Lad vejen skrive dig

Blomstring_æbletræ

Kære ven, jeg opfordrer dig kærligt til at møde op og give din indre fortællerske plads. Hun har ventet længe på dig og jeres møde er uundgåeligt. Et møde, hvor I vil smelte sammen og skrive fra det sted, hvor længslen lige nu blot er en fed, potent blomsterknop, der efterhånden er lidt tung at bære.

And the day came when the risk to remain tight in a bud was more painful than the risk it took to blossom.
– Anaïs Nin –

Hvorfor ikke bare sige JA! ?

Skrivelængsel er sjældent en kuriøs tilfældighed, det er et kald fra sjælen. Noget vil gerne skrives og fortælles gennem dig og ingen andre end du kan gøre det. Du har helt dine egne fortællinger og din måde at skrive dem på. Så hvorfor ikke møde op og sige ”JA” til dig selv og den spirituelle længsel, længslen efter dig selv og din sjæl, der tydeligvis manifesterer sig gennem sproget?

Drik ikke i vandkanten, men kast dig ud i det. Bliv vandet. Først da bliver din tørst slukket.
– Jeanette Berson –

Skrivelængslens 7 bud
Måske husker du det første bud? Start med at dedikere dig til processen. Mød op og sig JA. Det lyder nemt, det lyder nærmest som det rene ingenting, men sandheden er, at det er ALT. Din dedikation og dit fremmøde er forudsætningen for, at noget nogensinde vil blive skrevet gennem dig. Du finder aldrig ud af, hvad der gemmer sig bag længslen, før du har sagt JA og indstiller dig på at tage imod.

En historie søger dig

I nogle kulturer tror man på, at den levende puls i en historie faktisk udsøger visse mennesker gennem hvilke, historierne ønsker at lade sig fortælle eller blive skrevet. Tanken tiltalte mig, da jeg læste om det første gang, jeg hørte et dybt suk af genklang, for jeg havde selv oplevet det på min egen skriverejse. Senere har jeg gennem mit arbejde som skrivecoach og underviser fået vished om, at det faktisk forholder sig sådan.

Det viser sig gang på gang, når jeg arbejder med skrivning og historiefortællinger fra sjælen og har kvinder med skrivelængsel i personlige forløb, som deltagere i skrivecirkler eller på de intuitive skriveworkshops.

Fortællingerne er levende, de er energi og ofte er de gjort af sjælens sandhed og kærlighed. Det gør godt at møde op, lytte, skrive og og tage imod. Det er healende. Magisk. Fantastisk. Og det er så sundt for hjerte og sjæl. Vi er nemlig skabt til at skabe (os).

Din sjæl vil gerne skrive kærlighedsbreve til dig, men du er nødt til at møde op og holde pennen.

En slags disciplin

Prøv at forestille dig, at der et sted derude svæver historier og fortællinger med en særlig puls og hjerteslag. Et hjerteslag som passer perfekt til dit. Det ved din sjæl og du mærker det som skrivelængsel. Men før du faktisk sætter dig og beslutter dig for at gå på skrivende opdagelse i det, der pusler og rumsterer, kan historien eller fortællingen ikke finde vej til din pen og dit papir. Det er ikke noget, som sker oppe i hovedet og som du mentalt kan udtænke og planlægge. Du er nødt til at møde op, dedikere dig og skabe en slags disciplin eller rutine omkring ”det at skrive”. Og i stedet for at føle, at det er dig, der SKAL SKRIVE, kan du i stedet forestille dig, at du møder op og LYTTER til den historie eller fortælling, som gerne vil skrives gennem dig.

Ja, jeg sagde faktisk disciplin

Lili St. Crow har sagt det således:

Discipline allows magic. To be a writer is to be the very best of assassins. You do not sit down and write every day to force the Muse to show up. You get into the habit of writing every day so that when she shows up, you have the maximum chance of catching her, bashing her on the head, and squeezing every last drop out of that bitch.
– Lili St. Crow –

Disciplin åbner op for magien

Disciplin tillader magi. Disciplin åbner op for magien. Du kan ikke tvinge din Muse til at dukke op, men du kan udvikle en form for skrivedisciplin, så du kan indfange hende, når hun rent faktisk dukker op. Om du vil slå hende i hovedet og klemme hver eneste bloddråbe ud af hende som Lili St. Crow foreslår det, eller om du vil kysse hendes kinder, byde hende på æblete og lytte til hendes fortællinger, det er helt op til dig og dit temperament. Men det er sandt. Du er nødt til at skrive, skrive og blive ved med at skrive. Det findes ikke uden.

Inspirationen kommer, mens du skriver.

Øv dig på at lytte

At skrive er næsten som at komponere musik. Og den vigtigste kundskab er at lytte. Vi tror måske at vi skal tale, men i virkeligheden er skrivningen en lyttehandling. Når jeg lytter og skriver det ned, jeg hører, skal jeg blot tage imod. Jeg lytter og skriver, jeg taler ikke.

Når vi synger, handler det halvfems procent om lytten. Når du lytter intenst, fyldes kroppen af musikken og når du så åbner munden, kommer musikken ud af dig.

En svamp af lyttende opmærksomhed

Gør dig åben, modtagelig og vær en svamp af lyttende opmærksomhed. Lad musikken fylde dig og skriv den så. Lyt til rummet omkring dig, lyt til lydene, lyt til bordet, du sidder ved og dine fingres dans over tastaturet. Lyt til stormen, træerne og græsset, der gror. Skriv så det, du hører. Du er som en båndoptager, der gengiver det optagede. Du tager diktat.

Diktat fra sjælen

Og når du virkelig lytter dybt og intenst ind i dig selv, så tager du diktat fra sjælen.

Gå ind i historien med hele kroppen. Åbn alle døre og vinduer og lad den sive ind. Stå i vinden og skriv det, du mærker. Havet, himlen og fuglene. Mærk efter. Lyt, lyt, musikken spiller allerede. Dybt i dig lyder en melodi, som kun du kan synge. Lyt, lad den strømme igennem dig, vær helt stille.

Hvordan lyder vinteren? Eller sommeren? Skriv på alle årstider og skriv gennem skiftende vejr. Lær dig selv at kende gennem din lytning og øgede opmærksomhed. Det er en ny form for nærvær, som knytter dig til årstiden og det nu, der er selveste livet. Lyt til bølgerne, sandet og de konkylier, du finder på din vej. Der er historier alle vegne.

Egoet forsvinder ligeså stille

Når skrivehandlingen bliver en lyttehandling, forsvinder egoet ligeså stille ud af det og det bliver lettere at høre sjælens stemme og skrive fra det sted i os selv, hvor vores livskilde udspringer.

Hvad kræver det så at hengive sig til skriverejsen?

At du skal lægge dit liv helt om? At du er nødt til at fyre både mand, børn og sige jobbet op, flytte ud på en øde ø og hengive dig til skrivegerningen, dø om du må? Overhovedet ikke. Tværtimod.

Små skriveoaser i hverdagen

Du kan sagtens skabe små skriveoaser i hverdagen og skabe lidt tid til dig selv og det, du længes så dybt efter. For hvis din skrivelængsel er et kald fra din sjæl, holder den ikke op med at rumstere, før du møder op og siger ja. Et skridt, et ord af gangen. Det kræver langt mindre, end du tror og vil give dig så meget mere, end du kan tænke dig til.

En dyb og inderlig længsel efter dig selv og din livssang

Måske kommer du til at skrive bøger, noveller, digte og fantastiske blogindlæg i processen, men det er slet ikke det, det handler om. I første omgang. Det er sandsynligvis noget andet, du har i maven og hjertet. En dyb og inderlig længsel efter dig selv, din sjæl og den livssang, du bærer rundt på. Hvad sangen handler om og hvordan den gerne vil synges, finder du først ud af, når du møder op og dedikerer til processen. Igen og igen.

