Det er for tidligt at skrive, ord fordamper i sommersol, men der findes en sfære af poesi, som jeg kan træde ind i. Ikke for at forgribe mig på begivenheders gang eller den guddommelige timing, men for at danse. Bevægelserne er langsomme, jeg strækker mig og lader mine arme gøre sit. Stagneret energi sendes afsted med velsignelse.
Så går jeg. Samme tur, ud af markvejen, solen bager allerede og i skyggen ligger en kat. Den ser forundret på mig, hvad laver den kvinde midt i solen, hvorfor gik hun ikke sin tur, da hun vågnede? Da dagen var ny, en antydning, et dvælende kys? Da himlen rødmede i pink og blød orange? Da køligheden bød sig til og ville kæle for hendes krop?
”Jeg er menneske” siger jeg til katten, som ligger helt stille og betragter mig. ”Og jeg har brug for min søvn.”
Det forstår katten vist ikke. Den ryster på hovedet, som katte nu kan. Den smiler overbærende og lader en pote glide ud i solen, hvorefter den trækker poten tilbage og vasker den med sin ru tunge.
”Hvordan sveder katte egentlig?” spørger jeg nysgerrigt, jeg har mest forstand på hunde.
Katten svarer ikke, den vasker sig i roligt tempo. Slikker sin pels, så spyttet fordamper og først senere forstår jeg, at jeg har fået mit svar. Der sker ikke mere katteagtigt, den bliver liggende og jeg går videre, men noget er anderledes end før. Et møde er sket, energien er en anden nu.
Stille. Subtilt, kan du mærke vinden hviske? Brisen, der smyger sig mellem træerne og synger en sang?
Turen bliver kort, men jeg har brug for at bevæge mig. Varmen er allerede markant. Jeg sniger mig ind mellem skyggerne fra de store kastanjetræer hos naboen, jeg vandrer lidt i kanten af det, der var og det, der skal komme. Og det er nok. Så vender jeg om og på tilbagevejen møder jeg igen katten. Denne gang værdiger den mig ikke et blik, den vasker sig og har sat sit usynlige skilt op. Vil ikke forstyrres.
Do not disturb.
Tilbage i skrivestuen letter jeg på persiennen og lukker lidt lys og luft ind, mens jeg skriver. Kattens visdom har sat sine spor. I disse dage er jeg i et indre rum, der er lidt som kattens. Jeg vil ikke forstyrres, men jeg er ikke i konflikt med ønsket om at tage den tid, det tar. Jeg drikker af tiden som det kølige vand i flasken. Jeg tilsætter citron og et stænk kærlighed.
Man kan aldrig være bagud, det er en skrøne. En illusion, en løgn, en egodrevet ting. Det ved jeg nu og jeg marinerer mig selv i den tid, jeg bliver skænket. Jeg vasker mig som katten og lader livet gå sin gang. For livet ved bedst, når vi ikke står i vejen. Jeg lægger mig lidt i skyggen og åbner for min indre kat.
Lene Frandsen ©️
Vejen til Fortællingernes Medicin
11. juli 2026
If a tree could move
from one place to another,
it would not suffer the payin of the saw
or the oppressive wound,
If the Sun and the Moon
stood still like the rocks,
they could not offer brilliance.
How bitter the taste of water would be
if the river stopped its flow,
remaining still like seawater.
When the seawater rises
to become a cloud,
it loses its bitterness
and pours the rain of sweetness.
– Rumi – 💚



