Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Det fine ved intuitiv skrivning er, at det er vores intention, der føres os på vej. Intentionen sætter en indre kurs, der altid stammer fra hjertet og således kan din intention rumme et ønske om åbne op for noget, som allerede findes i dig, men som du har nedtonet, gemt væk eller nærmest glemt. Din... Continue Reading →
Finolas Skriveretreat findes på et sted ude på landet, hvor kragerne er venner. Der er marker, skov og huset ligger tæt på havet. I Finolas hus kan du besøge køkkenet, hvor hun laver god mad og drikke en kop kaffe med køkkenbordet. Du kan spørge Finola til råds og få et par gode ord med... Continue Reading →
Kære Lene "Jeg har fået mine bedste ideer og skrevet mine bedste fortællinger på dine forløb" skrev Anne til mig forleden dag. Det glæder mig meget. Har du overvejet at komme med på Finolas Skriveretreat? Det er sommerens intuitive skrivekursus, der tager dig med ind i et univers af glæde og skønhed. Finola bor på et sted,... Continue Reading →
Det er sidst i april, da jeg begynder at mærke det. Magien findes i mig. Det er ikke noget udenfor mig selv, det er ikke noget, jeg skal bede om og håbe på. Jeg skal forbinde mig til den. Magien. Og her lærer jeg noget nyt. Magien er subjektiv, den er dybt personlig og fungerer... Continue Reading →
Der er et blidt flow i dag. Solen skinner på frosten, frosten ligger på mark og græs. Lyset er dristigt og mine skridt lette i den kolde morgenluft. Jeg mærker det med det samme. Noget er forandret. ”Du er forandret” siger solsorten og det er ikke løgn. Jeg har bøvlet med det, jeg har kæmpet,... Continue Reading →
Det går ikke altid, som du vil. Nogle gange er der forsinkelser. Du vågner i mørket og gamle følelser banker på. Det føles som et tarveligt deja-vu. Natten er lang, søvnen er kort. Du ligger vågen og forsøger at huske. Hvad var det, du lovede dig selv? Hvad var din intention? Og hvorfor kæntrer båden... Continue Reading →
”Det handler om at huske” siger Each som er hest. Det ved hun om nogen. Hun husker de åbne vidder, vinden og solen, der rejser mod syd. Hun husker energien og mærker den. Derfor er det hende, der kommer susende ind i min sfære i dag, lyden af hove kysser mine ører. ”Huske?” ”Hvem du... Continue Reading →
Jeg møder uglen i skumringen. Hun kalder og jeg går ud. Tusmørkelys, det er ugletid, hun vil sige noget til mig. Hun sidder i egetræet, mens solen går ned. Mod syd er lyset dæmpet, mod vest rødmer himlen en sidste gang. Så overlades natten til stjernerne. ”Du er ved at lære det” siger hun anerkendende... Continue Reading →
De kommer allerede inden jeg er hjemme igen. Fortællingerne. De snor sig som slanger, de synger som fugle og en stemme fører historien på vej. Jeg smiler, det er morgen, frost, solen hænger dovent i disen. En af fortællingerne leger med D-ord, find på nogle, griner den og jeg foreslår dejlig. Dvæle. En solsort stemmer... Continue Reading →
’Jeg går over Væverskens Bro og ind i et nyt land. Vejen kender mit navn. Jeg bad om hjælp og selvom hjælpen så anderledes ud, end jeg havde forventet, er jeg ikke i tvivl om, at mine bønner er hørt. Jeg tøver, er jeg i stand til at ændre mig, kan jeg følge denne vej... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 