Skriv udenfor_sommercirklen

SKRIV DIN EGEN SOMMERBOG

Skrivegruppeforløbet SOMMERCIRKLEN er nu i fuld gang og her bliver deltagerne inviteret til at sætte en skriveproces i gang, hvor de uden at have særligt fokus på produktet, alligevel ender med at skrive deres helt egen sommerbog. Og indledningsvis siger jeg til dem, som jeg har sagt det til dig:

Vist gør det ondt, når knopper brister … men

Din dedikation og dit fremmøde er altafgørende. Hvis du ikke er dér med hele dig, sker der ikke rigtigt noget. Så forbliver skrivelængslen en kuriøs følelse af noget uforløst, en fed, potent knop, som aldrig sprang ud, men som visnede inden den blev til en smuk blomst.

Vist gør det ondt, når knopper brister, men ved du hvad? Det er intet at sammenligne med smerten over aldrig at turde tage springet. Knopper er skabt til at briste. Sommerfuglen skal ud og flyve, men kokonen må briste først og ingen andre end du kan lade den åbne.

Flyv sommerfugl, flyv.jongleremedstjerner

SKRIV DIN EGEN SOMMERBOG, sådan gør du

Du har købt en vidunderlig notesbog, som taler til dig. Det kan du mærke, du får lyst til at skrive i den. Og du har en god pen eller to eller tre.

Skriv en hensigtserklæring med din sommerbog (min hensigt med at skrive er …) og lad din hjertelige intention bære og løfte dig i dit forehavende. Brug ord, som har en god energi for dig, mærk efter og leg gerne lidt med det. Du kan mærke det, når din hensigtserklæring er klar. Den løfter, støtter og beriger dig. Du får lyst til at møde op og folde din skrivelængsel ud, når du læser den. Din hensigtserklæring trækker nemlig en hellig cirkel omkring din intention og intentionens kraft er magisk.

Læs mere om hengivelse til skriveprocessen i Skrivelængslens 7 bud.

Indstil dig på en modtagelig kanal og lyt

Forestil dig, at du, når du gør klar til at gå ind i dit indre skriverum, dit magiske rum, det sted, du har skabt til dig selv og dine skriverier, indstiller dig på en modtagelig kanal. Du er som en gammel transistorradio, som man kan dreje på. Du indstiller dig og gør dig åben og modtagelig.

Og så lytter du. Prøv at blive stille. Sind og tanker vil meget gerne vide ”hvad og hvordan” og hvis du bliver oppe i hovedet, så skaber det ofte modstand og forvirring. Det er i hovedet, at vi bliver i tvivl. Hjertet tvivler aldrig. Så forlad hovedet for en stund. Lad sind, tanker og indre censor være som de nu er og forestil dig, at du kravler dybere ind i sjælen, ind i stilheden og åbner den knagende dør til dit skriverum. Her lukker du døren bag dig. Her er rart at være, du tænder dit indre lys, du giver plads og sætter dig med din pen og notesbog.

Hold lidt fri fra den elektroniske verden

Sluk lidt for alt elektronisk udstyr og giv dig selv en kærkommen pause fra den verden. Din sommerbog kan med fordel være en, du skriver i hånden og holder lidt fri fra den elektroniske verden og alle de mange forstyrrelser.

Sommerbogen vil støtte og holde dig i din proces. For det er en proces. Når du sætter den i gang med dit fremmøde, indgår du en hellig pagt med dig selv og Kilden og lader tingene ske i den rækkefølge, de nu kommer til dig. Du skal ikke til eksamen og ingen vil kræve af dig, at du kan forklare eller gøre rede for det, du skriver. Det er dine ord, din tid og dine sommersider. En gave til dig selv.

Og hvis du stivner midt i skriverierne? Så kunne jeg godt finde på at give dig følgende råd, der er formuleret så fint af Hilary Mantel her:

If you get stuck, get away from your desk. Take a walk, take a bath, go to sleep, make a pie, draw, listen to ­music, meditate, exercise; whatever you do, don’t just stick there scowling at the problem. But don’t make telephone calls or go to a party; if you do, other people’s words will pour in where your lost words should be. Open a gap for them, create a space. Be patient. – Hilary Mantel –

Skab rum, ro og forbindelse

Det er ofte den manglede forbindelse til jorden, den naturlige cyklus og egen sjæl, der skaber indre uro og giver stress og rastløshed. Men vi kan vælge at forbinde os, et skridt af gangen, og skabe små hellige øer af forbindelse i hverdagen. Vi kan gøre det ved at komme mere ud i naturen, frisk luft og bevægelse gør underværker, men vi kan så sandelig også gøre det ved at skrive.

Så hvorfor ikke slå to fluer med et smæk? Eller måske helt lade fluerne være og i stedet for hengive dig til den naturlige cyklus, sommeren og dens særlige energi samtidig med, at du skriver og sætter skrivelængslen fri. Du kan sagtens skrive udenfor, for du skriver jo i hånden, din særlige sommernotesbog kan du tage med dig overalt. I sommerhus, på ferie eller med ud i naturen.

Rejsedagbog gennem sommeren

Lad dig fragte gennem ordene og den helt særlige energi, der er til stede i sommermånederne. Betragt bogen som din rejsedagbog gennem årets lyse måneder og beskriv alt det, du mærker, observerer og oplever på din vej og i dit indre. Mød op hver eneste dag og skriv lidt eller meget. Prøv dig frem. Om morgenen, midt på dagen, aftenen eller midt i de lyse sommernætter. Skriv.

Skriv din sommer, skriv dig selv, din sjæl og fold skrivelængslen ud.

Lad vejen skrive dig

Det kræver alt for meget energi at tilsidesætte sin sjæls stemme. Så kære ven med skrivelængsel. Mød op, skriv og skab helt din egen skriverejse ved kontinuerligt at skrive og hengive dig til processen. Lad vejen blive til, mens du skriver.

Lad vejen skrive dig.

Kærlig hilsen
Lene


Kalder din skrivelængsel?

Kalder din skrivelængsel? Har du lyst til at give din indre fortællerske den plads, hun fortjener, og folde alt det ud, som dit hjerte og din sjæl synger om? Og vil du gerne have lidt hjælp og inspiration med på vejen?

HØSTCIRKLEN

Den næste skrivecirklen bliver Høstcirklen, som helt symbolsk starter søndag den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Indgangen til høsttiden starter her, nætterne bliver længere, mørket vokser stødt og stille og langsomt vender vi næsen hjemad og indad. Det er tid til at rydde lidt op, rense og forny. Vi rydder op i vores indre, så vi kan modtage høsten og i Høstcirklen høster vi via ordene og fortællingens kraft.

Høstcirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til din indre fortællerske, din kreativitet og intuition gennem netop fortællingens kraft. I forløbet, som strækker sig fra august til slutningen af oktober lærer du at bruge dine egne høstfortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortællerske fri.

Invitation er nu lagt op, du finder den her og tilmelder dig på på skrivehuset@gmail.com.


INTUITIV SKRIVEWORKSHOP

Hvis det mere er den intuitive skriveworkshop, der taler til dig, er der 2 muligheder lige nu. Jeg har 1 plads tilbage på skriveworkshoppen på lørdag den 11. juni kl. 10. Måske er den din? Skynd dig at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com, hvis du snupper den sidste plads inden sommerferien.

Lørdag den 20. august 2016 kl. 10

Ellers mødes vi igen til en magisk skrivedag for sjælen, på intuitiv skriveworkshop, lørdag den 20. august kl. 10. Her har jeg 4 pladser tilbage.

Alle tilmeldinger sendes til skrivehuset@gmail.com og du er først tilmeldt, når du har fået en personlig bekræftelse i en mail fra mig.

Lad det ske, Gaia ❤

Kærlig hilsen
Lene

Vejen har skam også skrevet mig – du kan læse lidt af min personlige historie her

cropped-2011-november-003_b.jpg

Vær dit eget forår

Siden Vintersolhverv i slutningen af december har jeg skrevet 151 sider på min bog i sporlægningsfasen og det er kun april. Det kunne være fristende allerede nu at gå tilbage og læse, redigere og klippe en masse fra. Men jeg har tegnet en kontrakt med mig selv og Kilden, en hensigtserklæring, jeg har givet mig selv helt og fuldstændigt til sporlægningsfasen og jeg har sagt ja til den struktur, der er en cirkel. Fra Vintersolhverv til Vintersolhverv.

