Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
I disse dage skriver jeg på de allersidste kapitler af min kommende bog ”Fortælling ved Vintersolhverv”. Jeg er stadig i sporlægningsfasen, men den fase slutter den 21. december ved Vintersolhverv. Så sluttes en cirkel og jeg træder ind i en ny fase. I bogens tilblivelse er det så detektivfasen, som bl.a. indeholder gennemlæsning, gennemskrivning og... Continue Reading →
Bedst som jeg troede, at det var blevet vinter, er efteråret tilbage. Men jeg er stadig en slags vinter og jeg har det godt med den erkendelse. Broen og de skridt, hvor jeg stadig var i tvivl, er lagt bag mig. Nu føles det anderledes at betræde jorden og gå gennem regndisen uden egentlig at... Continue Reading →
Jeg skriver fra et kaffested i landet, hvor vinteren nu er en realitet. Det er morgen og jeg kan bare mærke, at jeg skal skrive. Den slags skrivning, der udspringer af ren lyst og en længsel efter bare at sidde og tage imod ord. Mere behøves der ikke. Det er en skrøne, at vi på... Continue Reading →
Stille morgen, dæmpet lys og en dampende varm kop te. Tid til at tune ind, tid til at lytte til det, der rører sig i mig lige nu. Papiret lytter, jeg lytter og noget, som er større end jeg lytter med. Jeg lytter og skriver det, jeg hører. Udenfor ånder alt fred, vinden er stille,... Continue Reading →
Jeg mødte hende i skumringen. Der stod hun svøbt i blåt, mens en stjerne forsigtigt blinkede over hendes hoved. ’Er det din stjerne?’ spurgte jeg og trådte et skridt nærmere. Hun nikkede bare. Så på mig med øjne, der havde samme farve som tusmørkehimlen. Jeg mærkede en sælsom fornemmelse af noget, der rakte dybt ind... Continue Reading →
De fleste kvinder, som dukker op i Skrivehuset og deltager i skrivecirkler, på intuitive skriveworkshops eller vælge at booke en helt personlig skriverejse har én ting til fælles: En dyb, spirituel længsel, som manifesterer sig gennem sproget. Skrivelængslen kan paradoksalt nok være svær at sætte ord på. Umiddelbart fortæller vi os selv at det må... Continue Reading →
Det er helt normalt. Frygten, modstanden og tunge følelser hører med på skriverejsen. Det samme gør den fæle indre censor, der vil gøre alt for at holde dig på sikker grund og dermed holde dig fra at skrive. Måske fortæller stemmen dig, at det, du har skrevet, ikke er godt nok. Du mærker en velkendt følelse... Continue Reading →
Det er morgen, vinden er stille, ja selv fuglene holder vejret. Jeg har lavet mig en frisk kop kaffe og sat mig udenfor med en trøje over skulderen. Det er overskyet, men intet er afgjort endnu. Det kan gå begge veje, regn eller sol. En gråspurv kommer til stede i tagrenden på gavlen af huset,... Continue Reading →
Jeg er rig. På denne underskønne sommermorgen har jeg sat mig udenfor i morgensol og vind for at skrive i min bog. Morgensider. Et stort glas vand med friske limeskiver. Fuglesang og duekurren. Skygger, lys og livet, der folder sig ud. Morgensider. Jeg møder op, åbner bogen og lader ordene risle ud på siderne som... Continue Reading →
Kære ven, jeg opfordrer dig kærligt til at møde op og give din indre fortællerske plads. Hun har ventet længe på dig og jeres møde er uundgåeligt. Et møde, hvor I vil smelte sammen og skrive fra det sted, hvor længslen lige nu blot er en fed, potent blomsterknop, der efterhånden er lidt tung at... Continue Reading →
