Bålpasseren

Bålpasseren

With offerings that feed the body and stories that sustain the soul, we return to the fire for a primal sense of belonging. Something about firelight welcomes us.
– Christina Baldwin –

Når du tænder dit skrivelys og træder ind i dit indre, magiske rum, sætter du dig ved ilden. Dit skrivelys symboliserer både den indre og den ydre ild og velkommer dig. Når du i stearinlysets skær åbner din skrivebog og tager pennen i hånden, når du skriver det første ord på den endnu tomme side, bevæger du dig i tillid til, at alt det, du ikke kan tænke dig til, vil møde dig undervejs og skænke dig gaver.

Når du lytter til din sjæls stemme, som kalder gennem skrivelængslen, og når du besvarer kaldet ved at møde op, tænde stearinlyset og skrive dig ind, forlader du for en stund den verden, du kom fra. Du træder nu ind i en verden, hvor din indre fortællerske har til huse og du kan bevidst vælge at give hende ordet og lade sig skrive gennem dig.

Det gør du indledningsvis via din intention. Intentionen sætter din indre kurs. Så skriv at du har en intention om at lytte til din sjæl og give din indre fortællerske ordet. Brug ord, som kærtegner dig og som du kan mærke løfter og styrker. Det skal føles godt, når du læser det højt for dig selv. Du får brug for din intention undervejs. På de dage og tidspunkter, hvor du vakler, siger du højt til dig selv: Jeg har en intention.

Hvorfor skrive?

Men hvorfor skrive? Hvorfor vælge at bruge ordene som transportmiddel og tryllestav? Hvorfor vælge at tage på skriverejse og gennem ord og fortællinger forankre sig ved Kilden og i sjælens land? Og hvad handler skrivelængslen egentlig om, hvis den ikke betyder, at du partout skal skrive en bog og have den udgivet? Kunne den mon handle om et kald fra sjælen, om, at du skal skrive dig selv?

Jeg har kvinder i skrivecirkelforløb, som undervejs har sat ord på drømmen. De har fundet mod til at skrive det, deres sjæl synger om og siden har de fundet mod til at føre drømmen ud i livet. Åbne en klinik for alternativ behandling. Starte en blog. Booke en rejse til et eksotisk rejsemål trods sygdom og begrænsninger, der før satte en stopper for den slags. Men ikke nu. Hvad skete der? Hun skrev styrken. Hun fandt den gennem ord og fortællinger. Hun fandt den i sig selv.

På skriverejsen

På skriverejsen skaber du din egen vej og måde ved at lytte til din sjæl. Du danser med livets mysterium og du øver dig. Øver dig, indtil du gør det til en slags sang, som i sidste ende synger dig. Du gør det via ordene, du skriver. For ordene er ikke alene informative, de er også formative. De former dig og sliber kanter, skaber åbninger og bygger bro. I dig. De forvandler dig i sidste ende og hvis du kontinuerligt giver din indre fortællerske ordet og lader hendes stemme skrive sig smukt gennem dig, mærker du, at der ingen adskillelse er. Du er hende og det er dit hjertes fortællinger, der nu flyder ud på papiret.

Din vise kvinde, din fortælleske, dukker op mellem linjerne, du hører nye toner og lyde, som din sjæl kender. Du mærker genklang, det føles godt og det giver dig både lindring og kuldegysning. Du bringes frem til det, der er din indre sandhed og du forvandles. Ord for ord, lidt efter lidt.

Jeg har fundet en ny skrivetone, sagde en af kvinderne, som deltog i Vintercirklen sidste år. Mens en anden konstaterede:

”Tornerose blev vækket af et kys, men jeg blev vækket af en pen. En pen, som skrev sig gennem eventyr, mareridt, sorg, glæde og aha-oplevelser. Alle fortællinger har sat spotlight på noget, der har bidraget til forvandling af mig. Som har bragt mig frem til det billede og den sandhed, som er mig lige nu.”

Bålpasseren

Du har en intention. Du ønsker at lytte til din sjæls stemme og lade den være toneangivende for den måde, du er i livet på. Du ønsker at navigere fra hjertet og som fortællerske har du en intention om at give det stemme, som ellers kan have svært ved at få ørenlyd. Du ønsker at bruge din iboende kreativitet aktivt, at give udtryk for hvem du er inderst ind og sætte alt det fri, som har været gemt bag lås og slå. Du ønsker at skabe dig. Og skærpe din intuition, for du ved at din intuition står i direkte forbindelse med din sjæl.