Vi er ude i kreativt kaos, vi er på eventyr

Min indre korrekturmoster er på tæerne lige nu, jeg kan mærke hende og høre hendes fingre tromme mod bordet. Utålmodig, rastløs og lidt bange. For vi er ude i noget, der tilsyneladende ligner kaos lige nu. Jeg skriver det, der kommer og ærlig talt, det er faktisk ret meget. Bortset fra marts, selvfølgelig, hvor jeg følte mig temmelig drænet og ordknap.

3 faser i bogskrivningsfasen

  1. Sporlægningsfasen
  2. Detektivfasen
  3. Redaktørfasen

Som jeg ser det, er dér 3 stadier i bogskrivningsfasen og endnu er jeg kun i sporlægningsfasen. Jeg skal nok fortælle dig om de andre faser på et senere tidspunkt, men det er så vigtigt, at vi er bevidste om, i hvilken fase vi befinder os og hvilken rolle, vi spiller dér. Nej, her er det ikke det et spørgsmål om at multitaske og agere blæksprutte. Det er et spørgsmål om at spille rollen fuldt og helt og hengive sig af hele sit hjerte.

Slow flow

I sporlægningsfasen hengiver vi os til den kreative fase, vi møder op og tager imod. Vi giver slip, lader kommer og skriver det, der viser sig. Den indre dommer er lagt på is. Det er samme er i øvrigt også detektiven og redaktøren, de har deres storhedstid på et andet tidspunkt. Ikke nu. Slet ikke nu. Ord og ideer skal ikke rykkes op med rode, før de har haft mulighed for at blomstre. Vi spænder kun ben for os selv og det, der ønsker at blive skrevet gennem os, hvis vi afsiger forhastede domme eller bliver utålmodige og forsøger at fremskynde udviklingen på unaturlig vis. Langt mere godgørende er det at følge det subtile slow flow.

Det er kun lige blevet forår. Giv slip og lad komme.

Samtale med ørnen, en lille fortælling

Jeg har forsøgt at hente nogle svar i forhold til, hvad det egentlig er for en slags bog, jeg er i færd med at skrive. Er det en skrivebog? Eller en bog om årets energi og cyklus og min egen forankring, måned for måned. En bog om kvinde, der blev ørn? Eller en ørn, der så sit snit til at opsøge en kvinde, da hun en junidag ved Sommersolhverv for et par år siden var på trommerejse på et shamanistisk grundkursus, der talte til hendes inderste?

Hensigtserklæringen er min kontrakt med mig selv og Kilden

Svarene udebliver, ørnen smiler underfundigt og ser bare lige igennem mig. ”Svarene kommer, når de er klar, lige nu er du i sporlægningsfasen. Du møder op, du skriver og tager imod. Du har formuleret din hensigtserklæring, du har sat den indre kurs. Husk din intention. Du dømmer ikke, du lader ikke din veludviklede korrekturmoster komme til, selvom det virkelig er svært for dig. Du gør det! Du holder vores aftale for du har vished om, at dette er den eneste måde for dig. Lad gå og lad komme. Giv slip og se, hvad der sker. Husk på at du inderst inde er en vaskægte eventyrerske.”

Når sindet ikke længere griber efter et svar, åbnes et rum.
Bag frygt og modstand findes nye veje og andre sange.
Træf aldrig en beslutning baseret på frygt.
Lad hjertet vise vej.
Også når du skriver og skaber. Ikke mindst når du skriver og skaber.

”Jamen, et helt år?” Jeg protesterer nu lidt, jeg er nødt til at give udtryk for min uro. ”Måske vi lige skulle lave en slags synopsis?”

Nu ler han højt. ”Synopsis? Ja, den er god med dig. Du er i sporlægningsfasen, min kæreste ven. Du møder op og tager imod, du er i eventyrets allerførste fase. Og du forankrer dig, du skriver ikke august i april. Det kan man nemlig ikke, det findes ikke. Lige nu. Lige her. På denne solbeskinnede aprilformiddag, hvor dit indre skrivelys brænder og svarerne slet ikke er født endnu. Tør du blive? Holde ved? Eller flygter du endnu engang fra det, der kalder på dig og som du har danset omkring meget længe? Han ser på mig og et lille smil finder vej til ørnenæbbet.

Ørne, ånder og alt det, der ikke helt kan forklares

”Hvordan vil du egentlig forklare det med ørne og ånder, når du gør din bog klar til udgivelse?” Det er han åbenbart spændt på at høre, et drilsk smil danser i den ene øjenkrog.

”Det aner jeg da ikke!” Min stemme lyder en smule forpint. ”Det der jo det, jeg mener. Hvad pokker skal jeg skal sige til alle … de vantro?” Jeg vælger ikke ordet, ordet vælger mig. Og eftersom jeg er i sporlægningsfasen og ikke retter og dømmer, lader jeg det stå. Vantro. Jeg mener det ikke så slemt. Måske skulle jeg hellere bruge ordet uvidende? Eller hvad kalder man …?

Det er frihed

”De vantro. Det rigtige ord er ligegyldigt lige nu, for egentlig er det bare stemmerne i dit eget hoved, du frygter. Dem skal du ikke bekymre dig om. Om så dér kun er dig selv og Kilden tilbage, når denne bog ser dagens lys, så skal du være tro mod det, der er din vej. Den kvinde, der nu dukker op fra disen, det lys, der nu sejler ud mellem skyernes sprækker, de fugle, der synger og fejrer forårets kommen trods vind og vejr. Alt det er dit. Alt det er dig. Og alligevel ejer du intet. Det er frihed. Og det er lige netop den frihed, dit hjerte egentlig ønsker sig, ikke sandt?”

Jeg sidder lidt og smager på hans ord. Skyller ned med kaffe og lader blikket glide ud gennem vinduet.

”Ved du hvad Ørn? Jeg er stadig ikke helt sikker på, hvad mit hjerte egentlig ønsker sig, bortset fra kærlighed, men …

”Det er nok. Kærlighed!”

”Ja, selvfølgelig, men hør mig nu til ende. Jeg har fundet ud af noget, som hjælper og støtter mig. Hver eneste morgen møder jeg op og forankrer mig. Jeg ved nu, hvad det vil sige at gå og skrive i tillid og det øver jeg mig på. Jeg bruger ordets kraft og den tryllestav, jeg er blevet givet i vuggegave. Jeg går med det, min sjæl synger op og jeg er nu parat til at give slip på alt det og alle dem, som fornærmer min sjæl. Når min intuition siger “nej tak” så er det de ord, jeg udtaler. “Nej tak”.

”Du har lært ikke at drikke andres gift, selv når den bliver tilbudt med kærlighed”. Han nikker tilfreds.

Der er meget at give slip på

”Jep. Jeg har besluttet mig for at give slip på alt det, som ikke gør mig godt og som tjener mit formål. Det er den stikling, jeg har sat ned i forårets muld, det er det skrøbelige skud, jeg nu vander og gøder og som jeg vil gøre alt for vokser sig stort og stærkt, så det kan blomstre til sommer og vokse i mig forevigt.

Jeg gav min styrke væk, men alt er tilgivet

Jeg beskytter min stikling. Og derfor kan det ikke nytte noget, at jeg drikker andres gift og vander min stikling med det. Det har jeg gjort så mange gange før og hvad skete dér. Den døde inden den fik grokraft og styrke, den visnede i puppestadiet og jeg stod tilbage med bristede illusioner. Tænkte, at det var mig, der var noget galt med. Jeg gav min styrke fra mig, jeg vidste ikke bedre og jeg har kun mig selv at takke for det. Men alt er tilgivet. Nu ved jeg bedre og derfor er min intention at beskytte det, der vokser i kærlighedens muld. Det, der er mit bidrag til denne skrantede klode. Jeg ved at der findes en anden vej og en anden måde. Når vi altså husker at beskytte de smukke stiklinger, værner om dem, vander, gøder og passer dem, så de vokse sig store og brede sig som ringe i vandet. Eller som brændenælder i baghaven!

