Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Som inde så ude. Han træder ind på gårdspladsen. Bukken. Det er tidlig morgen, jeg sidder med min kaffe og kigger ud af vinduet. Så kommer han løbende ind i min sfære, stopper op og står helt stille. I kostbare sekunder udveksles energi og jeg ved. Det er en ny begyndelse. Efter kort tid går... Continue Reading →
Du står ved endnu en skillevej. Og du kan mærke energien. Det er morgen, retningen er øst, elementet luft. Forår. Findes der et bedre tidspunkt at vælge den sande vej på? Det er dit spørgsmål i dag. Svaret vil komme, mens du går og vejen åbner sig for dig. Foråret vil tage imod. Jeg står... Continue Reading →
Hun bringer mig et tæppe af tid, folder det ud for mine fødder og beder mig om at træde ind. ”Du er kommet ud af takt” siger hun og smiler. Det er et varmt smil uden bebrejdelse. Hun ved, hvor let det er at miste fodfæstet og snuble over lave gærde. ”Jeg så det ikke”... Continue Reading →
”Du giver os ikke tid nok”, siger Hind, som står i morgenrøden. Smukt er det, når hun træder ind på den sti, der bærer mig. Træerne har knopper, en glød af lysegrøn pryder skovbrynet. Der står hind og taler til mig. ”Ikke tid nok?” spørger jeg og føler mig ramt. Er jeg igen blevet for... Continue Reading →
”På samme måde som du sidder her nu, kan kvinderne på skriveretreat møde mig i køkkenet til en kop kaffe og en snak. De kan spørge mig om hvad som helst. Intuitivt rådgiver jeg hver enkelt og inviterer dem til at skrive sig ind. De får tillid til deres intuitive pen. Her ved brændeovnen i... Continue Reading →
I planlægningsfasen står min dør åben, har Finola sagt. Du kan kigge forbi, så meget du har lyst til. Du kan frit færdes i huset, gå ind i rummene, se værelserne og mærke energien. I haven, i skoven bag huset og helt ned til vandet. Vinden er kold, april er ny. Men kom, gå rundt... Continue Reading →
Skrivelyset brænder stille. Det har regnet i nat, vejen er våd, store dråber hænger fra grenene og glimter i sollyset. Her åbner et rum sig, her begynder jeg at skrive. Landskabet toner frem, levende og frit. ”I dag forventer du mirakler» siger odderen, som jeg møder ved vandhullet et stykke nede af marken. Hvorfor jeg... Continue Reading →
Der står en ræv et stykke inde på marken. Hun betragter mig nysgerrigt, men holder sig på afstand. Hendes energi blæses ind i min sfære. Vinden er kold, det er blevet vinter igen, selvom vi er sidst i marts. Ræven er bærer af historiemedicin som mange andre frænder. Og er det ikke det, jeg søger... Continue Reading →
Der er gang i simregryden, jeg sysler med sommerens intuitive skriveskole. Meget fint lander i min sfære og jeg inspireres. Ikke af noget ydre, ikke af frygt eller manipulation, men fra et sted, hvor sjælen synger. Mit udgangspunkt er, hvad jeg selv har brug for og trænger til i samklang med min indre pige, mit... Continue Reading →
Jeg tager min byrde og lægger den på kanten af klippen. Her forlader jeg min sorg. Det er en tåget morgen, kulde og varme mødes ved Forårsjævndøgn. Træthed mærkes, vinter satte sine spor. Fortiden ligger bag mig. Jeg traf mine valg, jeg fulgte hjertets vej. Det har været en lærerig rejse, men nu er jeg... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 