Nogle gang mรธder man kronhjorten pรฅ kanten af daggry. Sรฅdan er det for mig i dag. Himlen farves af nattens tรฅrer, vinden tรธrrer dem bort. Tรฅrerne. De er gode, de รฅbner en vej. Det er her, han stรฅr under birketrรฆer af sรธlv. Temmelig aftagende mรฅne kaster lys, i landet mellem nat og dag kan jeg... Continue Reading →
Nรฅr du lytter
โSteady and slow. Breathe and flow.โ Jeg husker sidste sommer ved det magiske vandhul og fรฅr lyst til at genlรฆse de fortรฆllinger, som opstod dรฉr. Mรธderne med Losgann, den vise frรธ, som lรฆrte mig om sensitivitetens styrke. Nu fรฅr jeg lejlighed til at takke ham, han sidder i vandkanten og synger sin sang. Kvรฆkha! Det... Continue Reading →
Du er medicinen
Er dette sjรฆlens mรธrke nat? Jeg fragtes dybt ind i mรธrket og tristheden danser. โSรฅ dans med denโ gumler Soen, โdet er hemmeligheden. Dans med tristheden, hold om den og mรฆrk dens vรฆsen.โ Jeg danser hver morgen, jeg danser elementernes dans. Vender mig mod alle verdenshjรธrner og danser energien. Midt i mรธrket har jeg givet... Continue Reading →
Lille Uro og historiemedicinen
Trust โฆ and all will be revealed. Jeg gรฅr morgentur med Lille Uro ved min side. Hun insisterer og nรฆgter at forlade mig. Der er kun รฉt at gรธre, at acceptere hende og hendes fรธlgeskab som den skygge, der danser mellem trรฆer pรฅ solskinsdage. I dag er det grรฅvejr og stille regn siler. Vi gรฅr... Continue Reading →