Lyset vælter ind af vinduet i samme sekund, jeg skriver de ord. Et smil kysser mine læber.

“Jeg behøver vist ikke at forklare det i detaljer nu, vel Ørn? Det er for tidligt. Det er kun lige blevet forår”

”Ja for pokker” ler han og latteren runger i universet. “Det er kun lige blevet forår.”


Kære ven

Ovenstående er et lille uddrag fra den bog, jeg skriver på. En stikling. Men det er en af de seje stiklinger, der ikke er sådan til at bide skeer med, så den kan godt tåle at blive delt allerede nu.

Værn om dine stiklinger, vand dem ikke med andres gift

Kære ven, du som læser dette, også du må huske på, at det kun lige er blevet forår. Værn om de stiklinger, du har sat i jorden og vand og gød med det, der gør dig godt. Kun du kan beskytte det, der endnu er for skrøbeligt og nyt til at stå på egne ben.

Gå med det, du kan mærke gør dig godt, følg glæden og de subtile veje, der åbner sig for dig, mens du går. Eller sidder. Drik af solens godgørende stråler, når de er dér og lad vinden blæse alt det bort, der ikke længere tjener dig. Lad regnen vaske resterne af det væk, der endnu tynger og gå så ind i foråret som om alt er nyt. Brug naturen til at hjælpe dig på vej og lyt. Lyt til det, der nu synger i kor og langsomt vokser sig større. I dig og omkring dig. Vær dit eget forår.

Hvis du vil have folks accept,
bliver du deres fange.
– Lao Zi –

SOMMERCIRKLEN

Har du fået lyst til, som jeg selv gør det, at lade ord og fortællinger støtte dig på din rejse, er du hjertelig velkommen i Sommercirklen. Du kan læse invitationen i linket her, men som supplement vil jeg nedenfor skitsere reglerne for dig, som gælder alle hellige, kreative cirkler. Hellig som i noget, vi værner om og passer på.

Og det er ikke mig, der har opfundet reglerne, men da jeg læste dem, sang min sjæl fornøjet som en flyvemoden solsort. De smukke regler er selvfølgelig også gældende for Sommercirklen og de andre skrivecirkler, jeg i årets løb og cyklus tilbyder dig og din skrivelængsel.

Kærlig hilsen
Lene

DEN HELLIGE CIRKEL

Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.

Lad os være nænsomme ved hinanden. Lad os ikke rykke hinandens ord og ideer op med rode, før de har haft mulighed for at blomstre. Lad os give tid til udviklingsprocessen, de sovende tanker, regelmæssigheden, dannelsen af frugt og at ny sæd sås. Lad os aldrig afsige forhastede domme eller være letsindige i vores trang til at fremme en unaturlig hurtig udvikling. Lad der altid være et sted, hvor kunstnerens tumling kan forsøge sig, vakle, mislykkes og forsøge igen.

Lad os huske på, at i naturens verden er der en mening med hvert eneste tab, man lider. Det samme gælder for os mennesker. Hvis man forstår at udnytte det, kan en kunstnerisk fiasko være den gødning, der nærer næste års kunstneriske succes. Husk, vi er med for at trække seje træk, for at modnes og høste, ikke for at få et hurtigt fix. Vi har et åndeligt fællesskab.

Regler for hellige cirkler

  • Kreativitet blomstrer, hvor man er tryg og føler sig accepteret.
  • Kreativitet styrkes blandt venner og isner blandt fjender.
  • Alle kreative tanker er børn, som fortjener vores beskyttelse.
  • For at få kunstnerisk succes, må man have haft kunstneriske fiaskoer.
  • At opfylde vor kunstneriske bestemmelse er en hellig pagt.
  • Når man modarbejder sin kreativitet, forbryder man sig mod en hellig pligt.
  • Kreativt modspil skal støtte det kunstneriske barn, aldrig gøre nar af det.
  • Kreativt modspil skal bygge på styrker, aldrig beskæftige sig med svagheder.
  • Succes kommer i bølger og er et udslag af gavmildhed.
  • Andres fremgang kan aldrig stå i vejen for ens egen fremgang.

Gud er kilden. Ingen menneskelig kraft kan lægge hindringer for eller skabe goder. Vi er alle bærere af en højere bevidsthed, som gør sig gældende gennem os. Vi er alle på lige fod forbundet med en åndelig kilde. Vi ved ikke altid, hvem iblandt os, der bedst kan vise vej. Vi er alle bestemt til at ære og tjene hinanden.

– Fra Julia Camerons skønne og berigende bog ”Kreativitet” –

Påskeliljer

 

 

Det du søger

Søen

Jeg har netop lagt en sidste hånd på velkomstbrev og skriveafsæt til Forårscirklen, som starter på søndag. En ny skriverejse kan begynde og som altid glæder jeg mig stort til at byde velkommen og stævne ud sammen med de skrivende sjæle, som har meldt sig til cirklen. Det bliver en magisk ordrejse, hvor vi via skriveopgaver og afsæt skriver os på vej ind i foråret og ind i egen sjæl. Vi går på opdagelse i alt det, der gemmer sig bag skrivelængslen og sætter fri.

Dybere end tankerne

Kvinderne i cirklen inviteres til at skrive flydende og intuitivt, når de begiver sig på vej. Vi skal helt ud af tankerne og ind i hjertet. Skriveopgaver og afsæt er som magiske døråbninger, hvor vi med ordene som transportmiddel skriver os igennem. Og jeg opfordrer altid til, at vi ikke fokuserer på, om vi føler os inspirerede eller ej. Det er fuldstændig lige meget, hvad vi føler! Vi skriver uanset hvad følelser, den indre censor og modstanden fortæller os. Vi kan ikke tænke os til, hvad der befinder sig på den anden side af døråbningen og hvad der faktisk vil komme til os, når vi begynder at skrive.

En god måde at komme dybere end tankerne er at blive ved med at skrive og ikke holde pauser. Lad være med at gå tilbage og rette og redigere, det kan du gøre senere, hvis du har lyst. Prøv bare at følge tråden og energien og lad dig gerne føre med af de impulser, som opstår. Der er ikke noget rigtigt eller forkert. Når du er med i en skrivecirkel, er du på skrivende eventyr og du må gerne komme lidt på afveje. Den slags afveje byder som regel på guldkorn undervejs. Du husker måske citatet af Tomas Tranströmer:

Midt i skoven findes der en lysning, som kun kan opdages af den, der er faret vild.

Ukendt territorium

Når vi skriver spontant og får kontakt med vores indre, med sjælen, bevæger vi os ind på ukendt territorium. Men naturligvis er sjælens land kun ukendt for sindet og egoet, hjertet føler sig hjemme her.

Writing is like the headlights of the car at night.
You can only see as far as the light shines
– E.L. Doctorow

Du skal længere end du tror

Du er nødt til at bevæge dig længere ind og længere ud end det sted, som forlygterne på din bil kan oplyse. Men efterhånden som du skriver og gennem ordene bevæger dig fremad, bliver et nyt område oplyst. Det er ikke noget, du kan tænke dig til og ikke noget, du kan planlægge på forhånd. Du ved ikke, hvad der befinder sig i mørket længere fremme, men du har sat dit kompas på sjælekurs og derfor kan du kun blive glædelig overrasket. Kursen sætter du via din hensigtserklæring, din hjertelige intention med at foretage skriverejsen.

Resten er op til din eventyrlyst og den tillid, du begiver dig af sted med. Nysgerrighed og åbenhed er guld at have med sig i rygsækken, når man tager på skriverejse.

Det ubevidstes flod

Clarissa Pinkola Estes beskriver skrivegerningen som at kaste fiskesnøren ud det ubevidstes flod. Vi ved aldrig, hvilken fisk vi vil fange. Hendes teori er, at floden flyder hele tiden og selv når vi ikke skriver, er denne underjordiske kilde og styrke altid til stede.

