Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Jeg vover lykken, siger jeg og står op ved daggry sammen med morgenen. Fleur følger efter ned af trappen, snart brummer kaffemaskinen i køkkenet og der er ild i pejsen. En portion skyr med nødder og tørret frugt, et stykke brød med en skive ost. Jeg forbereder mit måltid og hvisker ordene rene i mit... Continue Reading →
De første dage af marts er stille dage. Østenvinden er kølig, men på den anden side af klitterne er der læ. Jeg nyder at sidde i en stol ved vinduet og se hav og horisont derude. Det skiftende lys og de svævende måger. Jeg gør mig tanker om livet og om hvordan vores lykke ofte... Continue Reading →
Kølig morgen, fugtig luft blæser ind fra havet. Vi er på vej hjem, da Ravnen flyver over stien på lydløse vinger. Jeg er tilbage fra vinterferie i skønne Nordjylland og i morgen starter jeg et nyt hold op af Fortællersken Den Indre Rejse skrivekurset (online). Der er 4 ledige pladser på holdet og dem skænker... Continue Reading →
Da jeg kommer tilbage, sidder Rhoda i køkkenet med te og stearinlys. Hun er bøjet over en bog og helt fordybet i sin læsning. ”Du sidder da mere behageligt inde i læsestolen” siger jeg til hende, da jeg kommer ind bærende på mine indkøbsposer. I øvrigt skal jeg til at forberede en simreret, så måske... Continue Reading →
Da jeg vågner, er natten for længst forbi. Det er senere end ellers, Fleur er hoppet ned fra sengen og stirrer på mig. Da jeg åbner øjnene, danser hun lykkelig omkring på gulvet og inviterer til at stå op. Bedre før end siden. Dagen er i gang. Jeg strækker mig, står op og tager morgenkåben... Continue Reading →
Det er ikke svært at finde hjem. James kender vejen. Da jeg har drukket min kaffe og taget afsked med Neilina, går Fleur og jeg ud til bilen og kører af sted. Det sker næsten helt af sig selv som havde jeg sat James på autopilot. Jeg skal blot holde fast i rattet og følge... Continue Reading →
De kommende dage tager vi den med ro, Fleur og jeg. Vi kan lege, at vi holder vinterferie, siger jeg til hende. Om eftermiddagen tager vi på udflugt, James kører i nye retninger og vi udforsker det stadig sovende februarlandskab. Men noget er sket, for i grøftekanter, haver og hegn danser vintergæk og erantis. Det... Continue Reading →
Det har regnet gennem natten, i vågne øjeblikke lyttede jeg til dråbernes sang. Det er en beroligende lyd, den og så Fleurs lette snorken i fodenden af min seng. Huset er stille, havet holder øje med det, et roligt øje i den dybe nat. Jeg tænker på Freyja, da jeg står op og lægger brænde... Continue Reading →
Freyja er væk i flere timer og jeg når lige at blive bekymret, da hun endelig dukker op. Man vænner sig hurtigt til, at der er en anden i huset. Man hører lyde, fodtrin, energien er en anden, end når man kun er sig selv og sin hund. Jeg er så afslappet som ellers og... Continue Reading →
Bogen er indbundet i brunt læder. Titlen står med guldbogstaver på forsiden. Vandrebogen. Og som Freyja sagde, er der ingen forfatter nævnt. Siderne er gule og slidte, hist og pist med fedtpletter og bukkede hjørner. Jeg bladrer i bogen og finder afsnittet, hvor der skrives om steder, hvor vandrere kan slå lejr for natten. Beskrivelserne... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 