Det er november og mørket er vokset. Det samme er regnen, i disse dage er skyerne tunge og landskabet vådt. I hvert fald dér, hvor jeg bor et sted midt på Sjælland. Egentlig har jeg altid været ret vild med november, men i år er noget anderledes. Hun er mere krævende, tingene stikker dybere og selvom jeg godt vidste, at jeg er i gang med en slags transformation og i øvrigt rammer et rundt hjørne i begyndelsen af december, så havde jeg ikke helt troet, at hun ville være så hård mod mig, som hun er det i år. November. Med sin intensitet og med sit mørke. Dage med sparsomt lys og lidt for meget regn og en stor skov af usikkert mørke på den indre rejse.
Det her er ikke et klagebrev, selvom, hånden på hjertet, livet i øjeblikket godt kan få min indre brokkemoster på banen. Hun er ked af det, frustreret, og sikkert også lidt bange, for hun vandrer i mørke og uvished. Igen. Allerede? Er det sjælens mørke nat og hvad var det lige, Joseph Campbell havde at sige om det?
The dark night of the soul
comes just before revelation.
When everything is lost
and all seems darkness,
then comes the new life
and all that is needed.
Jeg skriver til dig fra det sted, hvor jeg befinder mig nu. Det gør jeg af flere grunde. For det første ved jeg, at mange kvinder og mænd sikkert også befinder sig på et lignende sted og stirrer ind i mørket. Mørket i dem selv og mørket i verden. Mange bevæger sig mod afgrunden og ved ikke, hvad der venter dem.
Tør du springe ud? Og vil nogen gribe dig, mens du svæver i luften og inden du rammer jorden? Eller havet?
Det er dit blæk
Det er her jeg er, sagde en kvinde til mig og derfor kan jeg ikke skrive. Jeg må udsætte min skrivelængsel og det, min sjæl drømmer om. Ingen gider læse triste fortællinger om en kvinde, der føler sig fortabt og slet ikke, hvis hun fremstår som et slags offer og ikke en herlig heltinde. Vi er ret hårde ved os selv, men det ved du sikkert selv.
Hvad hun ikke sagde, men som jeg hørte, var at hun havde det svært med at eje sin sorg. Sin melankoli. Sin dansende depression. Vi er blevet så vant til, at alt skal være positivt, lyst og kærligt, at vi ofte skubber alle de andre følelser til side eller gemmer os væk, når vi rammes af dem.
Og alt det, vi ikke kan acceptere i os selv skubbes ind i skyggen. Det har sin magt i mørket.
”Det er her jeg er og derfor kan jeg ikke skrive”. Sandheden er en anden. Heldigvis. Det er dér du er og derfra kan du skrive. Faktisk er det et rigtig godt sted at skrive fra. Ikke nødvendigvis fordi der er sorg, uvished og en masse pulserende frygt. Men fordi det er dér, du er.
Her er dit blæk. Der, hvor du er og ikke der, hvor du ønsker at være.
Take your broken heart
and turn it into art.



Intuitiv skrivning for sjæl og hjerte
Som du ved, underviser jeg i intuitiv skrivning og i mine skriveforløb og på mine kurser fragter den intuitive skrivning os ind i den første kreative fase. Det er her, vi åbner døre og vinduer, lægger spor og forhåbentlig fanger godgørende fortællinger fra sjæl og hjerte. Det er her, vi danser med uvisheden og lærer alle de mange stationer på skriverejsen at kende. Steder, som spejler sig i store følelser, steder som findes på vores indre landkort.
Her er din skrivning ikke afhængig af, at du har det på en bestemt måde. Tværtimod. Den er fuldstændig ligeglad, for den vil gerne høre mere om, hvordan det er at være på det sted, hvor du er. Det samme vil dit hjerte.
Det er let at lade være med at skrive. Livet kommer altid i vejen og hvis du lader dig bremse af undskyldninger, der stammer fra frygtens lejr, så bliver det alt for let at lade være. Din indre censor får det sidste ord og din kreative skattekiste og alle de mange fine fortællinger, du ville høste, må finde en anden pen. Her er der lukket og slukket.
Kan du se det for dig?
Lukket på grund af vrede. Lukket på grund af mismod. Lukket på grund af tvivl. Lukket på grund af uro. Lukket på grund af livet.
Hvis der er noget, jeg gerne vil vise dig og undervise i, så er det følgende: Uanset, hvad du støder på og hvor du er i livet, kan du skrive alligevel. Ja, faktisk vil jeg til enhver tid anbefale dig at skrive fra dér, hvor du er og ikke hvor du ønsker at være. I øvrigt kan det lindre, være terapeutisk eller bare rigtig rart at få det ud på papiret. Og det er nødvendigt, hvis du har en drøm om at blive fortællerske eller bare rigtig gerne vil skrivende levende, frit og fra sjæl og hjerte.
Lad os høre, hvad Tori Amos, sangerinde og sangskriver har at sige om det:
” Locked down in Cornwall, the sea brought me energy and spiritual healing. The muses said to me: “Write from where you are. And where you are is on your knees in a grief and a sadness. You have to start from there.”
“It was my own private little hell that I had to write myself out of.”



