Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
For første gang i lang tid tænder jeg lysene i min skrivestue. Da jeg stryger tændstikken, mærker jeg hvor godt det gør. Intentionen bag. Jeg tænder lys og åbner mig selv for alt det, jeg ikke kan tænke mig til. Jeg møder op og begynder at skrive. Det første ord. Og så det næste. Kraften... Continue Reading →
Kære ven I dag slutter de lyse nætter. Porten til høsten står åben og langsomt vokser mørket på rejsen mod efterår. Jeg håber, at du har haft en dejlig sommer og nu er klar til at nyde høsten med alt, hvad den indebærer. Det er tid til at formulere nye intentioner i forhold til høstarbejdet... Continue Reading →
Jeg lytter til hende, mens jeg går ned af markvejen. Fornemmer. Forbindes. Forundres. ”Jeg er her, hvisker hun og jeg forsvinder ikke, selvom du forsvandt for dig selv for en stund. Blev løsrevet. For vildt. Og faldt i sommerfælden." Nu danser August i den tidlige morgen og jeg vandrer opfyldt af en ny slags vished.... Continue Reading →
Forleden dag fik jeg en positiv tilkendegivelse fra en af kvinderne, som har deltaget i skrivegruppeforløbet Sommercirklen.”Det har været så givende og inspirerende”, sagde hun, ”og allermest fordi jeg har genfundet min glæde ved bare at skrive uden at der nødvendigvis skal komme noget specielt ud af det.” Fordi hun gav sig selv lov til... Continue Reading →
Jeg dypper pennen i regntunge skyer og morgendug. Det er stadig sommer og selvom vejret er køligt, ustadigt og på mange måder minder mere om efterår, dufter dér af stille klargørelse fra simregryden. Jeg arbejder og skriver mig ind i flere ting, som er undervejs; nye blogindlæg med inspiration til skriverejsen, nye fortællinger og et... Continue Reading →
Kære ven, skønne fortællerske in spe, måske, jeg håber at du nyder sommeren. Jeg barsler med et blogindlæg og en fortælling om kaos, balance og kærlighed og om at være lige ved at ryge i sommerfælden. Der er også en slange involveret. Fortællingen lander i løbet snart, men indtil da vil jeg blot gøre dig... Continue Reading →
Så blev det Midsommer. Jeg vil benytte lejligheden til at ønske dig en skøn sommertid med masser af rum og plads til det, der gør dig godt. For som jeg skrev det i ”I skyggen af Egetræet” er det en gave og glæde, hvis vi formår at navigere gennem sommeren og få det bedste med... Continue Reading →
Det er sommersolhverv og jeg kan høre hende synge. Hun er solsort, hendes lyd glider gennem vinduet som en brise. Køkkenet er svalt efter nattens dans og nu vender lyset. Drømmen Jeg drømte om ørnen. Han var større end nogensinde før, men han kaldte ikke på mig. Han fløj bare forbi, svævede som en kæmpemæssig... Continue Reading →
Hun er dér. Jeg lytter til hende, mens jeg sidder i køkkenet. Simrer og sanker. Stenalderbrødet dufter i ovnen og gør sig klar på lav temperatur. Skænker tid og kaffe i kop uden hank. ”Jeg er her, hvisker hun og jeg forsvinder ikke, fordi du ikke får skrevet så meget i dag. ”Skriv blot et... Continue Reading →
En af hemmelighederne ved skriverejsen er medvirken. Din aktive deltagelse. På samme måde som vi ikke kan danse, hvis vi ikke møder op og begynder at bevæge os, kan vi ikke skrive, hvis vi ikke tager pennen i hånden eller sætter fingrene på tastaturet og begynder at skrive. Fortællingens kraft er en energi, en slags... Continue Reading →
