Nรธglen

โ€Hvis du finder en nรธgle, finder du hรฅbโ€ siger uglen i egetrรฆet. โ€Leder jeg da efter en nรธgle?โ€ spรธrger jeg og stopper op foran det krogende trรฆ i natten. Mine รธjne har vรฆnnet sig til mรธrket og jeg fรธler mig lidt som uglen. Bortset fra, at hun har vinger, hun kan lette og flyve lydlรธst... Continue Reading →

Fortรฆllersken og hendes hemmelighed

Hvad hvis det vigtigste arbejde i dit liv ikke er noget, du jager, men noget du afdรฆkker i naturligt tempo, skrivende og lyttende? Hvad hvis dit eget nรฆrvรฆr er det stรธrste, du kan skรฆnke verden og dig selv. Venligt, รฆrligt og med kรฆrlighed til processen og din vej. Fortรฆllersken er en รฅnd, en del af... Continue Reading →

Trรฅden

Jeg har sovet som en sten. Trรฆtheden var stor og รธmheden markant. Nu vรฅgner jeg ved at Fleur rรธrer pรฅ sig. Hun kender tiden, hun kender dagens sang. Det er stadig mรธrkt, det er fredag og det bliver en travl dag pรฅ Peregrinas Cafรฉ. Men det ord รธnsker jeg ikke at bruge, for travlhed har... Continue Reading →

Tranen i glemmebogen

De fortรฆllinger, du skrev engang? De fortรฆllinger, som gik i glemmebogen. Har du lรฆst dem for nylig? Kan du huske, hvad du skrev engang? Hvordan historiemedicinen gik i dit blod, kyssede dine รธrer og รฅbnede dit hjerte? Hvordan det, du skrev, kom bag pรฅ dig med sin forunderlige kraft og evne til at ramme lige... Continue Reading →

En stille sang

Bรธgerne er arrangeret pรฅ bordet blandt nedfaldne blade. Vi bruger ikke tid pรฅ at nรฆrstudere titlerne, men vi lytter til fรธlelsen af, at de ligger prรฆcis, hvor de skal. At det er de perfekte bรธger til bordet pรฅ Peregrinas Cafรฉ. Selvfรธlgelig er jeg nysgerrig, jeg har lyst til at kaste mig over de bรธger, som... Continue Reading →

Tyve bรธger og en intention

Det er morgen. Det er mรธrkt. En del af mig sover endnu og dรธsigheden danser. Pรฅ dynen, i rummet, hvor vi sover, Fleur og jeg. Men da jeg sรธvnigt lรธfter pรฅ gardinet og rejser mig lidt, sรฅ jeg kan kigge ud, ser jeg himlen rรธdme bag trรฆerne. Daggry. Det strรฆkker sig dovent og, bilder jeg... Continue Reading →

November pรฅ Peregrinas Cafรฉ

โ€Vi รฆrer november og det afspejles pรฅ Peregrinas Cafรฉโ€ siger Caoilinn over cappuccino og en bladbagel. Det er sรธndag og vi รฅbner om en time. Fleur er med, hun logrer under bordet og slikker de krummer i sig, som finder hendes vej. I baglokalet har Caoilinn tรฆndt stearinlys, vi har siddet her en stund og... Continue Reading →

Blog pรฅ WordPress.com.

Up ↑