Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Noget af det vigtigste, hvis du ønsker at skrive intuitivt og fra sjæl og hjerte og lade dig guide af fortællinger på den indre rejse, er at tillade det, der kommer og går. Din rolle som fortællerske er ikke at kontrollere, tværtimod. Den intuitive skrivning kalder på tilladelse og på nysgerrighed, så fortællingerne kan finde... Continue Reading →
Jeg klatrer op af det samme bjerg, men jeg kommer ingen vegne. Det er mørkt, det er stejlt og jeg har lyst til at skrige: ”Så hjælp mig dog væk fra det her sted.” Det samme stejle bjerg, det samme mørke som en evig gentagelse af noget, jeg har oplevet før. Igen og igen. Det... Continue Reading →
I rette tid, ikke før, ikke siden. Sådan sagde frøen i går. Nu er Losgann og søen, bregnerne og de magiske fiddleheads, forvandlet til et åbent landskab uden ord. Et landskab, der langsomt afsløres, når sort bliver til blå og en lyssprække viser sig i horisonten. Jeg stirrer ud og ser kun mig selv spejlet... Continue Reading →
Tågen ligger som en dyne over skoven. Det er første morgen i skovhuset. Flytningen er vel overstået, jeg fik hjælp af Flannán, et par af hans venner, Caoilinn, Ramona fra apoteket og af en fastligger, Knut, fra campingpladsen. Mine kasser med alt det, jeg havde opmagasineret, ankom præcist med larmende flyttelastbil og alt gik som... Continue Reading →
Disen svæver lavt over marker og fjord. Lyset er blåt og uigennemsigtigt, som et segl af magi der forbinder nat og dag. Jeg er tidligt vågen, det er fredag og jeg har fri. Fleur kigger spørgende på mig, jeg nikker og vi står op. Snart forlader vi autocamperen og den sovende campingplads for at gå... Continue Reading →
Det er først på aftenen, vi har lukket caféen og sat os med et glas hvidvin i gården bagved huset. Her er stille, solen passerer dovent forbi og begynder at synke ned bag hustagene. Jeg har Fleur med i dag og har derfor tid, så da Caoilinn byder på et glas vin, tøver jeg ikke... Continue Reading →
Da jeg for mange år siden begyndte at skrive og blogge, havde jeg en intention. Jeg ønskede at følge mit hjerte. Det var egentlig ikke noget, jeg tænkte over i forbindelse med min skrivning, men den bagvedliggende intention satte min kurs. Og når vi skriver intuitivt, så har vi det med at blive ført derhen,... Continue Reading →
Lyset er en tøvende sang, en stemme, der skal finde sit leje. Mørket har sorte tangenter. Selv befinder jeg mig et sted midt imellem. Jeg vågner tidligt og ligger lidt i mørket, i fodenden snorker Fleur. Uden at kigge på uret på mit natbord, ved jeg at det er for tidligt at stå op. Jeg... Continue Reading →
Samme aften dukker hun op i min rejsedagbog. Leia. Lyset blinker, en gnist knitrer i ilden og Fleur løfter hovedet. Min pen tager over, jeg holder den løst i højre hånd og smidigt bevæger den sig over linjerne. Jeg står på en dunkel vej i skumring. Lyset er blåt, himlen trækker sig sammen. Hun står... Continue Reading →
Mit navn er Eidheann og jeg er fortællerske. I et år boede jeg på et sted for rejsende kvinder, et pensionat. Det var mit hjem og mit liv. For et år siden sluttede en cyklus og jeg bevægede mig videre og fandt mit drømmehus ved havet. Nu er endnu en cyklus ovre og jeg står... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 