Ild og vand

Jeg tror den bor et sted i haven, hvis ugler altså har et særligt sted, de kalder hjem. Det går op for mig, at jeg ikke ved så meget om ugler endda, bortset fra deres særlige evne til at vende ulempe til fordel. Nu stiger solen et sted i øst bag pensionats trævægge og lyset... Continue Reading →

Søndag

November er våd i dag, jeg sejler op på daggryets kyst til lyden af dråber. Søndag, tænker jeg og bliver liggende længe i sengen og lytter til regnen, den beroligende trommemusik mod ruden. Da jeg endelig står op og åbner gardinerne, toner et gråt landskab frem, våde blade glimter svagt i haven og tunge skyer... Continue Reading →

Fortællerskens Årshjul

Jeg har arbejdet på det i et stykke tid og er både stolt og glad over nu at kunne løfte sløret for mit nye skriveforløb. Det hedder Fortællerskens Årshjul og er kulminationen af mange års arbejde med intuitiv skrivning i pagt med årshjulet. Det har længe været et ønske at kunne tilbyde et skriveforløb, som... Continue Reading →

Det rigtige sted

Hver morgen starter man forfra og møder det tomme papir. Det er en tillidserklæring at åbne skrivebogen, børste tankestøv bort og skrive sig ind. Men inden jeg skriver, har jeg gået tur og mærket energien, fornemmet luften og sanset jorden. Jeg har hilst på fuglene og set spor af nattens dyr. Det skete denne morgen... Continue Reading →

Dråbefangeren

Han er ikke alene, en anden er kommet mig i forkøbet, en ældre kvinde så vidt jeg kan se. Hun er iført en mørk kåbe og om livet har hun et forunderligt bælte lavet af fiskeskind. Det får jeg først at vide senere, nu står jeg stille i silende regn og betragter landskabet som jeg... Continue Reading →

Ilden

“Du husker, at det var mig, som bragte dig dit solhvervsord. Det undrede dig dengang, for hvad ved ilddrager om ro? Nu mødes vi igen og det er begyndt at dæmre. Noget er sat i gang. Min tilstedeværelse i dag er en påmindelse om, at du er i mesterlære og at du vil møde mange... Continue Reading →

En ven

Sorgen har ændret sig, maskerne er blevet løse som en trøje strikket på tykke pinde. Sorgen fremstår som et væsen gjort af lige dele accept og træthed. Jeg tager endnu et skridt på broen, mørket er sort og regnen falder. Regn som renser, rengør og vasker størknede tårer bort. Det første skridt ind i en... Continue Reading →

Efterårsdag

Det blev en fin dag. En efterårsdag med sol fra morgenstunden og et løfte fra krager og glenter. Fortællinger vil lande, berige og berøre. Og sådan er det som regel med fortællingerne, de finder os og lander så fint, når vi har skabt rum og gjort os åbne og modtagelige. Jeg holdt intuitiv skriveworkshop i... Continue Reading →

Visdom og vasketøj

Jeg har åbnet vinduet i min skrivestue. Foråret flyder ind i et lys, som er både blødt og skarpt på samme tid. Forsigtigt dypper jeg pennen i det øjeblik, der åbner mit hjerte og med et suk lader modstanden gå. Vi har passeret Forårsjævndøgn. Lyset boltrer sig dristigt som bølger over landskabet, et grønt hav... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