Odderen

Venlighed er en hellig gral. Hans ord lyder som et ekko gennem skoven. Venlighed, en hellig gral. Jeg ved, at jeg har fået en nøgle til at forstå den nye skovs hemmeligheder. At venligheden er en indgang. Mine skridt går gennem tæppet af grannåle, mellem slanke stammer og nedfaldne kogler, indtil granskoven med ét hører... Continue Reading →

Vær som vand

"Det er blevet for alvorligt” siger Odder og smiler bredt, lyset spiller i hans øjne. Jeg ved ikke, hvor det kommer fra, lyset, for dagen holder fast i natten og ingen ved, hvor den ene begynder og den anden hører op. Er det en dans? Et skuespil? En kærlighedsaffære? ”En leg?” foreslår Odder, som i... Continue Reading →

Overraskelsen

“Allow yourself to be cherished. Mother Earth is protecting you with a shield of love and light.” På denne morgen møder jeg Odder. Lyset snubler gennem vinduet og bader kortene i gavmilde stråler. Kvinde blændes. Tøver. Ved egentlig godt, hvad hun bør skrive, men lige det ord, bør, får hende til at vente. Hun møder... Continue Reading →

Den eneste ene

Denne dag er det bedste, du har. Den eneste ene. Som en særlig gæst er den ankommet til din dør. Det skete ved daggry, mens du endnu sov, tålmodigt har den ventet på, at du skulle vågne. Så åbner du døren? Byder du velkommen og behandler du den med ære og respekt? Den nye dag.... Continue Reading →

Det magiske vandhul

Egentlig har jeg slet ikke i sinde at tage imod en fortælling i dag, jeg vil bare sidde med mig selv og de stille ord, men han løber ind i min sfære med stor ståhej. Odder. Og uden helt at ville det, er jeg tilbage ved vandhullet på engen siddende på den fornøjede sten. Han... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