“Vintersjæl” siger Gåsen på tidlig morgenhimmel. ”Det sted, hvor du virkelig lytter indad og nærer dig selv. Glem hvad andre tænker og tror, du skal hverken forklare eller undskylde. Den tid er forbi. Det, du trænger til for at nære din sjæl, er din ret. Fra fødslen og før endda.” På vej sydover pryder hun... Continue Reading →
Og så kom katten
Det var kattens. Så er hun her igen, det er længe siden sidst, men i skrivelysets skær står hun frem med sit budskab. Stolt i sin krop, sikker i sjælen, hun er ikke til salg og det nytter ikke at lefle for hende. ”Befriende” udbryder jeg, mens pennen glider over papiret og et landskab åbner... Continue Reading →
Loven om særheder
Han er her stadig på tredje dagen, Tarbh. Og han sagde da også, at den frænde du møder på en måneds første dag, vil komme til at spille en betydelig rolle i den kommende tid. Han synes at have sans for det gode i livet og her hjælper poesien ham til sanseligt fokus. Jeg kan... Continue Reading →