Podcast om heltinderejsen

I juli mรฅned besรธgte jeg Inge Kindberg, som havde inviteret mig til en snak om heltinderejsen, som i dette tilfรฆlde er Peregrinas Rejse, en skrivende pilgrimsrejse og et intuitivt skrivekursus, som starter igen til september. Inge skriver om podcasten som fรธlger: "Jeg har inviteret Lene ind for at tale om heltinderejsen, Peregrina Rejse, som er... Continue Reading →

Ravnen i morgentrรฆet

Vejen videre er en pilgrimsrejse, sagde Brรณnach. Den er altid spirituel af natur, den inviterer dig til langsomt at give slip pรฅ det, der tynger og som fornรฆrmer din sjรฆl. Langsomt er et nรธgleord. Langsomt er det flow, der bringer dig det, du drรธmmer om. Og du mรฅ huske pรฅ, at du er en anden... Continue Reading →

Lilla

Det er en tรฆrskeldag, der er ikke noget at gรธre. Udenfor blรฆser en stiv pelikan, sรฅ at sidde i en solkrog med lรฆ og lรฆse Murakami er nok dรธmt udelukket. Jeg bliver skรธr af den vind og den er ikke sรฆrlig varm. Tilbage ved bordet i stuen hiver jeg min rejsedagbog frem og gรธr pennen... Continue Reading →

Hvem skulle have troet det

Hvem skulle have troet det? Brรณnach er min nye mentor. Jeg tygger pรฅ tanken, da jeg spiser morgenmad under skyer pรฅ terrassen ved mit hus. Det er sommer, men vejret er ustadigt og lover ikke noget. Alt kan ske og jeg resignerer, mens jeg lรฆgger uldtรฆppet om mine skuldre og drikker kaffe i blรฅt krus.... Continue Reading →

Stormen og sรฅrbarheden

I de oktoberdage kommer stormen. Den hyler som en ulv og skubber trรฆer og buske ind mod huset. Grene slรฅr mod ruden i monotone trommeslag. Havet er uroligt, bรธlgerne vรฆlter mod land og hybenbuskene bรธjer sig for vinden. Grรฆsset ser slukรธret ud. Vinden vรฆkker mig om natten, jeg ligger vรฅgen i stykke tid og lytter... Continue Reading →

Ved nymรฅne i oktober

Please help me set new loving boundaries, a gentle room of protection Ordene kommer pรฅ engelsk, som de nogle gange gรธr. Sprog flyder sammen. Jeg skriver dem i min rejsedagbog ved Nymรฅne. Det er lรธrdag morgen, tidligt, de stรฆrke energier holdt mig vรฅgen den sidste del af natten og jeg lรฅ med min bรธn. Efterhรฅnden... Continue Reading →

Inden nรฆste vandring

Der er dage foran ilden i pejsen, hvor rejsende kvinder hviler ud, nรฆtter med urolig sรธvn og stormvejr, som hyler i huset. Hvor rejsen ned at trappen og ind i kรธkkenet er nok. Hun skรฆnker kaffe, men siger ikke noget, for hun ved at den slags dage kalder pรฅ indre nรฆring og ro. I dag... Continue Reading →

At vove glรฆden

โ€œDu er medicinenโ€ siger Losgann i samme รธjeblik jeg trรฆder ind i hans landskab. Sรธ, รฅkandeblad, frรธ. Scenen er sat. Halvt i vandet, halvt pรฅ jorden, han forbinder de to elementer sรฅ fint. Sensitiviteten er en gylden nรธgle, nรฅlen i hans kompas. โ€Jeg er medicinenโ€ siger jeg hรธjt som et mantra og husker, at jeg... Continue Reading →

Vi danser efterรฅret

โ€Gรฅ ud og find odderenโ€ er ordene til den musik der spiller i morgenlyset. Det er diset, det er fugtigt, det er koldt. โ€Find odderen, for han er den, du skal tale med i dag. Det er lรฆnge siden, I to sidst stak hovederne sammen, nu er det tid igen.โ€ Tanken fylder mig med lige... Continue Reading →

Blog pรฅ WordPress.com.

Up ↑