Uden hastværk har du et ønske om at skrive dig ind. At holde liv i den flamme, der brænder i dig og være din egen bålpasser.

Slå aldrig dig selv i hovedet

Se på intentionen som dit bål. Du tænder bålet via de ord, du bruger, dine ord er det brænde, du lægger på bålet. Din opgave er nu at passe på bålet og sørge for, at det ikke går ud. Du er bålpasser af din egen indre ild og den intention, du bærer i hjertet. Du varmer dig ved ilden. Du mærker, hvor godgørende flammerne er. Og du sørger hele tiden for at vende tilbage til bålet, din intention og huske det, du skrev og formulerede. Slå aldrig dig selv i hovedet, når du glemmer det og kommer lidt for langt væk fra bålet, når du på kølige nætter opdager, at du har bevæget dig væk og måske endda er faret lidt vild. Når du fryser.

Det er helt normalt. Men selvom vildfarelsen altid er tilsyneladende og der er læring at hente i de skridt, der tog dig væk, er din opgave altid at vende tilbage til det sted i dig selv, hvor bålet brænder. Få liv i gløderne og mærke flammerne danse igen. Varme dig. Skrive. Og danse.

Din intention er et bål og du er bålpasser.

Du får brug for ilden og varmen gennem vinteren, hvis du vælger at lytte til sjælens kald. Så start allerførst med at formulere din intention. Den indre puls i vores hjertebaserede intentioner er en af de mest kraftfulde gaver, vi kan give os selv hvad skrivegerningen angår. Intentionen vil både reflektere og ære vores visioner og hvis vi forbliver åbne overfor dets tilskyndelser, vil den føre os meget længere ind i noget, vi ikke havde troede var muligt og på måder, vi aldrig kunne have forestillet os. Når vi har formuleret hensigten, den hjertelige intention, sætter vi vores indre kurs på sjælekurs.

Den intention, du nu har formuleret og skrevet på et stykke papir og i din skrivebog, er dit bål. Din opgave er nu at passe det gennem vinteren, mens du skriverejser og inviterer din indre fortællerske op til dans. Du ærer din intention via dit fremmøde, det tidpunkt, hvor du træder ind i dit skriverum og tænder stearinlysene. Du mediterer måske lidt og åbner dig for det, der vil skrives gennem dig.

Inspirationen vil møde dig undervejs

Du skal vide en ting. Inspirationen kommer undervejs, så tro ikke på, at du skal være inspireret for at gå i gang. Sludder og vrøvl. Det er noget, som den indre censor meget gerne vil bilde os ind, for så sidder vi dér og venter forgæves på, at inspirationen skal fylde os inden vi skriver. Og vi får aldrig skrevet et ord. Så begynd. Start med det første ord og så det næste. Skriv det, der er  og skriv i livet, skriv dig varm og skrive dig fri.

Vi er tæt på efterårsjævndøgn

I morgen er det efterårsjævndøgn, som er indgangen til vinter. Nu vokser mørket stødt og solens kraft aftager, dagene bliver kortere og koldere. Vi kaldes hjem, vinteren er en invitation til at hvile, restituere og trække energien hjem. Gøre det, der gør os godt.

Start skriverejsen nu

Er du opfyldt af skrivelængsel, er vinteren et perfekt tidspunkt at starte skriverejsen på. Det er nu, at du skal tænde dit bål og gå i gang. Beslutte dig for, at du har en intention i hjertet, som du vil ære og at også du har en vaskægte fortællerske gemt bag modstand, frygt og undskyldninger for, hvorfor du ikke kan komme i gang.

Køb dig selv en smuk skrivebog, som taler til dig og tænder din lyst til skrive. Og find en god pen, for hvis det overhovedet er muligt, vil jeg kærligt opfordre til, at du skriver i hånden. Det er selvfølgelig helt op til dig, men der er en særlig sjæleforbindelse i spil, når vi slukker for elektronikken og skriver i hånden. Og så giver det en skøn og lindrende indre ro, som de fleste af os trænger til.

