De sidste linjer

De sidste linjer er svære at skrive. Min hånd ryster og mit hjerte blafrer som et blad i vinden. Er det virkelig slut nu? Fuld af vemod og med et væld af tårer, der triller ned over kinderne, da jeg for sidste gang sætter mig ved skrivebordet under vinduet og åbner min rejsedagbog. Den bog, jeg fik af Dråbefangeren og som gennem hele årshjulet har været mit trofaste vidne. Aldrig har den gjort mig forkert. Aldrig har den rystet på hovedet, sukket dybt eller vendt mig ryggen, fordi den ikke kunne sætte sig i mit sted. Den har spejlet mig i kærligt lys. Den har lyttet, uanset om det var surt, sødt, bittert eller famlende. Alt er velkommen i min rejsedagbog. Som gæster på et pensionat.

De sidste linjer hopper og danser. Og pludselig kan jeg høre melodien, den er velkomponeret og bevæger sig fra mol til dur. Et skift og en fejring står for døren. Den vil ind. Jeg smiler gennem tårer og beslutter mig for at være modig, det skal man gøre tit. Træffe den beslutning. Det er ikke en engangsting at træffe hjertevalg, for der er mange distraktioner, men at vælge hjertet igen og igen er en handling, som gør sjælen glad. Rolig er den nu, jeg sover godt og det er i grunden underligt, når jeg står her på gyngende grund. Uvisheden er kløft for mine fødder.

Mens jeg skriver, får jeg fat i en tråd, der fører mig ind i skoven. Et krat. En slags lysning. Her møder jeg vildsvinet Torc, han modtager mig som en ventet gæst og inviterer mig til at lytte.

”Hør her kvinde. Du er modigere, end du tror. Du er også stærkere end du tror. For du har lært at lytte med hjertet. Altid har din sensitivitet og store indlevelsesevne været en kæp i dit hjul, men kun fordi du fulgte andres vejvisninger. Du spejlede dig i en verden, som gjorde dig forkert. Men nu er alting anderledes, det ved du og det ved din sjæl.”

Torc ser forbavsende venlig ud. Hans øjne er milde, men man fornemmer hans iboende kraft. Et mægtigt dyr, som jeg er glad for at møde på oktobers sidst dag. Ved Samhain. Intet er tilfældigt på sjælens magiske rejse, men alt er tilsyneladende. Man skal ikke tage tankespind for gode varer. Så jeg lytter, så godt jeg har lært, jeg suger hans kraft til mig og hviler i visheden om, at jeg er holdt om. Aldrig har en frænde svigtet mig, fordi den snublede i sit eget skidt.

”Det er min sidste dag på Pensionatet” mumler jeg. ”Det er Samhain.”

Torc nikker bare og træder et skridt nærmere, en gren knækker under hans hove. Regnen drypper ned mellem træerne, jeg kigger op og opdager at vi står under en birkeklynge. Fint har de formet sig, danset til vind og vejr og er blevet en levende portal til noget andet. Torc ser, at jeg har fået øje på det og du skal vide, at han smiler. Et lille smil, et triumferende øjeblik, hvor det går op for mig. Enhver afslutning er en ny begyndelse.

”Hvad kommer der til at ske i dag?” spørger jeg og tænker, at Torc måske er et orakel?

Han ler kort. ”Der kommer til at ske det, der skal. Alt er guddommeligt tilrettelagt og det bedste du kan gøre nu, er at gå så langsomt, at du er nærværende i hvert øjeblik. Tag imod det, der byder sig til. Byd det velkommen som en gæst.”

”Fint nok Torc, men du er klar over, at jeg ved midnat skal forlade Pensionatet? Endnu har jeg ingen anelse om, hvor jeg skal gå hen. Skal jeg bare bøje hovedet og trække min kuffert i retning af busstoppestedet? Eller ringe efter en taxi, hvis der findes nogen på disse kanter? Og tage hjem”

”Du sagde det jo selv i går. Du er allerede hjemme. Den perfekte løsning findes allerede. Lad den komme til dig i dag. Mon ikke den dukker op, inden klokken slår tolv og oktober bliver til november? Det vil jeg tro.”