Du er ikke ansvarlig for at floden skal flyde. Floden er der altid. Du skal blot kaste snøren ud – ved at skrive flydende og intuitivt – og være nysgerrig i forhold til, hvad du mon fanger. Hvad end der kommer op, er det vigtigt og en del af din proces.

Skriv gerne ”på tid”

Hvis du vil skrive dig fri og nå helt ind i sjælen, så prøv gerne at skrive så flydende og intuitivt som muligt og gerne på tid. Når vi skriver flydende og følger impulser og intuition flyder bægeret ofte over med det, som hjertet er fuldt af og det er dér, vi gerne vil hen. Hjerter der bobler over med ord, som har ventet på at blive sat fri.

Det, du søger

Der er mange måder at skrive på og der er også mange grunde til, at vi ønsker at skrive. I øjeblikket udbydes mange skrivekurser, der lærer dig at blive forfatter. Du kommer igen på skolebænken og lærer, hvordan man skruer en historie sammen. Struktur, plotplanlægning og ordstrategi. Det er alt sammen meget godt, men det er ikke nødvendigvis noget, der gør sjælen glad.

Som jeg ser det er det ikke manglende værktøjer til en intellektuel fremstilling af historier, der gør at vi måske ikke får skrevet. De fleste kan lære at arbejde med struktur og plots og få en god fornemmelse af, hvordan man teoretisk set kan bygge en god historie op. Men det er ikke sjældent noget i det ydre, teknikker, regler, kasser og teori, vi savner. Vi savner os selv!

Vi savner at kunne give slip og tage imod. Vi savner det legende, udforskende, eventyret og modet til bare at gå på opdagelse i, hvad der måske kunne være. Vi længes efter mod til bare at sætte os ved Kilden og spørge: Hvad mon der er til mig af inspiration? Hvilke historier eller fortællinger mon kommer mig i møde, hvis jeg virkelig formår at give slip og lader komme? Vi undervurderer vores egen indre visdom og vores kvindelige intuition og undlader alt for ofte at tage imod de mange små anvisninger og tegn, som viser sig for os.

Når vi begynder at skrive os på vej og gør os modtagelige, vil det, vi søger, søge os. Og det finder os gennem ordene.

Din indre visdom

I skrivecirklerne og på de intuitive skriveworkshops og andre kurser, jeg afholder, lærer du ikke at skrive på en bestemt måde. Du lærer at skrive på din måde. Og det kræver ofte, at vi aflærer noget af alt det, vi er opflasket med gennem vores skolegang. Vi har meget med os, som bevidst eller ubevidst sætter en stopper for kreativitetens frie udfoldelse og vores intuition har som regel lidt betydelige knæk i en tidlig alder. Vi blev ikke rost for at være kreative i vores skrivning og vi fik heller ikke gode karakterer for at følge vores intuition og gå med det, der forekom os rigtigt. Det, vi ikke kunne forklare, men som vi instinktivt vidste, var godt og rigtigt for os. Tværtimod. I stedet lærte vi at gøre det på en bestemt måde og et sted på vejen mistede vi ikke alene skriveglæden, vi tabte også kontakten til vores intuition og vores indre visdom.

Mit håb for dig er, at du genfinder din skriveglæde og husker alt det gode, du glemte på vejen. At du får din indre pige med dig og integrerer hende i den kvinde, du er i dag. At du får fortalt dit hjertes fortællinger og sat ord på alt det, der rører sig i dig. Samtidig vil jeg varmt anbefale, at du genetablerer din kontakt til naturen, din intuition og den visdom, du bærer rundt på som en aflåst skattekiste. Må du finde nøglen til kisten og lukke op for alt de skatte, der befinder sig der.

Fra sjæl og hjerte

Det kan du bl.a. gøre via ordene og på skriverejsen. Det er en stærk og kraftfuld måde, men det sker i sjæletempo. Når du begiver dig på skriverejse, sætter du gang i en indre proces.  Du lærer det, du skal undervejs og modstand, indre censor og en masse forviklinger på vejen er en del af rejsen. Og du lærer at skrive fra sjæl og hjerte.

En ny skrivecirkel er på vej

Forårscirklen starter på søndag. En ny rejse kan begynde. Egentlig skulle det have været den sidste skrivecirkel inden sommer, men på opfordring tilbyder jeg nu endnu en skrivecirkel, som ser dagens lys til april. Ligesom de andre skrivecirkler vil den nye skrivecirkel være forankret i årstiden og den energi, der er til rådighed på netop det tidspunkt, hvor vi rejser og skriver, men der vil være endnu et tema forbundet med denne rejse. Jeg afslører mere i næste uge, så følg med her på siden og kom endelig og vær med, hvis du har skrivelængsel.

På skriverejsen husker du alt det, du glemte undervejs. Du får kontakt til en dybere del af dig selv og efterhånden opdager du sandsynligvis, at du bliver mere flydende i dit skriftlige udtryk. Indre censor og modstand skræmmer dig ikke længere og forhindrer dig ikke i at skrive, for du har lært at skrive dig igennem.

Har du fået lyst til en lille intuitiv skriveøvelse? Jeg har lavet en til dig her.

Intuitiv skriveøvelse – 10-15 minutter
Sæt dig med pen og papir og gør dig klar. Start gerne allerførste med opvarmningsøvelsen, som du finder i linket her. Så, nu har du tømt dig for overfladevand og tunge tanker og du er klar til den egentlige skriveøvelse.

Jeg inviterer dig til at skrive om noget i rummet, hvor du sidder. Skriv om det, der fanger din opmærksom og beskriv det gerne i detaljer. Hvis du stopper på et tidspunkt, så bliv ved med at skrive det sidste ord igen og igen, indtil du skriver videre. Det er vigtigt at forholde dig flydende og skrivende. Stop efter 10-15 minutter (du sætter dit stopur, inden du begynder at skrive).

Hvad skete der?

Hvad skete der under skriveøvelsen? Gik du pludselig fra at skrive om objektet i rummet til noget andet, som fangede din opmærksomhed? Det uventede møde med nyt materiale er en del af udgravningen af dit indre reservoir, af din underbevidsthed. Du gav det mulighed for at dukke op ved at skrive. Du skrev det frem.

Som Clarissa Pinkola Estes siger:

That which you are seeking is also seeking you.

Du ved aldrig, hvad der kommer op til overfladen i processen, men du vil heller ikke finde det eller den del af dig, som længes efter at finde sin egen stemme, før du faktisk søger det. Når du begynder at skrive, flydende og intuitivt, siger du ja.

Det du søger, søger også dig.

Kærlig hilsen
Lene

Søen

Vintermagi for sjælen

tåget

Kære ven. Mens jeg sidder her og skriver til dig ved stearinlysenes skær, danser regndisen udenfor. Horisonten ligger skjult bag et tæppe af våd ufremkommelighed og himlen hænger med hovedet. Keltisk toner flyder ud af højtaleren, den slags, der kæler for min sjæl.

Det går mod vinter

Det er efterår og rejsen går langsomt mod vinter. Et skridt, en dag af gangen, men det er uundgåeligt og en del af den naturlige cyklus. Jeg mærker et strejf af velkendt melankoli, selvom jeg faktisk sætter pris på efteråret og de skiftende årstider. Naturen har helt sin egen måde at vise os på, at det er tid til at sætte tempoet ned og gå lidt i hi. Mørket, vejret, de korte dage og lange, mørke aftener.

Den mørke del af året er som skabt til at trække energien hjem igen. Giv dig selv lov til at være langsom, følg med lyset og put dig, når mørket kommer. Hvorfor ikke holde mørkning og fejre mørkets kommen med en stille stund i meditation eller i kontemplation med skriverier i stearinlysenes skær? Bare være i tusmørket, der kommer snigende, når dagslyset gradvist forsvinder. Den gammeldags måde at holde mørkning er at sidde stille inden døre uden tændt lys, mens aftenmørket falder på.