Når du skriver din intention, din hensigtserklæring, først i bogen har du tændt dit bål. Du er nu bålpasser og du møder kontinuerligt op gennem vinteren og holder bålet i gang. Du varmer dig og du skriver de ord, der kommer. Du betragter dig selv i processen og sætter ord på det, der rumsterer. Det hele. Du har nemlig lagt dommeren væk og beskæftiger dig ikke med ”godt eller skidt”. Du har skabt et godgørende rum, et frirum, hvor du har lov til at øve dig.

Magien danser mellem linjerne, alt er tilsyneladende

Det kan være svært at forestille sig og endnu sværere bliver det, hvis vi forsøger at tænke os til det. Fortællersken bor i tankerne, hun kan ikke tænkes frem. Vi er nødt til at skrive os ind. Dyppe pennen i det, der synes så hverdagsagtigt og uforanderligt og via ordene begive os på vej. Måske sker der så det, som skete for mig forleden dag. Det kan du læse mere om i ”De hviskende ord”. Jeg stødte på Historierummet, som ifølge ravnen ligger dør om dør med det stille rum. Og pludselig dukkede en fortælling op og tog over, noget flød gennem mig og lod sig fortælle.

Magien danser mellem linjerne og bag det tilsyneladende. Vores opgave er at blive så opmærksomme, så vi kan se og mærke den. Og når vi skriver og øver os på at se detaljerne og beskrive dem, skærper vi automatisk vores opmærksomhed. Og vi får øje på noget essentielt. Det store i det små.

Styrken og glæden i de små ting

Vi er blevet så vant til drama og voldsomme historier, vi ser det på TV og hører det i nyhederne, at vi har glemt styrken i de små ting. Det, der kan synes så ubetydeligt og som vi haster forbi. Men når vi skriver, kommer det til syne mellem linjerne og får stemme gennem de fortællinger, der som broer hjælper os på vej. De åbner vores øjne og vores hjerter.

Det, som i sidste ende forandrer os og kærligt skubber os ind på hjertets vej, er sjældent et kæmpe drama eller gennembrud. Det er vores eget skrivearbejde og de detaljer, vi kastede lys på undervejs. Det er de små døre, vi åbnede med vores tårer og de mørke kældre, vi kravlede igennem. Latteren, som berusede os ved synet af morgenens første lys. Lyden af krageskrig og smagen af brombær. Kaffen, som vi drak ved bålet og flammerne som vi varmede os ved. Det er de ting, vi tager for givet og som kan synes ubetydelige, men som i virkeligheden er bærere af den største styrke. Via fortællingens kraft ser vi de små ting i et nyt lys og får mod til at fortsætte. Det, vi tog for givet. Det, vi hastede forbi. Nu ser vi det. Hverdagsmagi.

Vi skriver i livet

Det er derfor, vi skriver i livet. Vi dypper pennen i det, der er og vi skriver fra dér, hvor vi er. Det er med andre ord aldrig umuligt at skrive, uanset hvad det handler om. Hvis vi er faret vild og føler os trængt op i en krog, har vi mulighed for at sætte ord på og hvem ved, måske viser dér sig en fortælling lige dér, hvor vi troede at alt håb var ude.

Midt i skoven findes der en lysning, som kun kan opdages af den, der er faret vild.
– Tomas Tranströmer –

Vi skærper vores opmærksomhed

Når du tænder dit skrivelys og træder ind i din indre, magiske verden, sætter du dig ved ilden. Den ild, du har tændt via din intention. Dit skrivelys symboliserer både den indre og ydre ild og velkommer dig. Når du i stearinlysets skær åbner din skrivebog og tager pennen i hånden, når du skriver det første ord på den endnu tomme side, bevæger du dig i tillid til, at alt det, som du ikke kan tænke dig til, vil møde dig undervejs og skænke dig gaver.

Vi skærper vores opmærksomhed, når vi skriver. Og opmærksomheden rettes ikke kun mod de ydre detaljer og den skønhed, vi pludselig får øje på. Nej, vi får også øje på os selv og ser os selv i et nyt lys gennem flammernes skær. Vi lærer at betragte os selv i processen og skrive det, vi ser, hører og fornemmer uden at dømme.