Han mister interessen, lyset går ud, han vender mig ryggen og forsvinder i krattet. Jeg er tilbage ved det, der var mit skrivebord i et år på værelse nummer 3. Udenfor regner det, tunge skyer ligger som en dyne over landskabet og alting ser ud som om det sover. Men ved Samhain er væggene mellem verdener tynde, det ved jeg og i dag skal jeg fejre med Elva, Maize, Hazel og Virginia. En ceremoni er planlagt, den starter i eftermiddag og vil strække sig ind i aftenen. Ved tanken om den snarlige afsked, får jeg både ondt i maven og tårer i øjnene.

Men jeg er modig. Det ved jeg og det huskede Torc mig på. Derfor træffer jeg et valg, som jeg ikke turde før. Jeg hengiver mig til det, der vil folde sig ud som dagen går. Jeg vælger at have tillid. Tillid skaber forbindelse, det har jeg også lært og ærlig talt, er det ikke snart på tide, at jeg gør brug af al den visdom, jeg har høstet på min vej? Jo! svarer linjerne i rejsedagbogen og pynter med et udråbstegn. I dag er en dag at fejre.

Samhain, der er lys på bordene i spisestuen, der er ild i pejsen og Virginia har bagt det smukkeste brød, jeg endnu har set. Duften er guddommelig. Det er tid til at lukke rejsedagbogen og træde ud af døren til værelse nummer 3. De venter på mig i spisestuen. Mine venner og rejsefæller. På gulvet står min kuffert. Den er pakket og rejseklar. Jeg kysser omslaget på min rejsedagbog og lægger den i rygsækken sammen med min magiske pen.

Enhver afslutning er en ny begyndelse. Jeg glæder mig til det, der skal komme.

Lene Frandsen (c)
Fortællingen fra Pensionatet
31. oktober 2023

Image by Yulia Shcherbakova, Dreamstime (c)

Fortællingen fra Pensionatet

Kære du, som læser med her. Kære dig, som har fortalt mig, at du har glæde af at spejle dig i mine ord. Jeg er glad for at modtage dig som gæst her på mit lille pensionat ❤ Fortællingen slutter her. En cyklus er ovre og en ny kan begynde. I morgen. Når oktober er blevet til november.

Samhain og keltisk nytår

Her starter det keltiske nytår og har du lyst til at skrive cyklisk og arbejde med ord og fortællinger på den indre rejse, kan du fint starte din egen skriverejse i Fortællerskens Årshjul her. Skal du være med fra november, skal din tilmelding være mig i hænde senest den 1. november.

The big question is whether you’re going to say a hearthy “YES” to your adventure.
– Joseph Campbell –

Tilbage til jorden

Når vi når frem til Samhain, mærker jeg et strejf af taknemmelighed, en brise af lettelse i mit bryst, for jeg har brug for vinterens rum og mørket til at simre, sanke og restituere.

Mens jeg går, bliver lyset mere markant og månen vinker farvel. Gennem nedfaldne blade træder jeg ind i rodenergiens tid, hvor træerne nu har sluppet sine frugter, sine blade og det, der var liv. Kun lidt er tilbage. Det grønne må vige for det røde, orange og gule og siden gives tilbage til jorden. Alting dør udenpå, planter og korn er for længst høstet og det, der er tilbage begynder at visne og blive til muld.

De nedfaldne frugter, som ikke blev indsamlet eller spist af fuglene, går i forrådnelse og deres frø bliver sat fri, så de kan hvile i jorden indtil næste forår. Energien, som bragte planterne gennem sommeren og høster, vil snart blive lagret i rødderne.

Samhain og porten til vinter

En spire, som har brug for sin vinter. En kvinde, som har brug for sit indre rum og mørket til at favne hende og rumme det, der var og det, der skal komme. Et rum, som tilbyder hvile, restitution og tid til fordybelse. Et sted, hvor hun kan være og lytte til sin sjæl, den visdom, der bølger i hendes bryst. Hvor hun kan hvile, give slip og lade energien flyde ud i rødderne, båret af jorden, dækket af muld. Vinterrummet.

