Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
"Ingen ord kan beskrive det", siger jeg ydmygt. "Jeg vil end ikke forsøge." Da ser hun op fra sin landingsplads. Langs markerne i græsrabatten, badet i aftenlys. Hun siger ingenting men ser på mig med forundring, sorte øjne fanger mine blå. Det sker udenfor mit vindue, da jeg vasker op. Jeg har udsigt til markvejen mod nord. Jeg ser, at hun lander og i samme sekund ved jeg. Den store fugl i sort. Det er Ravnen.
Det er Ravnen og jeg er klar. ”Sagde netop til mig selv”, siger jeg til hende, ”at hvis det var dig i dag, ville jeg spørge dig om hvordan. Så mange gør-ditter og gør-datter flyver rundt i luften som hjemløse fugle sagt af ivrige stemmer, der alle ved bedre og nogen bedst. Jeg er holdt... Continue Reading →
Jeg mødte sælen på stranden i går og selvom jeg forsøgte, var det ikke tid til en fortælling. Så giver man slip og lader simre, indtil dagen igen er ny. Fra lummer varme til uvejr og sensommerregn. Så hurtigt kan det skifte. Men det som Sælen fortalte mig er ikke forsvundet, det følges med mig... Continue Reading →
”Du står ved en skillevej”, siger Solsorten. Han sidder under hybenbusken i pink og orange. Bag ham er der en mur. En af dem med mursten og graffiti. Med snørklede spraydåsebogstaver står: Her må du vælge med hjertet. Ha ha, meget morsomt. Er det ikke det, jeg har gjort hele tiden? Og hvor har det... Continue Reading →
Måske er der bare ingen ord i dag? Måske gemmer de sig bag skyerne eller i krattet af usikkerhed? Måske har slagen slugt dem og de er forevigt gået tabt? Alligevel skriver jeg mig ind, nyt blæk strømmer fra min pen, bogstaver formes og bliver til ord. Det i sig selv er en magisk gerning.... Continue Reading →
“Vil du finde din stemme, så lyt til solsortens sang. Pluk de røde bær i skovbrynet, gå glædens vej. Det er som at navigere din båd gennem skærgården, når bølgerne går højt. Der er steder, du må sejle udenom. ”Men hov”, jeg lytter, da noget i mig protesterer, ”var det ikke netop meningen, at jeg... Continue Reading →
Tre lys brænder i cirklen af sten og fjer, lyset er dæmpet. En kølig og blæsende morgen fragter tankerne i forvejen, hvor de møder efterårets ånd. ”Det er ikke endnu” brummer en stemme og tankerne vender slukørede tilbage. Men hvad så da? På skrænten, hvor lyngen blomstrer, møder jeg Reithe, Vædderen. Han står på en... Continue Reading →
Der er nu åben for tilmeldinger til efterårets online skrivekurser for kvinder. Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri, hun har gaver med til dig. Du øver dig på at skrive intuitivt og fra sjæl og hjerte.
“Skriv dig ind i længslen, skru op for det nu” sagde Eala til mig i går. Eala er den ældste fortællerske, hun er min mentor og læremester. Når hun dukker op, er det tid til at skærpe sanserne og forny koncentrationen, det indre fokus. Det er let at komme på afveje, alt for let og... Continue Reading →
Lyng bæres af vinden, lilla duft rammer mig og det sker. En langsom forvandling set med menneskeøjne og utålmodig længsel, men herude varer længslen en evighed og det er velsignelsens gave. Her går jeg gennem morgenvinden og synes at den er for kold, jakken er lynet op og jeg har vandrestøvlerne på. ”For kold og... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 