Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Jeg kan ikke rigtig lide tanken om, at Elva har købt vandrebogen. Nu ligger bogen på min kommode i soveværelset, den er fredelig og bærer ikke præg af hemmeligheder. Blot fortæller den om gode måder at vandre på. Siderne om mig og huset ved havet er forsvundet, som de jo gør, når bogen ikke er... Continue Reading →
”Velkommen” siger kvinden i grønt og gentager skiltets budskab. Jeg føler mig afslappet og hilser på hende. Fleur logrer. Vi står foran hendes havelåge, hun på den ene side og jeg på den anden. Foråret er kommet til hendes have, alt er lysegrønt og blomstrende, der er påskeliljer, krokus og nogle lilla blomster, jeg ikke... Continue Reading →
Jeg skabte Fortællerskens Årshjul, fordi jeg gennem årene har fået utallige henvendelser fra kvinder, som gerne ville lære mere om årshjulet. Og hvad bedre end at lære årshjulet at kende ved selv at forankre sig i det og gennem sin skrivning at høste fortællinger, der handler om årstid og energi? Det er en glæde at... Continue Reading →
De kommende byder på eftertænksomhed og solsort. Det er som om han støtter mig i at gå langsomt og færdes i den indre sfære af formløshed. Noget er undervejs, men det er ikke formgivet endnu. På sin vis er jeg forandret, men når jeg ser mig i spejlet, ligner jeg mig selv. Vi nærmer os... Continue Reading →
Du skal ikke være bange for at skrive en lilje. Eller en fugl. Tøv aldrig med at give ravnen ordet, den har gaver med, hvis du altså tør lytte og skrive det, du hører. Lad træerne tale og solsorten le. En hel verden af forunderligheder venter dig, når du forlader din sunde fornuft og begiver... Continue Reading →
Så er vi alene igen, Fleur og jeg. I huset ved havet. Jeg lufter ud på gæsteværelset og vasker det brugte sengetøj og de håndklæder, Keeleigh lånte. Hun har efterladt en lille seddel på hovedpuden. Der står tak. Og lige det ord rammer mig i hjertekuglen, jeg bliver mør og kan mærke, at jeg er... Continue Reading →
Dagen før forårsjævndøgn skinner solen. Morgenen er klædt i frostkåbe og vores skridt knitrer, da vi går gennem bevoksningen i klitterne og ned på stranden. Toner skyller ind fra havet og en måge synger med. Fleur løber sit sædvanlige zigzag fra klitkant til vandkant og jeg går med lette skridt mod nord. En halv time... Continue Reading →
Drømmen hænger som harpiks på hænder, den klistrer til kroppen og holder fast. Jeg står op og går direkte i bad, lader vandet skylle mig ren, inden jeg tager tøj på og Fleur og jeg trasker ned i køkkenet for at lave morgenmad. Det er lørdag og vinden er i øst, himlen er grålig og... Continue Reading →
Freyja er væk i flere timer og jeg når lige at blive bekymret, da hun endelig dukker op. Man vænner sig hurtigt til, at der er en anden i huset. Man hører lyde, fodtrin, energien er en anden, end når man kun er sig selv og sin hund. Jeg er så afslappet som ellers og... Continue Reading →
Med suppe i maven og en god følelse af styrke forlader jeg caféen efter at have betalt og sagt farvel til Poppy. Med Fleur i snor går jeg over torvet og sætter kurs mod Muireann Brighs boghandel. Klokken bimler højlydt, da jeg åbner døren, duft af kaffe og røgelse bølger mig i møde. Jeg er... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 