Lidt om Samhain

I slutningen af oktober og begyndelsen af november er det Samhain, en efterårskvartalsfestival, som hører det keltiske årshjul til. Det er en festival, som blandt andet fejrer mørket. Tidspunktet markerer også slutningen af det keltiske årshjul og begyndelsen på det keltiske nytår.

Du kender uden tvivl Halloween eller Allehelgen i den kristne tradition. Halloween er altid d. 31. oktober. Fortællingen lyder, at natten mellem d. 31. oktober og d. 1. november er den nat, hvor de døde har lettest ved at vende tilbage til de levendes verden, eventuelt for at skræmme eller gøre regnskaber op.

De fejrede mørket

MEN sådan var det ikke oprindeligt. De gamle keltere fejrede mørket, for dem var mørket ligeså vigtigt som lyset. Mørket og døden havde kræfter, som de ikke frygtede.

Ved Samhain, hvor mørket er dybt og på sit højeste, velsignede de frøene i jorden, som nu lå trygt i den mørke muld og igen ville spire, gro og blomstre, når lyset kom tilbage.

De kommunikerede med deres forfædre og mødre, da de troede på at afdøde familiemedlemmer kunne besøge deres slægtninge på denne tid af året. Under Samhain er væggen mellem verdenerne tynd og de døde kunne rejse ind og ud igen. Man dækkede op til de afdøde ved bordet og bød dem velkommen.

Man tændte bål på bakketoppe og brændte den muld, der var tilbage fra efteråret. Her samledes man, fejrede og festede. Man sagde tak for mørket. Tak for den gave, mørket er, for i mørket kan vi hvile og restituere.

Hvad nu hvis vinteren er præcist lige så lang, som den skal være?

For hvad nu hvis vinteren er lige præcist så lang, som den skal være, for at vi kan få sjælen med? Når vi hengiver os til mørket og tillader os selv at komme ned i tempo, slappe af og give slip på forestillingen om, at alting sker i overhalingsbanen, så sker der noget magisk. Med os. Ligesom frøene i jorden vokser vi i mørket, mens vi hviler og tager den lidt med ro. Vi giver slip og lader komme.

Womb (livmoder) og Tomb (gravsted) var tæt forbundet i den keltiske tradition. De tidlige keltiske gravsteder havde tunneler som førte ind til mørke, indre kamre. Det var ikke kun steder, hvor de døde blev begravet, det var også vigtige centre for jordens energi, som kan bruges til at forstærke og i øvrigt forbedre kvaliteten af den indre rejse.

Porten til Vinter

Samhain markerer også porten til vinter, selvom november i den moderne kalender betragtes som den sidste efterårsmåned. Men november er vist ikke helt enig i den kategorisering.

Der er mange sagn og legender om den gamle keltere. Jeg har i årevis læst mig ind for at blive klogere og i et forsøg på at forstå, hvad det egentlig er, der både drager mig og får mig til at længes og drømme. For det har altid været dér, så længe jeg kan huske. Hun har været dér. Noget i mig husker. Noget i mig ved.

Der er mange versioner, mange fortolkninger og ingen ved helt og med sikkerhed, for det er meget længe siden. Men uanset hvilken version af sandheden, man vælger at tro på og hvilke historier og fortællinger, der vækker genklang, er der noget, som i særlig grad fanger mig og får min sjæl til at synge. Samhørigheden med naturen og lige nu det tidspunkt på året, hvor mørket kalder og tilbyder os sin favn, et tidspunkt, hvor vi ligeså stille inviteres til at komme helt ned i gear og vende energien indad. Ned i rødderne.

Cailleachs tid

Vinteren og den mørke del af året er også Cailleachs tid, den keltiske gudinde for vind, vejr og vinter. Hun er heksen, kællingen, den vise kvinde og hende, som ved.

Der er et væld af myter og fortællinger, som er spændende at læse og lytte til og måske, især, hvis du som jeg er en kvinde i en vis alder og selv er ved at være en slags Cailleach. Cailleach repræsenterer nemlig også den visdom, som kommer med alderen, hun er tiden, vejret og vinteren. Landskabet. Og hun er allermest kraftfuld ved tidspunktet for Samhain og gennem vinteren frem til Beltain.