”Maybe I was actually supposed to pay attention to my own life? Maybe paying attention to myself was my job, telling my story was my thing to claim and my life would be different, if I did.”
– Christina Baldwin –

Lad hende skrives gennem dig

Lad din skriverejse gennem vinteren begynde. Tænd bålet via din intention og begiv dig på vej. Skab rum og giv tid, så vil tiden give dig. Lyt til din sjæls kald og giv din indre fortællerske ordet. Hun ved, hvad du har brug for og hun har en helt særlig måde at fortælle dig det på. Lad hende skrives gennem dig.

Pas godt på dit bål.

Kærlig hilsen
Lene

Vil du med på skriverejse?

Måske synes du det er svært at komme i gang på egen hånd? Måske har du brug for lidt inspiration, en guide i skrivebjergene og en gruppe af ligesindede kvinder til at følge dig lidt på vej? Så kom med i Vintercirklen, som starter den 9. november. Der er stadig ledige pladser. Deling er heling og i skrivecirklerne løfter og støtter vi hinanden i processen.

Vintercirklen_2017

I Vintercirklen bliver du inviteret til at formulere din intention og blive bålpasser. Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, som inspirerer og sætter dig i gang. De fleste skriveafsæt og øvelser er forankret i årshjulet og åbner op for vinterens gave og fortællinger. Du inviteres til bevidst at skærpe din intuition og til at tage naturen med på råd.

Vintercirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet, som strækker sig fra november til slutningen af februar, lærer du at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortællerske fri.

Vintercirklen er et online skrivegruppeforløb og du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig. For kvinder med skrivelyst og længsel.

Du finder invitation og detaljer i linket her og tilmelder du dig inden den 1. oktober, opnår du ravnerabat og sparer DKK 199,- på deltagergebyret.

Skriveklubben

I morgen udsender jeg mit første nyhedsbrev i anledning af efterårsjævndøgn. Her fortæller jeg bl.a. om, hvordan du kan lave dit eget kraftfulde efterårsalter og skrive dig vej ind i det magiske rum.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og bliv automatisk medlem af Skriveklubben. Det er ganske gratis og uforpligtende. Du kan til enhver tid framelde dig igen.

Som medlem af Skriveklubben modtager du gratis skrivetips, inspiration til din skriverejse, skønne nyhedsbreve, VIP tilbud til særrangementer i din indbakke og meget mere.

Du får som en af de allerførste information om nye skrivekurser, skrivecirkler og intuitive skriveworkshops. Og lejlighedsvis får du som medlem af Skriveklubben rabat på din deltagelse.

Jeg byder på skriveafsæt og små øvelser, som er med til at sætte din skrivning i flow.

Du får ideer til, hvordan du kan forankre dig i den naturlige cyklus og bruge årshjulet som støtte på din indre rejse.

Hjertelig velkommen i Skriveklubben.

Du tilmelder dig ved at klikke på linket her. 

bonfire

Photos of fire
© Arturo Limon | Dreamstime.com

© Ivan Ekushenko | Dreamstime.com

Visdom og vasketøj

vasketøj

Jeg har åbnet vinduet i min skrivestue. Foråret flyder ind i et lys, som er både blødt og skarpt på samme tid. Forsigtigt dypper jeg pennen i det øjeblik, der åbner mit hjerte og med et suk lader modstanden gå. Vi har passeret Forårsjævndøgn. Lyset boltrer sig dristigt som bølger over landskabet, et grønt hav af potentiale. De første skud af alt det, som gemte sig i den mørke vintermuld, kan ses nu. Nu mærker vi det. Nu ved vi.

Jorden hvisker, det er som en konstant summen af liv og opvågning. Det, der var frost og lå som et hvidt lagen over landskabet, da vi stod op i morges, er nu blevet til perler i græsset, små diamanter af dug. Spredt for mine fødder vokser fortællingerne op, båret af vinden og af fuglene.

At blive ældre

Jeg lytter til træernes fortællinger, når jeg går ud i cirklen i baghaven og lægger en hånd på stammen af modertræet. Det er jordens fortællinger, jeg hører. Det er den sang, der synges i cirklen og som toner ud over landskabet. Regnen, vinden, solen. De kender dem alle sammen. De fortællinger, som hører landet til jorden.

Jeg vasker tøj i dag, for lykken er at hænge vasketøj ud i vinden efter en lang vinter. Nu hænger det derude og flagrer i sol og forårsvind. En flok krager lander på græsset. Duggen er for længst væk, dagen er blevet ældre. Det samme er jeg. Jeg sætter mig i det åbne vindue og lytter til kragernes skrig.

