Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Stille morgen, dæmpet lys og en dampende varm kop te. Tid til at tune ind, tid til at lytte til det, der rører sig i mig lige nu. Papiret lytter, jeg lytter og noget, som er større end jeg lytter med. Jeg lytter og skriver det, jeg hører. Udenfor ånder alt fred, vinden er stille,... Continue Reading →
Det er efterår og rejsen går langsomt mod vinter. Et skridt, en dag af gangen, men det er uundgåeligt og en del af den naturlige cyklus. Jeg mærker et strejf af velkendt melankoli, selvom jeg faktisk sætter pris på efteråret, vinteren og de skiftende årstider. Naturen har helt sin egen måde at vise os på, at... Continue Reading →
Der findes en anden sang, andre toner og et sted, hvor vinteren ikke bare er noget, det skal overstås, men er et helligt sted i os selv, hvor vi sanker, hviler, hengiver os. Og skriver om det. Kom og vær med på en magisk ordrejse gennem vinteren i VINTERCIRKLEN Vinteren og den mørke tid Vinteren... Continue Reading →
Længslen. Skrivelængslen. Den kommer til os gennem det skrevne ord, en sætning, et digt eller en fortælling. Genklangen kan være subtil eller hårdtslående, men der er ingen tvivl. Det er en dyb og rungende længsel, som får os til at huske, hvem vi egentlig er og hvad vi længes efter. I små dryp af genkendelse.... Continue Reading →
Mens jeg barsler med et nyt blogindlæg om efteråret og en forunderlig gæstebog, som stammer fra dette års ferietur til Sverige, får du her en fortælling, som jeg skrev i og om Oktober sidste år. ”I en park i Småland dukkede hun op og lige dér vidste jeg, igen, alt alting er som det skal være.... Continue Reading →
Den første efterårskuling er drevet ind over landet. I det sidste døgns tid har det blæst, men mærkelig nok er det ikke koldt. Temperaturerne er tocifrede. Jeg tager mig i at savne det rigtige efterår, hvor vinden bider i kinderne og nærmest blæser mig om kuld. Hvordan kan jeg dog længes efter det? Måske er... Continue Reading →
Jo mere jeg skriver og underviser, jo flere kvinder, jeg har den glæde at møde og som er i skriveforløb og på intuitiv skriveworkshop hos mig, desto mere begejstret og taknemmelig bliver jeg for ”det at skrive”. Skrivning er ikke kun bogudgivelser, anmeldelser og kritik. Skrivning er heller ikke kun retstavning og grammatik. Det er en... Continue Reading →
Denne morgen gør jeg noget, som jeg ikke har gjort længe. Jeg sætter mig direkte til tastaturet og skriver mig ind i dagen og det, der er. Lyset, der stiger op på himlen i øst, disen over marker og duggen, der ligger som en fugtig dyne over efterårslandskabet. Farverne er begyndt at ændre sig,... Continue Reading →
Jeg mødte hende i skumringen. Der stod hun svøbt i blåt, mens en stjerne forsigtigt blinkede over hendes hoved. ’Er det din stjerne?’ spurgte jeg og trådte et skridt nærmere. Hun nikkede bare. Så på mig med øjne, der havde samme farve som tusmørkehimlen. Jeg mærkede en sælsom fornemmelse af noget, der rakte dybt ind... Continue Reading →
Kom, lad os mødes igen og køre ud til øen. Lad os vende tilbage og sige endeligt farvel til sommeren. Lad os stå lige dér, hvor havet møder himlen og årstiderne blidt omfavner hinanden. Hvor dagen forsvinder i disen og natten dukker op. Det sidste kærtegn, et sagte suk. Lad os dø med sommeren og... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 