Mørkningstimen

Du kan skabe helt din egen mørkningstime. Måske har du lyst til at gøre det på helt traditionel vis og sidde uden elektrisk lys eller lys i det hele taget og bare være. Meditere eller simpelthen bare betragte, hvordan lyset forsvinder og overgiver sig til mørket og aftenen. Det sker helt uden modstand, de bytter bare plads, dagen og natten. Og at mørket er længere og dybere om vinteren er nok ikke en tilfældighed.

I skumringen kommer stilheden sejlende og åbner sin dør for dig. Det er en magisk time, skumringstimen.

Mediter, skriv eller gør ingenting – timen er din

Du kan også meditere 10-15 minutter, en stilhedsmeditation eller til blid musik, og herefter langsomt komme tilbage til rummet, hvor du tænder stearinlys og måske lidt røgelse og sætter dig ved skrivebordet med din notesbog. Jeg har før skrevet om aftensiderne, du kan læse om dem ved at klikke på linket. Her møder du dig selv og tager afsked med dagen, der gik. Du renser dig ved at skrive om det, der er, du forankrer dig i nuet og går ind i aftenen på en roligere måde. Du hengiver dig til din dedikation om at møde op og skrive lidt hver aften, hvis det altså er din intention.

En hellig stund i skumringen – du giver dig selv

Der er en helt særlig energi og stemning i skumringen eller mørkningstimen. Måske er det her, du har lyst til at konsultere din sjæl og spørge den til råds og simpelthen bare lytte dybt til den stille stemme. Det kan være, at der dukker vers og poesi op eller også har du bare brug for at sidde stille og skrive de ord, der nu kommer. Lad det være en hellig stund, som ikke afhænger af, om du skriver to ord eller flere sider. Det er en tid og en time, du giver til dig selv og den indre stilhed, det er et frirum og et nærvær med det, der er. Det kan også være her, du møder din skrivelængsel og spørger: Hvad er det egentlig, du vil fortælle mig? Eller. Hvad mon der er af historier og fortællinger til mig?

Stilhed og mørke

Naturen har helt sin egen måde at vise os på, at det er tid til at sætte tempoet ned. Det er tid til fordybelse, til at nære os selv helt inde fra og det kan vi blandt andet gøre ved at skabe rum til vinterord og skriverier. I stedet for at begræde den mørke tid, så hengiver vi os til den og lukker op for vinterens visdom og den gave, der gemmer sig bag den dunkle facade. Det er tid til stearinlys, dampende varm te, suppe og stunder af nærvær med os selv og den længsel, vi har haft så længe, vi husker, og som rusker i os som vinden i træerne. Den vækkes i små ryk, når vi læser noget, der giver genklang, noget andre sjæle har skrevet og som umiddelbart skaber resonans i egen sjæl. De ord kunne have været mine, tænker vi, eller de ord må være til mig. En underlig sødme fylder os, men samtidig har den en bitter sorg med sig, fordi vi ikke selv helt tør hengive os til det, der rumsterer indeni.

Men nu tør vi godt.

Af hjertets vej – og naturens

Jeg har selv gjort det i årevis og det var på den måde, det hele startede igen. Jeg formulerede en intention og begav mig af sted: Jeg ønskede at følge mit hjerte. Jeg skrev hver eneste morgen og jeg startede faktisk på en mørk oktoberdag som denne. Det var næsten som morgensider, hvor jeg kontinuerligt mødte op og skrev flydende og intuitivt i cirka 30 minutter. Og 30 minutter lyder måske ikke af meget, men jeg lover dig, der kan skrives alverdens ord og visdom i det tidsrum. For ikke at tale om alt det, der kommer til os, når vi møder op og tager imod. Det er vores dedikation og fremmøde, der gør forskellen. Det er vores tillid, der skaber forbindelse. Når først forbindelsen er skabt, så åbnes Kilden på forunderlig vis og det strømmer fra os og igennem os.

Jeg skrev mig gennem året og uden at vide, at det ville ske, dukkede månederne op i skønne og finurlige personificeringer og introducerede sig selv og deres visdom. I de små fortællinger, jeg skrev, flyttede de ind på mit pensionat og berigede mig med deres ord og naturlige indsigter og gav mig alt det, jeg savnede.

Sjælens vej. En anden vej, en anden måde.

Månederne og deres naturlige visdom vækkede mig fra min tornerosesøvn. De hviskede om, at der findes en anden vej og en anden måde, og at når man som jeg har fået ordet og fortællerlysten i vuggegave, så er det altså fordi man skal bruge den. Gå den vej, der kalder med sin hviskende længsel og udforske det, der bor i mellemrummene.

Det, der kalder med sin hviskende stemme, er det, du længes efter og den, du i virkeligheden er.

Melankolien

Melankolien hører vinteren og den mørke tid til. Sådan har det i hvert fald altid været for mig. De tunge skridt i sneen, disen der danser, mørket og kulden. Tidligere forsøgte jeg at flygte fra de mere dystre toner, der dukkede op i mig selv på denne årstid og som spejlede sig i tåge og vintermørke. Som inde så ude. Jeg forsøgte at flygte fra det, jeg søgte ud og gjorde mig travl og uopnåelig, men jo mere jeg kæmpede imod, desto stærkere blev de lange fangearme. Jeg blev holdt fast. Jeg faldt, sank og det var, som om jeg aldrig helt kunne nå bunden. Der var bare mere mørke og jeg følte mig fastlås i min indre kamp og mit mørke. Blandt andet derfor har jeg tidligere haft flere depressioner.

Men nu kæmper jeg ikke længere, jeg har lært at hengive mig og jeg accepterer mørket som en naturlig del af livet. Jeg har lært mig selv at være i det, navigere i det og nu sætter jeg faktisk stor pris på den mørkere del af året. For jeg har nu vished om, at det er i mørket at forvandlingen sker. Vinteren kræver os og tvinger os ind i os selv, skubber os blidt ind i mørket og lukker døren bag sig, men den gør det af ren og skær kærlighed. En nøgle bliver drejet om og vi er fanget. Tror vi. Vi dør lidt. Men man skal dø for at genopstå og det er hele vinterens visdom i sin essens.

Vinteren inviterer os til indre indsigt og til genfødsel. Når tid er.

VINTERCIRKLEN – en skrivegruppe

Den mørke tid er som skabt til at trække energien hjem igen. Det er tid til fordybelse og til at nære din indre længsel og det, der ofte må tilsidesættes i sommerens aktive gøremål. Komme ned i tempo, putte dig ind i din egen kerne, læne dig ind i mørket og oplyse dit skriverum med masser af stearinlys. Tid til te, indre nærvær og kontakt til den stille del af dig selv, den hviskende, sjælelige del, der bærer på så meget visdom og sårbar styrke og som du længes så inderligt efter.

Tid til at komme hjem.

Find indre styrke og varme i vinteren gennem ord og skriverier.

Skriv dine ord og fortællinger i egne omgivelser ud fra månedlige skriveøvelser og afsæt. Dyk dybt ned i din sjæls visdom, lad naturen støtte dig og vise vej og få gennem egne og andres ord kærlig vished om vinterens gave. Som medlem af Vintercirklen skriver du og få masser inspiration til en god og vedvarende skriveproces, der rækker langt ud over denne vinter.

Til dig og din skrivelængsel

Vintercirklen er en skrivegruppe og et forløb til dig og din skrivelængsel. Ud fra månedlige skriveopgaver og afsæt, får du lejlighed til at dykke ned i din egen sjæls visdom og får gennem egne og andres ord kærlig vished om vinterens gave. Du skriver hjemme i dine egne omgivelser eller hvor, du vil. Du skal ikke begive ud i stormvejret eller gennem sneen, som de andre i skrivecirklen sidder du hjemme hos dig selv i det rum, du har skabt og som gør dig godt. Men vi deler skam også og beriger, støtter og løfter hinanden i et fælles rum, som jeg opretter til formålet.

