Noget om et telt

Vi har morgensamling i biblioteket. Det er tidligt og mørket har ikke sluppet sit tag endnu. I dag er en undtagelse fra den sædvanlige rytme på Pensionatet, Virginia har sat morgenmaden til os på det tunge sofabord mellem Chesterfield sofaerne. Ilden brænder i pejsen og vi spiser boller med ost og marmelade og drikker kaffe. Ved middagen den foregående aften indkaldte Niamh os til mødet, men fortalte ikke noget om hvorfor, så vi er uforberedte og spændte på, hvad der skal ske.

Niamh selv virker afslappet, hun sidder tilbagelænet i den ene af sofaerne og nipper til sin kaffe. Endnu har hun ikke afsløret noget for os. Jeg mærker et snert af irritation krydret med træthed, et filter der kan få mig til at miste tålmodigheden. Kritikeren i mig taler om spildt tid og påstår ovenikøbet, at det er uprofessionelt. Jeg udstøder et hånligt fnis og de andre kigger på mig.

”Min indre kritiker er i udbrud” fortæller jeg ærligt og de nikker. Hvem kender ikke det?

”Vi er tidligt oppe” konstaterer Elva pludseligt og ser konfronterede på Niamh.

”Det er vi” svarer hun bare og snupper endnu en bolle fra tallerkenen på sofabordet.

Men Elva lader sig ikke spise af med boller og svar, man glider af på.

”Jeg er nysgerrig og har brug for at vide, hvad vi laver her.”

”Vi spiser morgenmad”. Niamh lader sig ikke distrahere fra den ro, hun udstråler. Hun spiser sin bolle, drikker sin kaffe og som en bedre politiker har hun ikke i sinde at lade sig hyle ud af den. Hun kan sin retorik, hun ved, hvor hun vil hen og hvad hun vil opnå. Det er en test, tænker jeg og beslutter mig for at slå koldt vand i blodet. Lade roen falde på, dybe vejrtrækninger ind i min irritation, så jeg skyller den væk med friske åndedrag og en intention om at forholde mig afventede. Er Niamh ude på at tirre os? Se, hvad vi er gjort af?

Maize sidder roligt i sofaen ved siden af Niamh. Hun er færdig med sin morgenmad, men har stadig kaffe i kruset. Hun sidder foroverbøjet og bladrer i en notesbog med guldomslag. Som om hun forbereder noget.

Der går næsten en time. Jeg gør, hvad jeg kan for at bevare roen, men det er virkelig svært. En del af mig ved, at Niamh har sat os på en tålmodighedsprøve, en anden del af mig vil vide hvorfor og har lyst til at rejse sig og komme videre. Udenfor kommer lyset kravlende over klitterne, mørket ændrer farve fra sort til blå. Der er både skyer og klatter med blå himmel.

Så kommer jeg i tanke om teltet. Det telt, der dukkede op for mit indre forleden dag på stranden. Et telt i ørkenen, hvor lyset strømmer ud og nogen har brygget te. Når man går derind, har man helle. Man er i en kærlig undtagelsestilstand, der burde have været en regel. Omkring det lille bål i midten af teltet, hvor teen holdes varm, sidder andre rejsende kvinder, der er strandet i ørkenen.

I teltet danser man til tonerne af en anden melodi, end den man hører udenfor. Det er dragende toner, blide og stærke på samme tid. Og teen er god, kraftig på en nænsom måde, den smager af honning og varme krydderier. Jeg går ind i teltet og sætter mig ved bålet. Jeg lukker øjnene og mærker, hvor godt det gør. At være dér blandt andre rejsende kvinder uden at skulle forklare. Bare sidde, være og mærke. Varmen. Roen.

I samme sekund rejser Niamh fra sofaen og stiller sig op foran os. Hun skærer stilheden i stykker med sin stemme, den er både dyb og lys på samme tid. Hun taler fra et sted i balance. Jeg er ude af teltet og tilbage i sofaen ved siden af Elva. Vi ser på hinanden og Elva blinker til mig. Nu sker der endelig noget.

”Har I nogensinde hørt om teltet?” siger Niamh og ser skiftevis på os. ”The Tent of Tenderness?”

”Ømhedsteltet” oversætter Maize som var hun Google.

”Ja, det handler om ømhed, om omsorg og medfølelse, men jeg vil bruge det engelske ord her, for det er et stednavn. The Tent of Tenderness.”

Tusind kuldegys går igennem min krop som et blidt elektrisk stød. Jeg snapper efter vejret, det føles som om jeg har ramt et energifelt af synkronicitet og kommer i tanke om mine evner til at se. Min oldemor var synsk og jeg har længe vidst, at jeg har arvet hendes evner. Teltet. Om jeg kender det? Jeg har jo lige været dér og jeg var dér også forleden dag på stranden.

”Teltet er et symbol på et særligt fællesskab for rejsende kvinder” fortæller Niamh. Hun står stadig foran os og hviler på den ene hofte. Som sædvanlig er hun ulasteligt klædt på, i dag i hvid skjorte og sorte slacks. Hendes sorte støvler har høj hæl og virker elegante.

”Tent of Tenderness” gentager Elva og Niamh nikker.

Der er tidspunkter, hvor vi er på ørkenvandring i egen krop og sjæl. Der er steder, som er golde og langstrakte som en ørken. Solen brænder ubarmhjertigt, der er ingen læ og lyset afslører alt det, vi så gerne ville være foruden.

”Er det ikke i mørket at den slags forekommer?” Elva er i hopla som årvågen elev. ”Sjælens mørke nat og sån?”

