og fortællinger i hver eneste én. Skriv om stearinlyset, der brænder, gør det levende og mærk, hvad det har at sige. Fortæl om flammen, den indre og den ydre, skriv dig varm og følg den puls, du nu mærker i dit indre.

Følg energien og flyd med

Lad ordene være dit transportmiddel, lad dem føre dig på vej og når du mærker en særlig energi, så følg den vej. Nogle ord, sætninger eller de billeder, du maler med ordene, har en helt særlig energi for dig og det kan du mærke. Det er den følelse, du forfølger uden at holde krampagtigt fast. Bare lad dig flyde med ordene og lyt ikke til, hvad den indre censor siger.

Den indre censor vil altid være dér, så uanset hvad stemmen siger, registrer, accepter og skriv blot videre.

Gå på opdagelse og stil spørgsmål

Gå på opdagelse gennem ordene, gå med undren og nysgerrighed og stil gerne spørgsmål undervejs. Vidste du, at der er meget poesi i livets små og store spørgsmål? Lad dem føre dig på vej, forsøg ikke at svare, men følg bare den indre strøm og gå med det, du kan mærke har energi og som optager dig.

Evnen til at glædes

Jeg læste et sted, at livskvalitet altid skal ses i lyset af evnen til at glædes. Jeg nikkede, det er så sandt, som det er sagt og skrevet. Når vi igen lærer at lade os fortrylle, når vi igen tør blive begejstrede og begynder at åbne øjnene og hjertet, så dukker de op alle vegne. Glæden. Forundringen. Magien. Og overraskelserne findes ofte i det små. I detaljerne.

Træn din opmærksomhed

Prøv at træne din opmærksomhed og gør det gerne gennem ordene. Selvom den indre censor brokker sig, begiver du dig på vej og skriver det første ord. Lad blikket falde på en bog i reolen, gå over og hent den bog og slå op på en tilfældig side. Plant din finger helt instinktivt på en sætning og læs den højt for dig selv. Det er din sætning. Dit afsæt. Brug den sætning og skriv videre fra den. Flydende, intuitivt og uden at tænke. Sæt din stopur på 30 minutter eller hvor længe, du nu vil skrive og lad så det ene ord tage det andet.

Brug bevidst din opmærksomhed og lad den udvikle sig efterhånden. For et kreativt og skrivende liv er karakteriseret af den opmærksomhed. Opmærksomhed i nuet og det, der er. Lige dér hvor du befinder dig.

Lad ordene hjælpe dig, hvis du strander

Den indre censor huserer i tankerne, men nu er du på vej et andet sted hen. Gennem ordene, som også er dit transportmiddel, sejler du nu væk fra den kendte bred og ud på åbent vand i din skrivende jolle. Den indre censor og modstanden, som holder så meget af hinandens selskab, står tilbage på bredden og må erkende, at det ikke nyttede noget. Fuglen er fløjet eller i dit tilfælde, kvinden (eller manden selvfølgelig) er sejlet ud for at genopdage livets magi gennem ord og stemninger.

Prøv bevidst at bruge ordene som transportmiddel, hvis du strander.

Vi er alle velsignet af den kreative kraft og Kilden bor i os alle.

En verden af forundring og magi

Når du træner din opmærksomhed og igen tillader dig selv at dvæle detaljerne, vækkes en helt ny verden af forundring og magi. Og der er historier og fortællinger alle vegne, de venter bare på at vi skal få øje på dem. Dråberne, der trommer mod ruden, den sælsomme mosaik af vand og snavs, der bevæger som slanger i vinden. Vinden, lyden af storm og træerne, der nu får hjælp til at slippe de sidste blade. Den fine sølvengel, du købte på markedet i søndags, hjertet, hun holder i sine hænder og det rolige blik, der hviler i vished. Hvad hvisker hun til dig?

