Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Jeg så dem på himlen på træningspladsen, flokken af traner. Det er en uge siden nu, men synet har sat sig fast. Så uventet, så fint. Både hunden og jeg løftede blikket og lod det dvæle. Et forlænget øjeblik af magi. Nu møder jeg så Corr ved velkendt sø, pludselig er jeg dér bare. Efter... Continue Reading →
Porten knirker og åbner sig på rustne hængsler. Dagen er stået op. Det samme er den kvinde, der nærmer sig med hastige skridt, hun småfryser i den kolde vind. Og her starter foråret, tænker hun. Ha! Da hun når helt frem til den røde mur, blafrer porten i vinden. Hængslerne knirker skingert og en stemme... Continue Reading →
Når vi skriver intuitivt, starter vi med at skrive efter at vi har formuleret vores intention. Intentionen hjælper med at sætte den indre kurs og den aktiverer et usynligt felt i os, der som en magnet vil tiltrække det, vi vil skrive. Måske lyder det utroligt, men det er sådan det er. Ikke at vide... Continue Reading →
You must pick a flower and let the story tell you. Det er Hind igen, den gode Eilid, datter af dansende mysterier. Det er søndag morgen og jeg er vendt tilbage, ude af stand til at glemme det særlige sted. De slanke planter med hvide blomster står stille, som venter de på noget. ”Eller nogen?... Continue Reading →
Han kommer til syne mellem stenene. De linjer skriver sig selv, jeg ville have skrevet noget helt andet. Men pennen har taget over. Nu står han dér, en kæmpe drage og han har vinden med sig. Født i øst på en kold forårsdag, han er guden af nye begyndelser. De første skridt er vaklende og... Continue Reading →
Hun inviterer mig til at lytte dybere nu. Dybere? Jeg ligner et spørgsmålstegn. Hvordan? Svaret gemmer sig et sted på vejen. Hun står i en lysning og hvisker kom. Nærmere. Følg med mig ind i den del af skoven, hvor de hemmelige fortællinger gror. Jeg begynder at gå, mens lyset sniger sig op over trætoppene.... Continue Reading →
I ugen, der gik, fik jeg øje på filteret. Det har været dér hele tiden, men først nu bliver det tydeligt for mig. Jeg ønsker ikke længere at leve gennem filteret. Det øvede jeg mig på som dagene gik og lyset stod op og gik ned over Rømø. Fra tågen lettede og solen brød frem.... Continue Reading →
Hvert år ved Forårsjævndøgn går solen hen over det følsomme punkt i niogtyve grader Fisk, det sidste tegn i dyrekredsen. I stjernernes verden når vi årets store finale. Når forårsjævndøgnet indtræffer, bevæger solen sig ind i nul grader Vædder, og livets hjul begynder forfra. Det er en dag fuld af frigørelse, der fører os frem... Continue Reading →
For et par uger siden mødte jeg tre traner i dans. Det fortæller jeg ham, da vi mødes i dagens første lys. Nattens sidste stjerne forsvinder og han ser interesseret på mig. ”Fortæl.” Der er ikke noget, jeg hellere vil. ”De bad mig om at lukke glæden ind. De sagde til mig: Du behøver ikke... Continue Reading →
Morgenen er stille som en dør, der ikke knirker. Lydløst går hun ind. På bordet ligger æsken med tændstikker, hun tænder de to lys. Bag hende lukker døren sig. Stille. ”Nu er du her” siger han og træder frem fra træerne i det landskab, der toner frem mellem linjerne. ”Du kom.” Hun nikker, det kan... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 