Når hjertet begynder at synge igen
For nylig blev jeg spurgt om, hvad der virkelig får mit hjerte til at synge og hvad jeg elsker at lave. Jeg behøvede ikke at tænke så længe, inden jeg svarede:
Jeg elsker at skrive og tage imod fortællinger og så elsker jeg at lave anderledes skrivekurser for kvinder. Skrivekurser, hvor din fantasi og skaberkraft får vinger og hvor du skriver dig ud af hovedet og ind i hjertet. Hvis du vil lære at skrive frit og flydende, er leg en fantastisk ingrediens. Og leg er ofte noget, vi må øve os på, for vi har glemt hvordan. I leg slipper vi kontrollen og prøver os frem. Vi er på eventyr. Og sådan kan intuitiv skrivning også være. Et eventyr.
Ro på nervesystemet
Min skriveskole og de magiske rum, jeg skaber til dig som skriverejsende, er steder fulde af ro og magi. Her kan du nulstille nervesystemet. Nervesystemet falder til ro, når vi fabulerer kreativt. Stressresponsen i kroppen dæmpes og fremmer en tilstand af ro og velvære.
På mine skrivekurser skal du ikke multitaske. Der er tid til dig. Din tid.
Efterårets intuitive skriverejse er i min magiske cauldron
I begyndelse af august, måske lidt før, måske lidt efter, jeg tilbyde dig efterårets intuitive skriverejse, et sted, hvor du kan skrive din sjæl. Uanset, hvor du befinder dig i livet og hvem du i øvrigt er. Her finder du ro, indre retning og boltrer dig med fortællingens kraft.
Du behøver ikke at have skriveerfaring, du får en grundlægge intro til intuitiv skrivning og du kan bruge mig i processen, hvis du har brug for det. Stil spørgsmål, bed om en ledetråd, et godt råd eller et orakelkort, der kan lyse på din vej.
Og mere kan jeg ikke sige lige nu, for som jeg skrev forleden dag: Alting har sin tid. Det bobler stille i simregryden, min magiske cauldron. Og når det er klar og jeg er klar, åbner jeg for det og for dig.
Hvis du har brug for at skrive nu
Jeg har skønne sommerskrivekurser til dig, der har brug for lidt ro og skrivende inderlighed.
Husk at sidste chance for at booke Pensionatet for Skrivende Sjæle, sommer, er den 20. juli.
Hjertelig velkommen på Skriveskolen for Fortællersker. Se herunder ⬇️

SKRIV INTUITIVT – SOMMERKURSER 2026
Kom, skriv, sæt din indre fortællerske fri 🖋️🪶
Intuitive skrivekurser for kvinder med skrivelængsel
På Skriveskolen for Fortællersker kan du lige nu vælge mellem 3 inspirerende skrivekurser. Fælles for dem alle er, at du skriver intuitivt fra sjæl og hjerte.
Skal det være i det fiktive univers på Pensionatet For Skrivende Sjæle? Flyt ind, skriv og lad dig fortrylle.
Eller snupper du det klassiske intuitive skrivekursus Fortællerskens Hemmelighed, som giver dig en grundlæggende intro til intuitiv skrivning og et solidt fundament at skrive og fortælle historier fra.
Alternativt vælger du Fortællerskens Årshjul, som tager dig på cyklisk skriverejse, hvor du hengiver dig til årstidernes energi og fortællinger. Du skriver dig til større ro og dybere rødder.
Læs mere om kurserne i linket herunder. Her finder du detaljer og tilmeldingslink.
Intuitiv Sommerskriveskole 2026
Kursus: Pensionatet for Skrivende Sjæle
Kan bookes i perioden 20. maj – 20. juli 2026
Varighed 3 måneder
Pris DKK 950,- inkl. moms
Fortællerskens Hemmelighed
Intuitivt Skrivekursus for Kvinder
Start når du ønsker (vælg ved tilmelding)
Varighed 3 måneder
Pris DKK 1100,- inkl. moms
Fortællerskens Årshjul
Cyklisk Skrivekursus for kvinder
Nye deltagere starter den 1. august 2026
Vælg mellem 4 måneder, 6 måneder eller book 1 års skriverejse hele årshjulet rundt
“Jeg er så taknemmelig over hvordan fortællingerne altid viser mig vej.
Det er mirakuløst, enestående.
Af alle de mennesker jeg har mødt på min vej, som har hjulpet mig,
så har vejen til fortællingernes medicin været den vigtigste.
Tak, Lene.”
– Anne Merete Rask, som har deltaget på flere af mine skrivekurser og forløb –
ANDRE SIGER – læs flere anmeldelser af mine skrivekurser, workshops og forløb
Skriveskolen for Fortællersker
Lene Frandsen, Intuitiv Skrivecoach
www.lenefrandsen.com

Discover more from Skrivecoach Lene Frandsen
Subscribe to get the latest posts sent to your email.



Skriv en kommentar