Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Når du strander på skriverejsen og synker ned i modstandens fæle kviksand, når undskyldninger, frygt og tunge tanker rammer dig som en kugleregn fra et maskingevær, så prøv lige så stille at træde et skridt tilbage. Luk øjnene, tag en dyb vejrtrækning og lad langsomt hele kroppen slappe af. Sæt dig enten i en stol... Continue Reading →
Man kan ikke alene skrive sin vej, man kan også skrive sig vej og gennem ordene bane vej, lege og eksperimentere i en forestilling om "hvordan det ville være at ...". Den forestilling gennem ordene er en stærk kraft, som rummer magi og en god portion tryllestøv. Det er som en skriftlig visualisering, hvor vi... Continue Reading →
Hvorfor længes, når man kan skrive hver dag, var der en kvinde, som skrev til mig på Skrivehusets Facebook side. Og det har hun jo ret i. Hvorfor længes vi så inderligt efter noget, som vi faktisk bare kunne gøre? Det er så simpelt, for hele hemmeligheden ved at skrive handler primært om en ting:... Continue Reading →
Skrivelængslen. Den har været dér, så længe du kan huske og den bliver ikke mindre med årene. Noget rumsterer dybt i dig og vil gerne udtrykkes, foldes ud og sættes fri. Skrivelængsel er et symptom og handler faktisk sjældent om, at vi partout skal skrive en bog eller give noget videre til offentligheden. Det handler... Continue Reading →
Kære ven. Mens jeg sidder her og skriver til dig ved stearinlysenes skær, danser regndisen udenfor. Horisonten ligger skjult bag et tæppe af våd ufremkommelighed og himlen hænger med hovedet. Keltisk toner flyder ud af højtaleren, den slags, der kæler for min sjæl. Det går mod vinter Det er efterår og rejsen går langsomt mod... Continue Reading →
De to lys på bordet brænder med rolig flamme. Alt ånder fred. Og hvis jeg går lidt dybere end de første flyvske tanker, kan jeg fornemme stilhedens land og dens endeløse kyster. Stilheden hvisker uden lyd og forsigtigt svæver en melodi mellem linjerne. Jeg lytter, fornemmer og mærker den i fingrene. Giv slip, synger sjælen,... Continue Reading →
Tid til eftertanke. De to lys på bordet brænder med rolig flamme. Alt ånder fred. Og hvis jeg går lidt dybere end de første flyvske tanker, kan jeg fornemme stilhedens land og dens endeløse kyster. Alt det, der ikke er og samtidig er alt. Stilheden hvisker uden lyd, forsigtigt svæver en melodi mellem linjerne. Jeg... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 