Da hรธrte jeg hende kalde

Vi gรฅr tur ved sรธen med hundene. Det er morgen, tidligt, disen danser over marken, men solen er fremme og snart brรฆndes fugten af. Det bliver en lun dag, den fรธrste dag i maj. Jeg har en intention om at vรฆre nรฆrvรฆrende nu, alt for meget tid tilbringes i hovedet og det er tungt. Selvom... Continue Reading →

Mรธde i aftenskov

Fianna er tvilling og datter af juni. Hendes element er luft og du vil lรฆre hende at kende i 2. del af sommerens Story Keepers skrivekursus, Pensionatet for Skrivende Sjรฆle. Men fรธrst skal jeg lรฆre hende at kende, sรฅ jeg gรฅr ud i aftenskoven og mรธder hende der. I starten er hun blot en brise,... Continue Reading →

En sommer for sjรฆlen

โ€Jeg kan ikke forklare detโ€, siger hun med et grรฅdkvalt smil. โ€Forklaringen er klar fรธr tid og sรฅledes er det ingen sandhedsoplyser, det er et forkรธlet mรฅske. Et forhastet forsรธg pรฅ at forstรฅ mentalt og dermed en nedsmeltning af alt det, der simrer og det, der ikke er formgivet endnu. Alt jeg kan gรธre, er... Continue Reading →

Ved nรฆrmere eftertanke

Jeg mรฅ indrรธmme, at jeg er forvirret. En insisterede tanke dukkede op, da jeg stod under bruseren. Kan jeg stole pรฅ Elva? Det har jeg aldrig tรฆnkt fรธr, men nu fรธler jeg presset ud i en situation, jeg ikke har kontrol over. Bedst som jeg havde accepteret min rolle som vandrevรฆrt og ventede en ny... Continue Reading →

De sidste linjer

De sidste linjer er svรฆre at skrive. Min hรฅnd ryster og mit hjerte blafrer som et blad i vinden. Er det virkelig slut nu? Fuld af vemod og med et vรฆld af tรฅrer, der triller ned over kinderne, da jeg for sidste gang sรฆtter mig ved skrivebordet under vinduet og รฅbner min rejsedagbog. Den bog,... Continue Reading →

To dage tilbage

Fortรฆllingen kunne slutte her, men det gรธr den ikke. Bedst som jeg havde sluppet den og sat den fri i stormende kuling, bedst som jeg havde opgivet alle tankerne om at ville noget bestemt, vรฅgner jeg en morgen og opdager en hvid fjer pรฅ min dyne. Det er vel nรฆrmest et dun, tรฆnker jeg, uden... Continue Reading →

Stormen og sรฅrbarheden

I de oktoberdage kommer stormen. Den hyler som en ulv og skubber trรฆer og buske ind mod huset. Grene slรฅr mod ruden i monotone trommeslag. Havet er uroligt, bรธlgerne vรฆlter mod land og hybenbuskene bรธjer sig for vinden. Grรฆsset ser slukรธret ud. Vinden vรฆkker mig om natten, jeg ligger vรฅgen i stykke tid og lytter... Continue Reading →

Meget kan ske endnu

Skrivelyset brรฆnder, jeg har trukket dagens kort. Stille skriver jeg mig ind. Denne gang inden morgenmaden. Lyset tรธver, knรฆkker en af nattens strenge, men melodien spiller stadig. De danser pรฅ kanten. Mรธrket og lyset. De venter pรฅ et tegn. Jeg har lรฆrt om tรฅlmodighed, skriver jeg i min rejsedagbog, men ved ikke helt, hvad det... Continue Reading →

Inden solen stรฅr op

Hvad jeg sรฅ i vinkรฆlderen? Jeg troede ikke mine egne รธjne og du vil heller ikke tro dine. Men du mรฅ tรฅlmodigt vente pรฅ afslรธringen, den kommer fรธrst pรฅ de sidste sider af dette manuskript. Et manuskript som afsluttes ved tidspunktet for Samhain, hvor jeg med min kuffert trรฆder ud af dรธren til Pensionatet og... Continue Reading →

Blog pรฅ WordPress.com.

Up ↑