Jeg vil komme med ideer til, hvordan du kan skabe dit eget hellige skriverum og dedikere dig. Du vil blive inviteret til indledningsvis at formulere en hjertelig intention med skrivegruppen og forløbet. Du vil lære, hvorfor den hjertelige intention og din dedikation er magisk og du vil i det hele taget blive støttet og vejledt gennem de 5 måneder, som Vintercirklen varer.

Hver måned modtager du et nyt sæt skriveøvelser og opgaver, som er forankret i årstiden, naturen og mørkets magi.

Naturlig visdom, nærvær og stilletid

Vintercirklen er forankret i naturens visdom og årstiden, måned for måned. I stedet for at flygte eller begræde den mørke tid, hylder vi derimod mørket og den tid, der er som skabt til sjælelige sysler og så skriver vi. Blandt andet. For forløbet vil også omhandle nærvær og stilletid, det vil indbyde til kærlig omsorg for dig selv via små mindfulness øvelser og meditationer.

Der vil dukke styrkende mantraer op undervejs og du vil i det hele taget blive beriget med vinterlig inspiration, visdom og styrke. En inderlig styrke som er helt i tråd med vinteren og mørkets budskab.

Og du vil skrive.

Ture ud

Du vil også opleve, at jeg opfordrer til ture ud i naturen, når du har mulighed for det. Der er intet, der kan erstatte faktisk at være UDE i og med naturen med fødderne i muldet, skovbunden eller på stranden. Vinter og vejr er ingen undskyldning, tværtimod, det gør godt at blive blæst lidt igennem. Bor du i byen, er der parker, anlæg og i det hele taget. Både frisk luft og bevægelse gør underværker for krop og sjæl og det har bestemt også positiv effekt på dine skriverier og styrker dig i din skriveproces. Det hele hænger sammen, men det skal jeg nok fortælle meget mere om.

Vintermagi for skrivende sjæle

Her midt i Oktobers regndis arbejder jeg på at gøre forløbet færdigt og glæder mig til at introducere dig for det.

Det koster kun DKK 895,- for 5 måneders deltagelse
en helt unik pris, som jeg tilbyder, fordi det er min drøm at introducere dig og andre for det, der har hjulet mig, styrket mig gennem vinteren og som har gjort, at jeg nu altid møder op og tager min skrivelængsel alvorligt. Og det er en proces. Nu får du lejlighed til at gøre det samme, men forløbet og skrivecirklen vil ikke kræve dig mere end du kan magte. Der er ingen løjerlige forpligtelser, deadlines eller ting, du skal nå. Det er et forløb og en skrivecirkel, en proces, som kærligt inviterer til fordybelse og til dedikation. I dit helt eget tempo og på din naturlige måde.

Dedikation + hensigtserklæring + hengivelse = magi.

Vil du være en del af Vintercirklen?

Der er et begrænset antal pladser i skrivecirklen som gives efter først-til-mølle princippet. Én plads er allerede besat, for en kvinde vidste med det samme, at det her måtte hun bare hengive sig til. Hun hørte sin sjæl kalde, fulgte sin intuition og sagde med det samme JA TAK.

INVITATION TIL VINTERCIRKLEN – klik på linket

bur

Vintercirklen er et godt sted at være.
Et smukt sted at lære.
Om vinterens visdom og mørkets magi.
Naturens cyklus og ordskriveri.

En godgørende vinterbuffet

Du skriver for dig selv, hjemme hos dig selv, men du vil blive inviteret til at dele i cirklen, hvor vi tilføjer egne oplevelser, citater og gode ord til den gode vinterbuffet. Fra den kan vi hver især plukke og smage og lade os opfylde af vinterens gave gennem inspiration, ord og skriverier.

Flere detaljer dukker op af disen i de kommende dage …

Jeg glæder mig til at skrive og dele med dig og de andre i Vintercirklen.

Kærlig hilsen
Lene


Til glæde og inspiration læs også:

Stilhed og mørke – en fortælling om mit nylige møde med Oktober
Skriv dig hjem
Når vinden danser
Når vi skriver fra sjælen


Og der er skam stadig et par ledige pladser på de intuitive skriveworkshops for kvinder med skrivelængsel.

Lørdag den 31. oktober kl. 10
Lørdag den 28. november kl. 10

Det ene udelukker på ingen måde det andet. Tværtimod. Du er hjertelig velkommen i både Vintercirkel og på de intuitive skriveworkshops.

Og jeg har en lille gave til dig, hvis du vil begge dele …

Kontakt og tilmelding på skrivehuset@gmail.com

Når du skriver fra sjælen

Oktoberdans

Når vi skriver fra sjælen uden ønske om accept eller anerkendelse, men blot fordi vi elsker at skrive og lade kreativiteten strømme gennem os, frigøres en vældig kraft. Alt det, vi holder så krampagtigt fast i, fordi vi ønsker at være accepterede i en bestemt form, en slags identitet, kan vi give slip på og i stedet lade kreativitetens kraft virke gennem os. Den kraft har intet andet formål end at skabe og udtrykke sig. Når vi skriver uden at dømme os selv, kan vi efterhånden skrive os fri og heale de skader, der opstod, fordi vi gentagne gange blev bedømt, vurderet og fik lidt for mange kommentarer med på vejen. Bødlen eller dommeren kan sagtens have været klasselæreren, en forældre eller andre, som bare lige synes, at de skulle give deres besyv med.

Selv tilsyneladende velmente kommentarer kan have gjort skade og ros har måske givet sår på sjælen, fordi vi uden at være bevidste om det, begyndte at føle os afhængige af, at nogen kan lide os. Hvis det, vi skriver og skaber er afhængig af andres billigelse og kærlighed, er det en kærlighed fuld af betingelser og skabelsen er ikke længere fri. Vi forsøger bevidst eller ubevidst at skrive noget, som gør os værdige i andres øjne og vi bliver afhængige af den ros, som vi kan blive det af stoffer, alkohol eller betinget kærlighed.

I rigelige mængder

Hverken ris eller ros hører til i sjælens kreative land, for her strømmer kærlighed og skabelse i rigelige mængder. Det er fristende at søge anerkendelse udenfor sig selv og vi kan blive så pokkers afhængige af likes og hurraråb, men i sin reneste form er kreativiteten ikke afhængig af nogen form for bedømmelse eller dom. Det er ønsket om at give udtryk for sig selv, der får sjælen til at udfolde sig kreativt, det er en dybfølt længsel, der strømmer fra et sted i os, hvor alting ender og begynder.

Vi sætter fri og bliver en del af noget større

Egoet vil være. Nogen. Noget. Det er egoet, der bygger en identitet op omkring gøren og laden og det er egoet, der gerne vil vise produktet frem og være noget ved musikken. Men sjælen vil egentlig bare skrive. Den vil lytte til livets musik og være en del af en større komposition. Den tager imod og åbner sine arme og sit hjerte. Den har ikke behov for at eje og den har på ingen måde brug for at identificere sig. For jo mere, vi identificerer os, desto mere bundne og ufrie bliver vi. Men sjælen er fri og når vi lærer os selv at skrive fra sjælen, bliver vi en del af en vidunderlig frihed, hvor ingenting kan ejes eller sættes i bås. Vi tager imod og vi lader komme. Kreativitet, ord og skriverier strømmer igennem os og eftersom vi ikke skriver for hverken ros, anerkendelse, ris eller kritik, sætter vi os selv fri og kan skrive flydende og intuitivt. Vi tør nu lege og udforske, vi går på opdagelse og med nysgerrighed og åbenhed overfor det, der sker i mødet med kreativiteten, sætter vi fri og bliver en del af noget større.

