Alt er tilsyneladende

Hver eneste morgen er en ny begyndelse. Foran mig ligger de blanke sider med linjer som en uendelig landevej, linjer der endnu mangler sine ord. Min intention starter i det øjeblik, jeg tænder skrivelyset og trækker mine kort. Her skænkes jeg tre ord, der er som nøgler til usynlige døre og låger undervejs. Med pennen... Continue Reading →

Vejen

Hun er blevet stærkere og mærker det som en styrke af forbundethed i sig selv. Fortællerske, hun havde ingen anelse om, at stien gennem skov og krat ville lede hende denne vej. Lyset er både blødt og skarpt som det kan være, når den første bid af efterår kommer til syne. Morgenen er dyppet i... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