Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Weekenden smuldrer som tørt brød. Jeg arbejder lørdag og har fri søndag. Søndag, hvor Fleur og jeg står tidligt op og går en tur langs stranden, den slanke fjord med havblik i dagens første timer. Senere tager vinden til, skyer glider over himlen. Sol kommer, sol går. Efter morgenmaden går jeg i bad, så starter... Continue Reading →
Fjordby dukker op over bakken, da jeg kommer kørende i Caoilinns bil. En lille by med sjæl som om sommeren summer af liv. Turister kigger gerne forbi, for selvom byen er lille, er der skønne butikker, kuriositeter og Peregrinas Café. Desuden findes der en efter sigende god italiensk restaurant i en af sidegaderne. Ejerne er... Continue Reading →
Min intention bærer frugt over tid, mens jeg må bære over med mig selv. Det er her, tålmodigheden kommer i spil. Vi tror ofte, at der er tale om tålmodighed med tid og situationer, men ofte er det os selv, som har brug for den gode tålmodighed. Den, der ikke dømmer, men hele tiden blidt... Continue Reading →
Disen svæver lavt over marker og fjord. Lyset er blåt og uigennemsigtigt, som et segl af magi der forbinder nat og dag. Jeg er tidligt vågen, det er fredag og jeg har fri. Fleur kigger spørgende på mig, jeg nikker og vi står op. Snart forlader vi autocamperen og den sovende campingplads for at gå... Continue Reading →
Tidlig morgen, vi går ned til fjorden gennem markvejen, hvor kornet nu er høstet på begge sider. Der dufter af bål og fugt, den umiskendelige lugt af høst. En brise følges med os og roder op i pels og hår. Jeg vifter en myg væk og da alt ånder fred, slipper jeg Fleur, der glad... Continue Reading →
Det er først på aftenen, vi har lukket caféen og sat os med et glas hvidvin i gården bagved huset. Her er stille, solen passerer dovent forbi og begynder at synke ned bag hustagene. Jeg har Fleur med i dag og har derfor tid, så da Caoilinn byder på et glas vin, tøver jeg ikke... Continue Reading →
Dagen går forbavsende hurtigt. Jeg har fri kl. 16 og da jeg tager forklædet af og hænger det på knagen i baglokalet, kan jeg mærke både træthed og glæde. Caoilinn bliver en times tid mere, caféen lukker kl. 17:30, vi har gjort en ud-af-huset levering klar bestående af guddommelige osteskinkesandwich med hjemmelavet peberfrugtchutney. De sidste... Continue Reading →
Så hurtigt kan livet ændre sig. Et øjeblik, et skilt og en beslutning. Jeg går ud af caféen og føler mig lettere end før. Livet på landevejen er ovre. Jeg ser den lille by i et nyt lys og smiler til de gæster, der sidder ved bordene udenfor. Snart er det mig, som vil servere... Continue Reading →
Det er mig, de søger. Jeg ved det straks, noget klikker i mig og falder på plads. Uden at tænke nærmere over det, træder jeg gennem døren og ind i caféen. Mine øjne skal lige vænne sig til det dæmpede lys, så ser jeg bordene hyggeligt dækkede med gulternede duge og små glasvaser med vilde... Continue Reading →
“Jeg er Peregrina” hvisker hun, da jeg sætter mig ind i bilen for at køre ud og handle. Stemmen er ikke min egen, den er anderledes, men den taler gennem mig. Det føles anderledes, nærmest højtideligt og hun er med mig som en stille simren, mens jeg køber ind til aftensmad. Et helt almindeligt liv.... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 