Skriv dig over muren

 

Det er helt normalt. Frygten, modstanden og tunge følelser hører med på skriverejsen. Det samme gør den fæle indre censor, der vil gøre alt for at holde dig på sikker grund og dermed holde dig fra at skrive.

Måske fortæller stemmen dig, at det, du har skrevet, ikke er godt nok. Du mærker en velkendt følelse af sorg og det giver en masse tvivl i både hoved og i krop. Det kan føles tungt. Men hjertet er ikke i tvivl. Så tag i stedet imod det, der kommer og se på det som vejvisere og læremestre på din vej. Når vi begiver os på skriverejse for at folde den længsel ud, som har været dér så længe, når vi skriver os ud af hovedet og på vej, når vi rejser gennem ordene, så er vi på ukendt grund. Det vil den indre censor (frygt, modstand) for alt i verden gerne forhindre.

Typiske tegn på frygt

Typiske tegn på frygt kan være
1) manglende tid
2) kritik af andre (give andre skylden for at du ikke får skrevet)
3) Overspringshandlinger
4) Selvkritik og nedgørelse af det, du skriver

Byd det velkommen

Alt er præcist som det skal være på skriverejsen. Byd frygt, modstand og den evindelige indre censor velkommen og vid, at du kan skrive dig igennem.

Din indre censor

Få min e-bog om din indre censor

Hvis du har lyst til at lære din indre censor bedre at kende (kan varmt anbefales!) og skrive dig igennem, så har jeg lavet en lille e-bog om netop det. Du kan få e-bogen tilsendt ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com og samtidig tilmelde dig min blog. Så sender jeg dig et gratis eksemplar.

Den trygge skriveblokering

Skriveblokering? Vidste du at en af grundene til skriveblokering er, at det er en tilstand vi kender.  Vi føler os mere trygge, når vi er blokerede end når vi gennem ordene begiver os ud på ukendt vej og den kreative proces er i høj grad en ukendt størrelse. Når vi er blokerede, når vi lader os bremse og befinder os i et vakuum af “jeg kan ikke” er vi måske ikke særlige lykkelige, nærmest tværtimod, men vi er på velkendt territorium og i vores komfortzone. Vi kender de følelser, vi har her og det gør os paradoksalt nok trygge.

Når du fortæller dig selv at du skriveblokeret, har den indre censor opnået sit mål; at holde dig på kendt grund, tryg i din komfortzone. Men det gør ikke din sjæl og dit hjerte godt og det ved du godt.

En mur mellem ordene og dig

Oplever du en mur mellem dig og ordene? Prøv følgende.

SKRIV MUREN

Forestil dig, at du via ordene kan kravle over muren og over på den anden side. Du skriver dig på vej, du skriver dig over muren og det gør du ved at beskrive muren.

Hvordan ser muren ud, hvordan føles den? Sæt ord på, skriv det hele og efterhånden forestiller du dig så, at du kan kravle over muren. Også det gør du via ordene. Når du sidder oppe på kanten, kan du se det nye, kreative landskab, hvor der ingen modstand er. Prøv at beskrive det, du ser. Nu kan du så forestille dig, at du forsigtigt kravler ned og indtager “Dit nye land”. Det er her, du har længtes efter at være. Her kan du skrive. Her har du lov til at lege og der er ingen dom over det, du skriver. Alt er tilladt. Alt er såre godt.

Kærlig hilsen
Lene

Til inspiration læs også gerne:
Dit magiske legerum
Lad ikke din indre censor få det sidste ord


Skriv det

Måske har du også oplevet, hvordan godt det gør at skrive om det? Uanset hvad det handler det, så er det en terapeutisk handling at skrive og give det til papiret. Og du behøver på ingen måde at have en bog i maven eller have ambitioner om nødvendigvis at skulle dele dine skriverier med andre. Som en af kvinderne i Sommercirklen så smukt sagde det i sin evaluering: “Ordene og skriverierne er en gave til mig selv”.

Har du lyst til at invitere ordene ind i dit liv og endelig møde op og skrive? Give dig selv den gave, din sjæl længes efter? Se her

Fortællingens Kraft2

Væk din indre forfatter og skriveglæde. Luk op for Fortællingens Kraft.

Online skriveforløbet FORTÆLLINGENS KRAFT er for kvinder med skrivelængsel og kræver ikke særlige forkundskaber. Det er for dig, som længe har haft skrivelængsel og lyst til at skrive, men som ikke rigtig ved, hvordan du skal komme i gang. Eller også har du skrevet længe, men trænger til ny inspiration. Du ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft og at skrive fra sjæl og hjerte.

I forløbet, som strækker sig over 3 måneder lærer du at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortæller fri.

Din intention

Du kan være med uanset hvad din intention er. Måske går du igennem en svær periode i dit liv og har brug for at sætte ord på, at skrive dig til klarhed, ro og retning. Fortællingens kraft vil hjælpe og støtte dig på din vej. Måske har du haft skrivelængsel i årevis, men finder aldrig rigtig tid eller rum til at møde op og tage den alvorligt. Eller også er du strandet i et skriveprojekt, du føler dig drænet for energi og ideer og har brug for ny inspiration. Du ønsker at starte din skriveproces fra et nyt sted.

Forløbet vil styrke dig i din proces og skabe ro og retning. Din skriveglæde bliver vakt og du vil opleve magien i at skabe rum, formulere en hensigtserklæring og begive sig af sted gennem ordene med nysgerrighed og åbenhed. Hvad mon der gerne vil skrives gennem dig?

Et forløb fuld af inspiration, skriveglæde, værktøjer som hylder processen og meget andet godt. Du lærer at invitere både fortællingens og intentionens kraft med på dit skrivende færd.

Du finder INVITATIONEN til FORTÆLLINGENS KRAFT her. Jeg udbyder forløbet minimum 2 gange årligt. Næste forløb starter i april 2017.

Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.

Du er hjertelig velkommen ❤

Fortællingens Kraft2

One thought on “Skriv dig over muren

Add yours

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: