Stormvejr

Det er vinden, som har vækket mig, vind der er blevet til storm og som rusker i huset. Dørene knirker og der er uro på pensionatet. Drømme forsvinder som en dråbe fordamper, det samme gør søvnen. Jeg står op for at drikke et glas vand og trækker gardinet lidt til side. Det gamle æbletræ danser... Continue Reading →

Et strejf af sorg

Energien er anderledes denne morgen, jeg har sovet tungt og godt og vågner ved lyset som spilder prikker gennem gardinet. De danser henover gulvet og rammer sengen, hvor jeg ligger. De bringer mig den nye dag. Værelset er velkendt nu, jeg føler mig hjemme og som dage og nætter går, mere udhvilet. Det gør mig... Continue Reading →

Inden næste vandring

Der er dage foran ilden i pejsen, hvor rejsende kvinder hviler ud, nætter med urolig søvn og stormvejr, som hyler i huset. Hvor rejsen ned at trappen og ind i køkkenet er nok. Hun skænker kaffe, men siger ikke noget, for hun ved at den slags dage kalder på indre næring og ro. I dag... Continue Reading →

Tråde

Han svæver over huset ved daggry og kalder med sit skrig. Uglen svarer. Jeg registrerer men lægger oplevelsen i skuffen med drømme. Søvnen hænger ved og vil ikke slippe, det er den tid på året og hvile er en fast bestanddel på menuen. Jeg synker tilbage og lader mig fragte. Da jeg vågner igen, er... Continue Reading →

Det rigtige sted

Hver morgen starter man forfra og møder det tomme papir. Det er en tillidserklæring at åbne skrivebogen, børste tankestøv bort og skrive sig ind. Men inden jeg skriver, har jeg gået tur og mærket energien, fornemmet luften og sanset jorden. Jeg har hilst på fuglene og set spor af nattens dyr. Det skete denne morgen... Continue Reading →

Dråbefangeren

Han er ikke alene, en anden er kommet mig i forkøbet, en ældre kvinde så vidt jeg kan se. Hun er iført en mørk kåbe og om livet har hun et forunderligt bælte lavet af fiskeskind. Det får jeg først at vide senere, nu står jeg stille i silende regn og betragter landskabet som jeg... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