Flydende og foranderlig
Selv skriver jeg dagligt og tro mig, det er ikke altid flydende og let. Overhovedet ikke. Jeg møder op ved mit skrivebord og tænder skrivelyset, som er en del af mit ritual. Jeg trækker kort og åbner min skrivebog. Men jeg skriver ikke poetiske fortællinger fra den første vredes raseri. Jeg skriver ikke altid skønhed eller fanger en fin fortælling. Skrivningen kan være tung, hakkende og svær. Den kan være grim, ukorrekt og tøvende. Den er alt og det må den også gerne. Den er flydende og foranderlig. Det samme er de fortællinger, som rammer min pen.
Vreden er sjældent køn, men den er en følelse og følelser vil føles. De står ofte i vejen, hvis vi ikke lader dem passere og en måde at føle dem på og lade dem passere, er at skrive fra dem.
Så start dér hvor du er.
I går startede jeg med at erklære mig vred i min skrivebog. Derfra skrev jeg, men efterhånden udviklede det sig til noget andet og pludselig mødte jeg min indre Cailleach, den keltiske gudinde for vind, vejr og vinter. Hun er heksen, kællingen, den vise kvinde og hende, som ved. Vinteren og den mørke del af året er Cailleachs tid og så repræsenterer hun i øvrigt også den visdom, som kommer med alderen. Godt at møde hende nu og tænk, hun udsprang af min vrede.
I øvrigt har hun humor, hun er bramfri og siger det som det er, men ikke en eneste gang gjorde hun mig forkert. Derimod ledte hun mig med sin lygte, et bål i natten, ind i min egen kraft og den kvinde, jeg er nu. I en vis alder. På vej mod sin egen Cailleach sæson, sit efterår i livet.
Fortællingens hjerteslag
De store følelser er fortællingens hjerteslag. Brug dem, skriv dem og lad dem få sin fortælling. Især hvis de står i vejen nu og blokerer for lyst, energi og mod til at skrive.
Dyp din pen i de følelser. Dyp din pen i mørket, hvis du befinder dig dér.
Hvis du gerne vil skrive og høste fortællinger på din indre rejse, som skænker dig historiemedicin og bliver som fyrtårne i natten, så er du nødt til at hjælpe fortællingerne på vej. Og hånden på hjertet, vi har nok allermest brug for den medicin, når vi er nede i kulkælderen, tynget af sorg, frustration og en følelse af fortabthed.
Hvis du er et helt andet sted nu, skriver du naturligvis derfra.
Her bor de ægte fortællinger. Dem for sjæl og hjerte. Dér, hvor vi er, ikke hvor vi ønsker at være.
Kalder skrivelængslen?
Hvis skrivelængslen kalder og du gerne vil skrive med mig, så se her.
Fortællersken Den Indre Rejse – start den 5. januar 2024
Fortællersken Intuitiv Skrivning – start den 16. januar 2024
Herunder finder du en liste over kommende online skrivekurser og forløb. Du skal være hjertelig velkommen på min skriveskole for fortællersker, hvis skrivelængslen kalder.
Kærlig hilsen og god weekend
Lene
Skriveskolen for Fortællersker Vinter 2023/24
Fortællerskens Årshjul
Cyklisk skriveforløb for kvinder og mænd
Nye deltagere starter den 1. januar 2024
Skriv dig til større ro og dybere rødder
Klik her for invitation og detaljer – Fortællerskens Årshjul

Fortællersken Den Indre Rejse
Online skrivekursus for kvinder
Holdstart den 5. januar 2024
Til dig, der ønsker at bruge ord og fortællinger som guide på din indre rejse. Du høster historiemedicin for sjæl og hjerte og skaber rum til fordybelse.
Der er 10 pladser på holdet. Forløbet kan også tages på egen hånd. Vælg ved tilmelding.
Klik her for invitation og detaljer – Fortællersken Den Indre Rejse

Fortællersken Intuitiv Skrivning
Online skrivekursus for kvinder
Holdstart den 16. januar 2024
Du får en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning og sætter din indre fortællerske fri.
Klik her for invitation og detaljer – Fortællersken Intuitiv Skrivning
Det foregår online, men …
For mig er mine online skrivekurser ikke et nødvendigt onde, men derimod en helt særlig måde at skriverejse i det magiske univers på. Jeg har nu afholdt online skrivekurser i 8 år og har super god erfaring med at gøre det på den måde.
Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magiske og godgørende skriveproces.
Jeg er gammeldags på den måde, at jeg ikke benytter videoer eller sessions, hvor vi mødes online og taler i munden på hinanden. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.
Med eller uden en ydre cirkel?
Der er to typer online kurser. Fortællersken forløbene har en ydre cirkel, et fælles hemmeligt rum på Facebook, hvor deltagerne deler af fortællinger og proces. Jeg er med som rumholder og intuitiv skrivecoach.
Mine eSkrivekurser som Fortællerskens Årshjul har ikke en ydre cirkel/et ydre rum, her skriverejser du alene og på egen hånd i pagt med årshjulet.
Men du kan altid konsultere mig som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene. Det sker i så fald på e-mail, hvor du får givende og brugbar processkrivecoaching. Uanset hvilket forløb du deltager i.
Hjertelig velkommen på Skriveskolen for Fortællersker.
For kvinder med skrivelyst og længsel


