Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Åh at være vinter, skrev jeg i min rejsedagbog, med ved jeg egentlig helt, hvad det vil sige? I mine tanker jonglerer jeg med gøremål og måder, jeg kan ære min intention på. Hvordan jeg kan kombinere mit job på Peregrinas Café med det dybe kald fra mine rødder, det indre, jordiske, den sorte muld.... Continue Reading →
Jeg har savnet mig selv, den del af mig, der har brug for efterår og vinter. Hende, som er dybt forankret i det keltiske årshjul og som har vished om, at dette tidspunkt (Samhain) er en hellig afslutning og en ny begyndelse. Det føles helt naturligt. Tre hvide traner viste sig for mig, da vi... Continue Reading →
Når det er for tidligt at sætte ord på, men når sjælen ved. Når to sjæle ser på hinanden og forstår uden at forcere og forsøge at italesætte det, der blot er en gnist, en glød. Sådan er det for Caoilinn og mig i det øjeblik, hvor hun husker os på, at vi kan støtte... Continue Reading →
Det går langsomt nu, farten sættes ned og blade falder. Jeg står i en lysning i skoven og ser det ske. Med bøjet nakke og blikket vendt mod trætoppene er jeg vidne til de dansende blade, der slipper et efter et. Mine støvler er plantet i muld og naturlig kompost, mit hår er samlet under... Continue Reading →
Efterår, vinter, vi vender os indad og lader mørket tage sin plads. I stearinlysets skær finder vinterens fortællinger vej gennem intuitiv skrivning og forankring i årshjul og jordenergi. Jeg har to skrivekurser til dig, der gerne vil skrive alene og hellige dig den indre rejse. Til dig, som har intention om at skabe dig et... Continue Reading →
Fortsættelse følger, tror jeg, men også her kan man tage fejl. Bedst som jeg ville fortælle dig om Eidheanns fuldmåneaften i selskab med Caoilinn og kærlighedsbrødbageren Felicia, dukker der noget andet op. Og her kan man jo insistere på at holde den kurs, man allerede har sat. Det er sådan, vi mennesker gør. Vi er... Continue Reading →
Så sker der noget, jeg ikke havde forventet. Nogle gange får man kun små brikker af sandheden, mens andre først kan afsløres, når det er blevet tid. Her er det processen, du må have tillid til og dig selv i den. Mine fuldmåneplaner ændres i takt med, at solen rejser over himlen og synker i... Continue Reading →
Felicia er kvinden, som kun sælger brød til dem, hun ved sætter oprigtigt pris på det. At brød ingen tilfældighed er og at kærlighed er lige så vigtig som godt mel. Jeg møder hende ved fuldmåne og som alt andet i livet, er det ingen tilfældighed. Men læg analysen væk, skru ned for den mentale... Continue Reading →
Jeg spørger, om der er en fortælling. Det er sådan, jeg gør. I stearinlysets skær og med min pen hvilende i højre hånd, venter jeg på at en tone slås an. Der er altid en tone. Altid en lyd af noget andet end det, der buldrer i tankerne. Nogle gange er det svært at trænge... Continue Reading →
I vores moderne verden er der stort set ikke forskel på sommer og vinter. Det forventes, at vi er ens på alle årstider og det strider imod vores natur. Når lyset dæmpes og mørket vokser, er det et kald og det gælder også os. Det er tid til at sætte farten ned og trække energien... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 