”Som rejsende kvinder kommer vi igennem mange landskaber. Der er lys og der er mørke. Det er korrekt, at vi også oplever sjælens mørke nat, men ørkenen er på sin vis et ligeså svært sted at være. Og faktisk kan vi også opleve sjælens mørke nat lige dér.”

Der er ingen skygge, ulidelig varme og bagende sol. Vi er trætte og tørstige. Tørstige efter lindring, efter at komme videre fra det sted. Tørstige efter ro og kærlighed. Men ørkenen strækker sig så langt øjet rækker og sandet sluger vores skridt.”

”Det lyder ikke rart” nikker Elva, men virker ikke helt som om hun genkender stedet.

Det gør jeg derimod. Og jeg aner ikke hvorfor. Men jeg har været i ørkenen og jeg har set teltet. Pludselig var det dér bare. Midt i sand og ingenting. Og uden at vide det, ved jeg at det gør godt at gå igennem teltdugens åbning og træde ind i et rum af ømhed. Et sted, hvor dufte og varme krydderier kæler for flossede kanter og kysser de sår, der bløder endnu.

Skal jeg fortælle de andre om min oplevelse? Men jeg kan ikke få de rette ord over mine læber og da jeg ikke har Elvas evne til bare at spytte det ud, lader jeg være. Jeg synker tilbage i sofaen og beslutter mig for at lytte intenst til det, Niamh har at fortælle os. Bare lytte.

Lene Frandsen ©
På vinterrejse i Det Magiske Univers
20. januar 2023

Image by Viktoriya Pavlyuk (c) – Dreamstime

The Tent of Tenderness is there to protect women’s souls from the ravages and deprivation and to strive for a world, where women never look back across a borderline at each other and declare: She is not my sister.
– Carolyn Hillyer


SKRIVESKOLEN FOR FORTÆLLERSKER

På Skriveskolen for Fortællersker afholder jeg online skrivekurser og forløb for kvinder med fokus på intuitiv skrivning. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig og du behøver ikke særlige skriftlige forudsætninger for at være med. Følg blot din skrivelængsel.

Forløbene er for kvinder i alle aldre. Om du er i 20’erne eller over 70. Det beriger kun vores skrivecirkel at vi befinder os på forskellige stadier i livet. Vi deler af proces og fortællinger og sætter vores indre fortællerske fri. Hun trives i alle kvindekroppe og i kvindesjælen uanset alder og forudgående erfaring.

Skriveskolen for Fortællersker 2023


FORTÆLLERSKENS ÅRSHJUL

Cyklisk skriveforløb for kvinder
Starter den 1. februar 2023

Pris pr. kvartal
DKK 650,-

Pris / årskort
DKK 2200,-

Betaling sker via MobilePay 29476483 eller bankoverførsel. Du modtager altid en bekræftelse med faktura ved tilmelding.

Du kan løbende tilmelde dig Fortællerskens Årshjul. Dit kursus starter den 1. i måneden som du ønsker.

TILMELDING FORTÆLLERSKENS ÅRSHJUL


FORTÆLLERSKEN PENNENS KRAFT (Forår)
Holdstart den 20. marts 2023
Online skrivekursus for kvinder
Pris DKK 2700,-

Ravnerabat ved tilmelding senest den 20. februar 2023
Pris DKK 2500,-

Varighed 4 måneder

TILMELDING FORTÆLLERSKEN, PENNENS KRAFT


Fortællerskens Sommerskriveskole


Holdstart den 1. juni 2023
Online skrivekursus for kvinder
Pris DKK 1900,-

Ravnerabat ved tilmelding senest den 1. maj 2023
Pris DKK 1700,-

Varighed 3 måneder

Tilmeldingslink følger – du kan booke din plads på holdet ved at sende en e-mail til skrivehuset@lenefrandsen


Fortællersken Intuitiv Skrivning


Holdstart den 1. september 2023
Online skrivekursus for kvinder
Pris DKK 2600,-

Ravnerabat ved tilmelding senest den 1. august 2023
Pris DKK 2300,-

Tilmeldingslink følger – du kan booke din plads på holdet ved at sende en e-mail til skrivehuset@lenefrandsen


Fortællersken Eventyret


Holdstart den 15. september 2023
Online skrivekursus for kvinder
Pris DKK 2700,-

Ravnerabat ved tilmelding senest den 15. august 203
Pris DKK 2450,-

Tilmeldingslink følger – du kan booke din plads på holdet ved at sende en e-mail til skrivehuset@lenefrandsen

Beløbene er inklusive moms


Det foregår online, men …

For mig er mine online skrivekurser ikke et nødvendigt onde, men derimod en helt særlig måde at skriverejse i det magiske univers på. Jeg har nu afholdt online skrivekurser i 7 år og har super god erfaring med at gøre det på den måde.

Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magiske og godgørende skriveproces.

Jeg er gammeldags på den måde, at jeg ikke benytter videoer eller sessions, hvor vi mødes online og taler i munden på hinanden. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.

Med eller uden en ydre cirkel?

Der er to typer online kurser. Fortællersken forløbene har en ydre cirkel, et fælles hemmeligt rum på Facebook, hvor deltagerne deler af fortællinger og proces. Jeg er med som rumholder og intuitiv skrivecoach.

Mine eSkrivekurser som Fortællerskens Årshjul har ikke en ydre cirkel/et ydre rum, her skriverejser du alene og på egen hånd i pagt med årshjulet.

Men du kan altid konsultere mig som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene. Det sker i så fald på e-mail, hvor du får givende og brugbar processkrivecoaching. Uanset hvilket forløb du deltager i.

Hjertelig velkommen på Skriveskolen for Fortællersker.

For kvinder med skrivelyst og længsel.

Kærlig hilsen
Lene

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: