Når en dør lukkes

”Sæt farten ned og lad mig hjælpe dig”. Det er ordene, jeg hører, da jeg åbner vinduet i soveværelset og lukker daggryet ind. De svæver som dugkorn, jeg stikker hovedet helt ud og lader dem lande på tungen som snefnug en vintermorgen. Jeg råber ja tak, for jeg aner ikke mine levende råd. Når en... Continue Reading →

Bjørnen og ordene

”Nu kan det vel næppe komme som en overraskelse”. På vej gennem stormen og hagl fra vest, passerer jeg porten og går igennem uden at ænse det. Det sker bare, og det eneste jeg registrerer, er den måde hvorpå vinden skubber mig mod øst. Hagl hjælper til, ubehagelige nåle prikker til min hud og på... Continue Reading →

Bjørnen i nord

With the blessings of the great bearof the starry heavens andthe deep and fruitful earthwe call upon the powers of the North- from Druid Ceremony – “Art betyder bjørn” brummer han, ankommet under tåget himmel, hvor stjernerne har gemt sig. Han ved godt, at jeg har haft svært ved at forstå ham, han var en... Continue Reading →

Mod nord

Jeg har aldrig rigtig lært dig at kende. Det er som om vi blot passerer hinanden. Der var du, en skygge i natten. Der står du, en klippe når dagen gryr. De store fyrtræer som slanke tårne bag dig. Hulen i klippen, hvor du bor. Sneen som hvide øer i mørket. Det her landskab er... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