Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Fortællerskens Årshjul er et cyklisk skriveforløb for kvinder. Nye deltagere starter 1. september. Fortællersken Årshjulet tager dig på en skriverejse årshjulet rundt. Du skriver dig ind i hver måneds særlige energi og forankrer dig i årstiden.
Der er dage, hvor det blæser op og hvor vinden rusker i sjælen. Der er nætter, hvor man vågner og hører grene banke på vinduet. Nogen er derude. Jeg står op og trækker gardinet til side, søvndrukken og alligevel vågen. Lyset er ikke til at tage fejl af. Det er fuldmåne og huset kaster sin... Continue Reading →
Næste morgen går Elva med til havet. Hun smider ugenert sin badekåbe og træder ud i de kølige bølger. Oonagh hujer og kaster sig i med et ordentligt plask. Selv går jeg langsomt og vænner mig til vandet. Det er en smuk sommermorgen, skrøbelig og pastelagtig, men snart finder solen vej gennem skyerne og lyset... Continue Reading →
Iført min hvide kjole og på bare fødder springer jeg over bålet. Med den ene hånd holder jeg fast i stoffet, så det ikke tages af flammerne. Med den anden hånd holder jeg balancen. Flyvende til lyden af klapsalver og stemmer fra de venner, som er mødt op. Det er først på aftenen i Caileans... Continue Reading →
Krage kalder morgenen ind. Gennem det åbne vindue hører jeg dagen stå op og lydene vokse. Lyset rejser sig som en søjle og snart danser landskabet i morgendis. Udenfor mit vindue på værelse nummer 3. Søvnen slipper uden modstand, jeg bliver liggende lidt og lytter. Skubber blidt tanker om andet bort og nyder den kølige... Continue Reading →
”Du må indstille dig på magi”, siger Willow, da vi mødes ved lågen, den låge der fører ind i skoven og frem til Caileans hus. Jeg havde ikke planlagt at møde nogen og bliver forbavset, da Willow pludselig kommer småløbende i flagrende nederdel og sneakers. Grøn trøje over løs T-shirt. Kastanjekrøllerne hopper og danser. Hun... Continue Reading →
”Der er så mange udsagn om, hvad Nymånen er for en. Men du er nødt til at gøre din egen erfaring ved at følge månens cyklus. Hele vejen rundt. Og så rundt igen.” Ceridwen drikker en slurk af sin kaffe og lader sit blik vandre fra den ene til den anden. Elva, Maize og jeg.... Continue Reading →
”Du behøver ikke at forklare” siger Ceridwen til mig, da vi mødes på stranden først på eftermiddagen. Solen står højere nu og lyset er skarpere. Det samme er vinden, den skærer sig gennem huden og slår tromme på kolde knogler. Vinteren var lang, men nu er den ovre. ”Jeg ved alt” fortsætter hun ”alt, hvad... Continue Reading →
Jeg går ud af døren, ned af havegangen og åbner lågen. Det har regnet og luften er tyk af fugt. I dag går jeg til højre ud af den lille vej, der fører mig frem til den store. Drejer man til venstre, går vejen mod byen, men vejen til højre fører dig længere ud på... Continue Reading →
Når natten ender, er det morgen igen. Og som jeg skriver mig gennem dage og uger og opdager, at energien skifter og en ny årstid er ved at blive født, forstår jeg den cykliske sfære. Hver morgen er en ny begyndelse og en mulighed for at finpudse min intention. En skærpet opmærksomhed for de detaljer,... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 