Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
De næste dage forsøger jeg at falde til ro i huset ved havet. Det er ikke så let, som jeg troede. For væk er det ydre tæppe af den tryghed, Pensionatets rum og de andre gav. Elva, Maize, Virginia og alle månedslærerne. De er her ikke længere. Men Aoileann tog imod mig på dette sted.... Continue Reading →
Jeg er nødt til at fortælle dig sandheden. Måske vil du blive ligeså skuffet som jeg? Måske vil du mærke et strejf af fortvivlelse og en impuls til at lukke den bog, du læser i. Forkaste den og give den sølle to stjerner. Sandheden er en anden. Det her er ikke en bog. Det er... Continue Reading →
Det er november og mørket er vokset. Det samme er regnen, i disse dage er skyerne tunge og landskabet vådt. I hvert fald dér, hvor jeg bor et sted midt på Sjælland. Egentlig har jeg altid været ret vild med november, men i år er noget anderledes. Hun er mere krævende, tingene stikker dybere og... Continue Reading →
Da jeg vågner i det første dagslys, står jeg op og kommer hurtigt i tøjet. Der er køligt på mit værelse. Gardinet er trukket for, men det er hvidt og stoffet let. Tyndt novemberlys siver ind. Her er stille bortset fra lyden af vind og den knagende rumlen i huset. Ingen duft af kaffe eller... Continue Reading →
Huset virker hvidt, men da jeg kommer tættere på, kan jeg se at det er svagt lyseblåt. Det er et lille hus med stråtag og skorsten, placeret på et højdedrag i klitterne, majestætisk tilbagetrukket med udsigt over havet. I dagens første lys går jeg tøvende fra stranden og op i klitterne, hvor resterne af hyben... Continue Reading →
Hvor længe jeg har siddet her, aner jeg ikke. Tiden opløses og havet indfanger mig som indvies jeg i en diset drøm. Lyd af stille bølger i takt med mit hjerteslag. Jeg kan ikke længere fastholde synet af min farmor i grå kjole og spraglet forklæde. Det velkendte mønster i stoftryk og farver, der ikke... Continue Reading →
Det er et forunderligt syn. Det grå spøgelse med spraglet forklæde, den buttede kvinde med strygende skridt og kreativ kraft. Efterfulgt af en kvinde med kuffert og rygsæk, frakke og grøn hue. De sidste rester af månen bag et diset tæppe af løsslupne skyer. På natten for Samhain, hvor væggene mellem verdener er tynde. Det... Continue Reading →
Hun hilser på mig gennem den tågedis, der ligger over landskabet. Resterne er månen svæver frem bag en sky. Lågen har lukket sig igen og jeg står på stien med klitterne og havet til venstre. Drejer jeg til højre, kommer jeg langs haven videre ud mod den store landevej. Mange gange har jeg gået her,... Continue Reading →
Jeg fik aldrig præsenteret mig. Mit navn er Eidheann og jeg er fortællerske. I et år har jeg boet på et sted for rejsende kvinder, et pensionat. Det har været mit hjem og mit liv. Nu er en cyklus ovre og det er ikke muligt at holde fast. Jeg må bevæge mig videre. Det gør... Continue Reading →
De sidste linjer er svære at skrive. Min hånd ryster og mit hjerte blafrer som et blad i vinden. Er det virkelig slut nu? Fuld af vemod og med et væld af tårer, der triller ned over kinderne, da jeg for sidste gang sætter mig ved skrivebordet under vinduet og åbner min rejsedagbog. Den bog,... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 