Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
En ny rejse starter på det tidspunkt i september. Indviet af solsorten, som sidder under æbletræet og betragter mig, da jeg kommer tilbage fra stranden. Iført badekåbe og klipklapper, som jeg tænker snart må skiftes ud med noget varmere. Han kalder mig hen til træet og synger sin sang. Min sjæl lytter. Mit hjerte ved.... Continue Reading →
Når man lærer at trætheden er en ven. Når man begynder at opdage, hvordan man bruger energien. Når det dæmrer i skumringen og alt falder på plads. Igen. Så ved man. At der er en vis bremselængde og at ting tager tid. Jeg takker for min samtale med Ceridwen og for læringen om den usynlige... Continue Reading →
Det er katten som møder mig ved døren til køkkenet, den står på klem og jeg går ind. Hun er ingen steder at se, men bordet er dækket med kaffe, tykke skiver af brød på en tallerken og dagens valg af marmelade. Ilden knitrer i pejsen, alt er gjort klar og kun en ting mangler.... Continue Reading →
Jeg får øje på det, mens solen skinner og jeg sidder ved havebordet med kaffe og vand. Dagen ligger langstrakt foran mig. Eftersom jeg var tidligt oppe, synes denne dag at være en oase af tid. Men den starter ikke behageligt, dagen, jeg er for træt og indhyllet i en smertefuld irritation over noget, jeg... Continue Reading →
“Du skal ikke tænke fortælling, du skal mærke den.” I dag er Cailleach ugle. Tæt på Nymåne og i regndisens tæppe sidder hun i den gamle eg på sjælevej. Nok var det mørkt og grumset, nok var dér skyer og regn på vej, men da jeg i nat kiggede ud af vinduet, så jeg en... Continue Reading →
”Det er den tid på året”, hvisker Solsorten, ”tid til at vende hjem. Tegn en cirkel om dig selv og din intention for efteråret og den kommende vinter. Skab rum og sæt sunde grænser. Kaldet indefra, det er som en kærlig portal, gå i gennem i tillid og mærk det. Det, du har brug for.... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 