Skriv dig ind

Men hvem er hun for dig? Det kan du også skrive dig ind i. Den indre, vise kvinde, heksen og mørkets gudinde. Hvad er hendes visdom og hvad er det egentlig, hun ved? Hvad kan hun lære os om vinteren, mørket og den aldrende kvindes visdom og magi?

Historiemedicin og fortællingens kraft

Historiemedicin er ligeså gammel som fortællingerne selv. Alle gamle kulturer og traditioner anvendte historiefortælling som en måde at transformere og heale på. Fortællingens kraft er stor og den rummer en god portion healing. Det gør godt at sætte ord på. Det gør godt at lade kreativiteten risle gennem kroppen og lade ord fra sjæl og hjerte finde vej til pen og papir. Og det gør godt bare at lytte.

A wise old owl lived in an oak
The more he saw the less he spoke
The less he spoke the more he heard.
Why can’t we all be like that wise old bird?
– Old English Nursery Rhyme –

Skriv med mig

Har du lyst til og brug for at skrive og øve dig på at gøre det fra sjæl og hjerte, så er du hjertelig velkommen på min skriveskole. Her holder jeg skrivekurser online med fokus på intuitiv skrivning.

I Fortællerskens Årshjul skriver du alene, der er ikke en ydre cirkel.

Nye deltagere starter den 1. november og det er faktisk et smukt sted at starte, for den 1. november markerer det keltiske nytår. Det er den cyklus, jeg selv følger.

På mine Fortællersken skrivekurser

Fortællersken Den Indre Rejse – nyt hold starter den 5. januar 2024
Fortællersken Intuitiv Skrivning – nyt hold starter den 16. januar 2024
Fortællersken Pennens Kraft – nyt hold starter den 20. marts 2024 (Forårsjævndøgn)

holder jeg et kærligt (hemmeligt) rum på Facebook, hvor vi i al sårbarhed og styrke deler med hinanden af proces og fortællinger. Her øser jeg af alt det, der har hjulpet mig i mit eget liv og på min egen skriverejse.

Mindre hold, større nærvær

I 2024 vil jeg køre med forholdsvis små hold med større nærvær og mere tid til ro og fordybelse i skriveprocessen. Det betyder at der er få pladser på hvert hold og at du med fordel kan snuppe din plads nu, hvis du kan mærke, at du skal være med på et af de hold, der starter til januar.

Anne, som deltager i Fortællersken Den Indre Rejse nu, skrev til mig forleden:

Jeg håber, at du ved, at du med disse skriveforløb har en helt unik evne til at skabe det særlige rum, der skal til for at historiemedicinen kan gøre sin virkning. Tak for det og for dig.

Det er min intention. At holde kærlige, særlige og magiske rum, hvor fortællinger fra hjertet kan lande, berige og berøre. Du lærer at skrive intuitivt, du øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte. Det kræver ikke særlige skrivekundskaber eller erfaring at være med. Følg blot din skrivelængsel.

November-rabat

Ved tilmeldinger til et af mine online Fortællersken hold i løbet af november måned

Fortællersken Den Indre Rejse – start den 5. januar 2024 – 8 pladser på holdet
Fortællersken Intuitiv Skrivning – start den 16. januar 2024 – 10 pladser på holdet

skænker jeg dig 200 kr. rabat på deltagergebyret.

Gælder ved tilmelding senest den 30.11 og så længe pladser haves. Som bekendt vil der i 2024 være et begrænset antal pladser på begge hold med større nærvær og tid til ro og fordybelse i skriveprocessen.

Snup din plads på holdet nu og spar lidt på deltagergebyret.

Lad mig følges med dig på skrivevej

Som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene hjælper jeg dig hjertens gerne med at finde ind til hende. Din vise kvinde. Din fortællerstemme, den indre stemme. Det gør jeg bl.a. ved at skabe de rum, som jeg tilbyder på mine online skrivekurser på Skriveskolen for Fortællersker.

