Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Fortsættelse følger, tror jeg, men også her kan man tage fejl. Bedst som jeg ville fortælle dig om Eidheanns fuldmåneaften i selskab med Caoilinn og kærlighedsbrødbageren Felicia, dukker der noget andet op. Og her kan man jo insistere på at holde den kurs, man allerede har sat. Det er sådan, vi mennesker gør. Vi er... Continue Reading →
Mørket er vokset, natten er lang. Sådan føles det, som om efteråret kommer bag på mig og overrasker mig med sin kraft. Ved Efterårsjævndøgn fejrede jeg alene i skovhuset og sendte en kærlig tanke til Brónach, som jeg savner. Vi skal skrive rigtige breve til hinanden, sagde hun ved vores afsked og ikke forfalde til... Continue Reading →
Dagen går forbavsende hurtigt. Jeg har fri kl. 16 og da jeg tager forklædet af og hænger det på knagen i baglokalet, kan jeg mærke både træthed og glæde. Caoilinn bliver en times tid mere, caféen lukker kl. 17:30, vi har gjort en ud-af-huset levering klar bestående af guddommelige osteskinkesandwich med hjemmelavet peberfrugtchutney. De sidste... Continue Reading →
Hjertelig velkommen til Fortællersken Peregrinas Rejse. Et intuitivt skriveforløb, som tager dig fra efteråret og ind i vinteren. En heltindens rejse, en pilgrimsrejse ind i sjæl og hjerte. Gennem ord og fortællinger folder vi ud, et pennedyp dybere. Vi er i en turbulent tid. Vi står på en tærskel. Det kræver sin kvinde at holde... Continue Reading →
Jeg jager ikke fortællingen længere. I stedet stiller jeg mig til rådighed og lader fortællingernes ånd vide, at jeg er klar. Hvilken fortælling ønsker at blive skrevet gennem mig? Her går jeg, I kan se mig, fornemme mine skridt i revet grus. På den anden side af søen går jeg langs markerne, vinden hiver i... Continue Reading →
Overskriften har været alene i mange dage. Den landede på forårsjord og blæste omkring i vinden. Nu åbner Aislinn sin højere hånd og den lander i hvide bakker. Overskriften på den fortælling, der har været undervejs i dagevis, men som ikke var formgivet og klar til at blive skrevet. Nu rumsterer den i kold østenvind,... Continue Reading →
”Jeg kan ikke forklare det”, siger hun med et grådkvalt smil. ”Forklaringen er klar før tid og således er det ingen sandhedsoplyser, det er et forkølet måske. Et forhastet forsøg på at forstå mentalt og dermed en nedsmeltning af alt det, der simrer og det, der ikke er formgivet endnu. Alt jeg kan gøre, er... Continue Reading →
Muireann åbner døren til sin kuriøse butik, klokken bimler og duft af bøger og magi strømmer hende i møde. Det er tidligt, hun vågnede ved daggry og lod ikke tankerne tage hende til fange. Hun stod op. Nu står hun i sit magiske rum fuld af ting og sager, hun sætter pris på og som... Continue Reading →
Efter Forårsjævndøgn er energien langsom midt i østenvindens rengøring. Vinterens blade flyver fra øst til vest, kastes rundt i luften og lander på nye steder kun for at blive blæst videre igen. Man kan let lade sig forføre og blive for energisk. Det er en hårfin balance, men på magisk vis mestrer jeg den i... Continue Reading →
Fugl flyver i lyserød sfære, en solopgang af pastelfarvet frost. Fuglen er en krage, den vender om, inden jeg kan nå at få sagt goddag. Et glimt, et sus af vingeslag og en sitren i sjælen. Jeg bliver stående med fjæset vendt mod øst, kulden bider i kinderne og jeg snøfter, for februar har bragt... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 