Drømmetid ved havet

Drømmetid, siger fisken og svinger med halen, drejer rundt og forsvinder. Jeg står i strandkanten med ansigtet mod havet og himlen i vest. En dyb vejrtrækning, jeg mærker forbindelsen til kroppen, trætheden og den hæse stemme fra hende, som stritter imod. Hun vil kæmpe til det sidste, jeg fortæller hende, at hun er en gave,... Continue Reading →

Engen

Et stykke nede af vejen bag pensionatet findes en eng. Bag stendige og vejtræer flyder den som havet ind i uendeligheden. Grøn hele året, når sneen ikke dækker den og det gør den ikke i dag. Det er vådt og blæsende, en af de dage, hvor det ikke bliver rigtigt lyst. Alligevel tager jeg regntøj... Continue Reading →

Kvinde med gråt hår og frakkevinger

I går mødte jeg Drømmekoen. I dag er det hesten Each, som slår mig følge, hun kommer løbende ind over marken fra vest og standser på vejen foran mig. ”Vær hilset” siger vi i kor og sætter pris på hinandens selskab. ’ Jeg fortæller hende om en drøm, jeg havde i nat. Jeg cyklede gennem... Continue Reading →

Drømmekoen

Tidligt, stille skridt og solopgang. Et blegt lys fejrer over landskabet og åbner du vinduet, strømmer forårsluft og fuglesang ind. På engen står en ko og drømmer, men da jeg går forbi, kalder hun mig hen. ”Vær hilset, gode kvinde, du som vandrer på sjælens vej. Hvad kan jeg hjælpe dig med i dag?” Hendes... Continue Reading →

I nat sover ingen

Jeg har savnet hende, men denne morgen mærker jeg igen hendes kald. En stille sang breder sig i mit bryst, hun nynner og lader mig vide, at jeg er på rette vej. En kæmpe omvej af mørke og frygt, der som en kødædende plante blev min rute gennem december. Et dybt sted af sorg og... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