Og jeg hjælper dig også med at genfinde din skriveglæde. Du er nemlig skabt til at skabe og som kvinde er det essentielt, at du bruger din iboende kreativitet og skaberkraft. Det er sundt, livgivende og forløsende. Det kan gøres på mange måder og områder i vores liv, men har du skrivelængsel er det sikkert og vist. Der er ord i din jord.

Når vi skriver intuitivt, øver vi os på at lytte og skrive det, vi hører.

Rumpasser i det magiske rum

Jeg viger ikke fra min intention og den forpligtelse, jeg har som rumpasser i det rum, hvor vi barsler med hjertets fortællinger. Jeg træder ikke ud af min rolle og agerer dommer eller bøddel, jeg overrasker dig ikke med pludselig indfald fra min veludviklede korrekturmoster. Du kan ikke overtale mig til at agere indre censor, så du får ret i dine fejlagtige antagelser om, at du ikke er værdig og at du ikke kan skrive.

Jeg er intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene. De rum, jeg holder, er kærlige, rummelige og magiske rum, hvor fortællinger kan lade, berige, berøre og forvandle os. Hvor vi deler, lytter og er med det, der er.

Jeg holder rum i henhold til Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel.

Herunder finder du en liste over vinterens skriveforløb og kurser. Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri, hun har gaver med til dig. Du er hjertelig velkommen på Skriveskolen for Fortællersker.

Skriveskolen for Fortællersker Vinter 2023-2024

Fortællerskens Årshjul

Cyklisk skriveforløb for kvinder og mænd
Nye deltagere starter den 1. november 2023 (keltisk nytår)
Skriv dig til større ro og dybere rødder

Klik her for invitation og detaljer – Fortællerskens Årshjul

TILMELDING FORTÆLLERSKENS ÅRSHJUL

Fortællersken Den Indre Rejse

Online skrivekursus for kvinder
Holdstart den 5. januar 2024
8 pladser på holdet

Til dig, der ønsker at bruge ord og fortællinger som guide på din indre rejse. Du høster historiemedicin for sjæl og hjerte og skaber rum til fordybelse.

Der er 8 pladser på holdet. Forløbet kan også tages på egen hånd.

Klik her for invitation og detaljer – Fortællersken Den Indre Rejse

TILMELDING FORTÆLLERSKEN DEN INDRE REJSE

Ved tilmelding senest den 30. november 2023 = 200 kr. rabat

Fortællersken Intuitiv Skrivning

Online skrivekursus for kvinder
Holdstart den 16. januar 2024
10 pladser på holdet

Du får en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning og sætter din indre fortællerske fri.

Klik her for invitation og detaljer – Fortællersken Intuitiv Skrivning

TILMELDING FORTÆLLERSKEN INTUITIV SKRIVNING

Ved tilmelding senest den 30. november 2023 = 200 kr. rabat

Fortællersken Pennens Kraft

Online skrivekursus for kvinder
Holdstart den 20. marts 2024 (Forårsjævndøgn)
10 pladser på holdet

Du får introduktion til intuitiv skrivning med spirituel forankring og oplever magien i fortællingens kraft.

Klik her for invitation og detaljer – Fortællersken Pennens Kraft

Det foregår online, men …

For mig er mine online skrivekurser ikke et nødvendigt onde, men derimod en helt særlig måde at skriverejse i det magiske univers på. Jeg har nu afholdt online skrivekurser i 8 år og har super god erfaring med at gøre det på den måde.

Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magiske og godgørende skriveproces.

Jeg er gammeldags på den måde, at jeg ikke benytter videoer eller sessions, hvor vi mødes online og taler i munden på hinanden. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.

Med eller uden en ydre cirkel?

Der er to typer online kurser. Fortællersken forløbene har en ydre cirkel, et fælles hemmeligt rum på Facebook, hvor deltagerne deler af fortællinger og proces. Jeg er med som rumholder og intuitiv skrivecoach.

Mine eSkrivekurser som Fortællerskens Årshjul har ikke en ydre cirkel/et ydre rum, her skriverejser du alene og på egen hånd i pagt med årshjulet.

Men du kan altid konsultere mig som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene. Det sker i så fald på e-mail, hvor du får givende og brugbar processkrivecoaching. Uanset hvilket forløb du deltager i.