Skriv trætheden, fortæl modstanden

Start dér, hvor du er. Og hvis du eneste du mærker, er træthed og modstand, så skriv det. Fortæl dig selv og papiret om trætheden og modstanden og hvis du er nysgerrig nok, kan du jo spørge modstanden, hvad den egentlig handler om. Ja, skriv modstanden og skriv dig gennem den. Vis både modstand, frygt og indre censor at du sagtens kan skrive, selvom du mærker frygt. Frygten hører med, den er en del af den kreative dans, for når vi skriver og går på opdagelse, opstår der som regel en vidunderlig nødvendig form for kaos, i hvilket nye ideer, historier og fortællinger kan opstå.

Jeg inviterer frygten og modstanden med til bords

Hvordan slap jeg af med min indre censor, spørger du? Og modstanden? For ikke at tale om frygten, der kan være så lammende, at man ikke kan foretage sig noget som helst? Det gjorde jeg heller ikke. De er dér skam endnu, alle sammen. Men jeg inviterer dem nu med til bords, jeg taler med dem, skriver dem og skriver om dem. Det nytter ikke noget, de kan ikke stoppe mig, for jeg har truffet et bevidst valg og det er at skrive og skabe uanset hvad frygt, modstand og min indre censor, korrekturmosteren Susan, fortæller mig.

Og så starter jeg altid, dér hvor jeg er. Jeg starter med at skrive og så folder historien sig som regel ud. Nogle gange skal man begive sig lidt på vej, skrive sig varm og skrive sig derud, hvor fortællingen er. Man ved ikke på forhånd ”hvor” og ”hvordan”, men ser du, det er en del af eventyret. Nysgerrighed, undren og masser af eventyrlyst er gode ingredienser at putte i gryden eller tage med sig rygsækken, når man begiver sig på skrivende vej. Lysten til at lade sig overraske, fortrylle og forvandle.

Vi er alle velsignet af den kreative kraft og Kilden bor i os alle.

Husk også at invitere Kilden!

Endnu en vigtig ting. Jeg inviterer altid Kilden. Jeg åbner mig og gør mig modtagelig og så lukker jeg op, når Kilden banker på. Hvis tankerne er for dominerende og højrøstede, så sætter jeg mig ofte lidt i stilhed først. Mediterer. For stilhed er efter min erfaring den allervigtigste ingrediens, hvis vi ønsker at skrive og leve fra sjæl og hjerte.

Start dér, hvor du er. Start i dag. Nu. Start med det første ord og skriv dig på vej.

Vi er alle velsignet af den kreative kraft og Kilden bor i os alle.

Kærlig hilsen
Lene

dengrønnelåge


Skrivelængsel?

Jeg holder intuitive skriveworkshops og tilbyder personlige skriveforløb, intuitiv skrivecoaching, som jeg kalder Skriverejsen. Begge dele er med til at styrke dig som fortæller og forbinder dig gennem ord og fortællinger til din dybe visdom og din sjæl.

Og som noget nyt kan du nu også deltage i magiske og kærlige skrivecirkler, skrivegruppeforløb, hvor du i cirkel med andre skrivende kvinder er på skriverejse. Skrivecirklerne er ofte forankret i et bestemt emne eller en årstid

Vintercirklen er nu i gang, men der kommer nye skrivecirkler og skrivegruppeforløb i 2016.

Nytårscirklen

Jeg er så småt begyndt at planlægge et nytårsforløb, en skrivegruppe, som er forankret omkring det nye år og et forsæt, der kunne lyde som følger: I 2016 har jeg til hensigt at tage min skrivelængsel alvorligt. Jeg møder op og dedikerer mig til at gå på skriverejse i, hvad der gemmer sig bag den længsel.

Hvis det kildrer din skrivelængsel og vækker lyst og genklang, kan du komme på “interesselisten”, så kontakter jeg dig, når skrivecirklen og forløbet er en realitet. Invitation og detaljer følger i december. Skriv til mig skrivehuset@gmail.com, så sætter jeg dig på listen.

bur