Vi forankrer os i nuet, det skabende øjeblik

Men friheden er ikke det eneste, vi oplever, når vi skriver og skaber fra sjælen. Vi forankrer os samtidig i nuet, det skabende øjeblik og bliver således med Alt, der er. I det møde er vi ét med selve skabelsen og vil oftere og oftere opleve, at vi bliver det, vi skriver. Vi kommer helt ind i de landskaber, vi skriver os igennem, vi genopstår som træer, fugle eller fisk gennem ordene og uden egentlig at ville det, ender vi ofte med at skrive vores egen visdom. Det pibler frem mellem linjerne som små kilder, der før var spærrede eller udtørrede. Det er som om noget har gemt sig bag tunge tanker og puttet sig væk af skræk for at blive dømt.  Og selv en rose kan give dybe rifter i hjertet, for også roser har torne. Vi bliver alt for hurtige afhængige af de roser og vi udsætter vores kreative skriveudfoldelser for mægtige rutsjebaneture, når det handler om konstant at skrive for at høste ros og anerkendelse og ikke fordi vi elsker at skrive, har lyst og ikke kan lade være.

Sjælens og hjertets visdom er for alle

Vi forankrer os i nuet. Vi bliver nærværende med os selv og gennem de ord, der nu strømmer ud på papiret, er vi ikke længere adskilt. Og eftersom vi nu ikke skriver med et bestemt mål for øje, men har hengivet os til processen, vores eget dybere formål, og er nysgerrige efter, hvad der mon sker, når vi giver lov og sætter fri, er vi som opdagelsesrejsende i vores eget skrivende landskab. Det er ikke alt, vi skriver, der skal ses eller læses af andre end os selv, men efterhånden vil vi sandsynligvis opleve, at den visdom, der strømmer fra vores sjæl også vækker genklang og skaber længsel hos andre.

Smukt, hvis det du skriver kan inspirere andre, men …

Lad endelig skrivelængslen smitte og del gerne dit hjertes visdom med andre. Men del med omtanke og gør det uden nogen form for forventning. Kan det inspirere andre, smukt, hvis ikke, så har det inspireret dig selv. Når du skriver fra sjæl og hjerte og virkelig er dit budskab og dine ord, når du lader ordene danse og bliver den dans, så når du også andre sjæle og hjerter med dine ord. Og dine ord bliver deres gennem den genklang, de vækker. For husk, vi identificerer os ikke længere og tager ikke patent på vores egen måde eller visdom som sådan. Den er for alle og til alle. Den åbner hjerter og får sjæle til at komme ud af deres skjul. Den vækker kærlighed og der er så rigelige mængder, når vi åbner op og lader strømme. Kreativitet. Kærlighed.

Men vi skam har hver vores skrivestemme

Når det er sagt, så har vi alle hver vores stemme. Ikke to stemmer er ens, selvom de måske skriver og fortæller om lidt af det samme. Så du skal ikke blive bange for, at nogen kommer og hugger det, du skriver eller fortæller om. Der er ingen, der kan stjæle dig eller tage din sjæl i pant. Det, du gør, på din måde, er unikt, men det du skriver og fortæller om, når det stammer fra sjæl og hjerte og har til hensigt at inspirere, åbne hjerter og give mod, er for alle. Det er samme Kilde, vi trækker på og kommer fra. Og jo mere vi tapper af Kilden, skriver og skaber, desto mere er der er at skrive og skabe. Kreativitet avler kreativitet.

Intuitive skriveworkshops for sjæl og hjerte

Når jeg holder skriveworkshops for kvinder med skrivelængsel her i min spisestue, slutter vi cirkel, skriver og deler med hinanden. Min fornemmeste opgave som underviser at skabe og klargøre det rum, hvor vi mødes og slutter cirkel, et rum fuld af åbenhed, magi og kærlighed, hvor blandt andet fortællinger kan opstå og guide os på vej. Rum, som åbner op og giver tilladelse til nærvær og fordybelse. Inden workshoppen har jeg adviseret deltagerne og givet dem en hjemmeopgave. Men det er ikke, som du måske tror, noget de skal skrive eller forberede som sådan. De skal gøre sig selv klar og formulerede en hjertelig intention. For det er det hellige rum og vores egen indre indstilling, der gør hele forskellen. Det er magi for sjælen.

Din hjertelige intention sætter kursen

Når vi møder op med en intention i hjertet, når vi åbner os, gør os modtagelige, kommer til stede i rummet med hele vores væsen og indledningsvis tømmer os for tunge tanker og råddent overfladevand via meditation og opvarmningsøvelse, så går det hele næsten af sig selv. Det er som om vi bliver fragtet. Vi får hjælp. Kilden er til stede i rummet, vi har skabt forbindelse og opdager, at vi rummer alt det, vi skal bruge. Vi indstiller os selv på en kanal, hvor vi kan lytte og modtage og så sker miraklet. Jeg byder på afsæt og skriveøvelser, sluserne åbnes og ordene flyder.

Vi siger tak

Når vi siden hen læser højt og deler med hinanden, gør vi det uden at dømme eller bedømme. Kun Kilden er inviteret, hverken ris, ros eller kritik bliver budt indenfor. Vi skelner ikke mellem rigtigt og forkert. Enhver historie eller fortælling er inviteret ind i cirklen præcis som den er. Vi læser højt, lytter og siger tak.

Du kan skabe dit eget skrivende sjælerum

Og du kan sagtens skabe et lignende rum for dig selv, din sjæl og dine kreative skriverier. Vælg at skabe dig en slags stilhedsoase omkring dine skriverier. Lade det blive et slags helligt ritual, hvor du tegner en cirkel omkring dig selv og din intention om at skrive. Lad det gerne være et fast tidspunkt på døgnet eller i løbet af ugen, hvor du aktivt tilvælger skrivegerningen og går ind i din hellige cirkel. Tænd nogle stearinlys, røgelse og sæt eventuelt noget blidt musik på, som synger til din sjæl. Sæt dig foran tastaturet eller med din pen og notesbog. Og hvorfor ikke starte lige nu, lige her? Lad gerne efteråret og den mørke tid holde om dig og støtte dig i den proces.

Husk at overholde din aftale MED DIG SELV

Du laver en hellig aftale med dig selv og den overholder du selvfølgelig på samme måde, som du møder op på den café, hvor du har en aftale med en ven. Uanset hvad tankerne fortæller dig. Her er det ofte den indre censor, der kommer på banen og den vil gøre alt for at forplumre processen. Den er nemlig bange for magi. Overhold dine aftaler med dig selv, mød op og vis at du mener det. Det fremmøde, den dedikation betyder mere end du måske aner. Og husk at sige tak.

Mød op, skriv og tag imod

Men hvordan skal jeg komme i gang med at skrive fra sjælen, tænker du måske og det kan jeg godt svare dig på. Du møder op og tage din skrivelængsel alvorligt. Men ikke mere alvorligt end du indser at skrivelængslen er et symptom og det eneste, der kan få længslen til at åbne sig er at møde op og gøre det, din sjæl længes efter. At skrive sig selv og folde sine fortællinger ud. Og det behøver ikke at være hårdt, svært og anstrengende, den slags er som regel strofer i egoets sang. Det er ofte legende let, skønt og befriende, når vi først får det lært husker det, vi havde glemt. Vi kan det nemlig allerede!

Det, du søger, kan du ikke tjene, fortjene eller betale for med lidelse eller hårdt arbejde. Det er en gave. Det er en nådegave. Den kan kun modtages.

Sådan siger Oriah Mountain Dreamer og det er sjælens sag i en nøddeskal.

Mød op og tag imod din gave. Lev den og skriv den.

Kærlig hilsen
Lene

PS Jeg sender p.t. ikke nyhedsbreve ud, så husk at tilmelde dig bloggen her ved at trykke “follow” og få en advisering i din indbakke, når der er ny inspiration til dig. Du er også hjertelig velkommen på Skrivehusets Facebookside, hvor jeg næsten dagligt lader små tekster, billeder og andet godt til skrivende sjæle dryppe og inspirere.


Skrivelængsel?

Skrivecirkler – bliv del af en skrivegruppe samtidig med du selv er på skriverejse
Skriveworkshop – giv dig og din skrivelængsel en sjæledag på intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel
Skrivecoaching – 1:1 – din helt personlige skriverejse

Du er ventet ❤

cropped-2011-november-003_b.jpg