Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Så siger jeg nogle ord, som stammer dybt fra mit indre. De opstår i et splitsekund og kildrer min intuition. Så bliver der stille. Fyrtræerne lukker sig om sig selv og mørket sænkes. Tærsklen mellem stammerne er borte. Jeg forsøger at få træerne i tale igen, men de er tavse. Hov! Nu bliver det for... Continue Reading →
Du mærker skrivelængsel? Du vil gerne starte eller genstarte din skriveproces fra et nyt sted og ære det kald, du mærker? Du vil gerne skrive fra sjælen og lade hjertets fortællinger få plads. Også dem, der er svære at skrive? Du ved, at du er nødt til at skabe rum til ro og fordybelse, så... Continue Reading →
Fem gæs flyver over mit hus ved havet. Dybt i november og på et sted, hvor mørket har fået magt. Daggry opstår som et hul i himlen, jeg står bag huset ved brændeskuret og ser det ske. Altid har jeg været en morgenfugl. Nu hilser jeg på de fem gæs som venner. Venner, der som... Continue Reading →
De næste dage forsøger jeg at falde til ro i huset ved havet. Det er ikke så let, som jeg troede. For væk er det ydre tæppe af den tryghed, Pensionatets rum og de andre gav. Elva, Maize, Virginia og alle månedslærerne. De er her ikke længere. Men Aoileann tog imod mig på dette sted.... Continue Reading →
Jeg er nødt til at fortælle dig sandheden. Måske vil du blive ligeså skuffet som jeg? Måske vil du mærke et strejf af fortvivlelse og en impuls til at lukke den bog, du læser i. Forkaste den og give den sølle to stjerner. Sandheden er en anden. Det her er ikke en bog. Det er... Continue Reading →
Det er november og mørket er vokset. Det samme er regnen, i disse dage er skyerne tunge og landskabet vådt. I hvert fald dér, hvor jeg bor et sted midt på Sjælland. Egentlig har jeg altid været ret vild med november, men i år er noget anderledes. Hun er mere krævende, tingene stikker dybere og... Continue Reading →
Da jeg vågner i det første dagslys, står jeg op og kommer hurtigt i tøjet. Der er køligt på mit værelse. Gardinet er trukket for, men det er hvidt og stoffet let. Tyndt novemberlys siver ind. Her er stille bortset fra lyden af vind og den knagende rumlen i huset. Ingen duft af kaffe eller... Continue Reading →
Huset virker hvidt, men da jeg kommer tættere på, kan jeg se at det er svagt lyseblåt. Det er et lille hus med stråtag og skorsten, placeret på et højdedrag i klitterne, majestætisk tilbagetrukket med udsigt over havet. I dagens første lys går jeg tøvende fra stranden og op i klitterne, hvor resterne af hyben... Continue Reading →
Hvor længe jeg har siddet her, aner jeg ikke. Tiden opløses og havet indfanger mig som indvies jeg i en diset drøm. Lyd af stille bølger i takt med mit hjerteslag. Jeg kan ikke længere fastholde synet af min farmor i grå kjole og spraglet forklæde. Det velkendte mønster i stoftryk og farver, der ikke... Continue Reading →
Det er et forunderligt syn. Det grå spøgelse med spraglet forklæde, den buttede kvinde med strygende skridt og kreativ kraft. Efterfulgt af en kvinde med kuffert og rygsæk, frakke og grøn hue. De sidste rester af månen bag et diset tæppe af løsslupne skyer. På natten for Samhain, hvor væggene mellem verdener er tynde. Det... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 