Stilhed og mørke

Mens jeg barsler med et nyt blogindlæg om efteråret og en forunderlig gæstebog, som stammer fra dette års ferietur til Sverige, får du her en fortælling, som jeg skrev i og om Oktober sidste år. ”I en park i Småland dukkede hun op og lige dér vidste jeg, igen, alt alting er som det skal være.... Continue Reading →

Livssang i februar

Det er en smuk morgen dyppet i lyserød og blå. Frosten ligger som et hvidt lagen over landskabet og uden at have været udenfor endnu, ved jeg, at sprødheden er perfekt. ”En poetisk morgen” siger en stemme og skærer igennem stilheden, da jeg forsigtigt åbner døren for at mærke dagen mod min hud. Han sidder... Continue Reading →

I tillid

"Jeg har en fortælling til dig på denne mørke morgen", siger han til mig og træder ind i det lys, jeg har tændt over spisebordet. En snert af irritation baner sig vej gennem mørket og prikker utålmodigt til mig. Fortælling? Nu? Jeg var ærlig talt på vej ud i dagen, jeg har planer, det er... Continue Reading →

At turde lade det vågne

”Fortællinger er magiske og vækker den indsigt og visdom, der allerede findes i dig selv. Men du er nødt til at turde lade det vågne.” Sådan siger barnet i "Barnet i lyset” – en fortælling, som opstod på min egen skriverejse. Det er efterhånden blevet sådan, at jeg fuldt og fast stoler på, at der... Continue Reading →

Hvad sommeren lærte mig

Oplever du at inspirationen kommer til dig som lyn fra en klar himmel? Det gør jeg faktisk sjældent. Og Brenda Ueland skriver noget af det samme i sin skrivebog, som hun formulerer så fint: “I learned…that inspiration does not come like a bolt, nor is it kinetic, energetic striving, but it comes into us slowly and... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