Vi har passeret Forårsjævndøgn. Jeg er blevet forår.

Mosens fortællinger

Jeg nød turen ud med hundene. Som de, der vandrer, bliver vi efterhånden en del af landskabet. Jeg tror, at mosen kender mig nu, jeg går helt ned og lytter til dens fortællinger. Jeg føler mig ydmyg og hørt, da jeg mærker ømheden fra det brudte land, vildnisset mellem markerne. Klemt inde af civilisationen med stadig med de samme urgamle fortællinger. Stædigt bliver hun siddende og lader mosen omgive sig. Venter. Og ser mig komme. Kvinden som går tur med sin hund og som drages af det sted, efterhånden som hun lærer det at kende. De krogede træer, vejrbidte stammer og grene, der rækker mod himlen og tager imod. I al slags vejr. I dag er vejret mildt, foråret svæver som en fugl gennem luften, jeg kan høre dets vingeslag og mærke glæden i mit hjerte.

Hjemme i haven ser jeg vasketøjet flagre på tørresnoren, synet gør mig godt. Og også vasketøjet har sin rolle hvad fortællingerne angår, for det er en del af det liv, vi lever. Det levede liv. Det er fra de steder, at vi skriver, vi forbinder os via de daglige gøremål og rutiner og bevæger os ud derfra. Ind og ud. Vores trin bevæger sig med tidevandet, det er en særlig rytme. En ganske særlig rytme.

Hun dukker op, mens jeg hænger tøjet på snoren, hun hvisker med vinden og hvirvler op i mit hår. Lytter du nu, jeg nikker, vi kommunikerer uden ord. Duften af renhed slår ned som en sommerfugl, jeg falder i staver og dvæler ved det arbejde, jeg udfører. Klemmer. Vasketøj. Visdom. Der er en sammenhæng, som jeg ikke helt kan sætte fingrene på, men som jeg står der i vinden sidst på eftermiddagen, er jeg ikke i tvivl.

Dagen er blevet ældre. Jeg er blevet ældre. Ordene fra før hvirvles op af vinden og danser mellem lagnerne på tørresnoren.  Og pludselig kommer jeg i tanke om det, jeg sagde til Ravnen ved Forårsjævndøgn forleden dag. Højtidligt, som et løfte, der kom fra et sted dybt i mig:

”Jeg vil give mere plads til min indre heks”

 Heksen er hende, som ved

”Åh ja, for også du er en healer. En helbreder. Ravnen nikkede anerkendende og klikkede kækt med næbbet. ”Kvindelige helbredere var engang kendt som hekse, for det engelske ord ”witch” stammer fra det oldengelske ”witan” som betød ”at vide” eller at ”være vis”. Vise kvinder havde en særlig evne til at afsløre sandheden og se bag det tilsyneladende. Og det var naturligvis ikke så populært” tilføjer hun og et skær af sorg gled over hendes ansigt som en skygge for solen.

Jeg lader hende vokse i mig som foråret vokser i naturen. Hun synger til mig gennem vinden og jeg kan mærke hende, mens jeg står foran tørresnorene i baghaven. For jeg er blevet ældre og i modsætning til, hvad vores moderne samfund ofte fortæller os, er det ikke en sygdom. Menopause. Det er en afslutning og en ny begyndelse. Sharon Blackie beskriver det således:

As the Heroine moves on through her life and through whatever new Journeys may come, the time will come to work on becoming Elder. The word ‘elder’, of course, can mean many things. The Elder may be fierce, eccentric, wild; she may be the Trickster energy that sets about disrupting the status quo. She may also represent the deep, restful dark: the slow sinking back into the quietness within that is arguably one of the greatest gifts of extreme old age. To a woman of the Celtic nations, to become elder is above all to become Cailleach: to represent the integrity and health of the wild places and creatures of this world. To become Elder is to become strong – strong as the white old bones of the earth, strong enough to endure the long, lonely vigil to the end of the world. To become Elder is to hold the power, stay the course. Above all, to become Elder os to become the bean feasa, the Wise Woman: the one who knows the secrets and speaks the language of the land, who speaks with the moral authority of the Otherwold, who weaves the dreaming of the world.

Lad visdommen finde vej gennem kreativitet

At blive den vise kvinde. Hende som ved. I stedet for at fornægte visdommen, der som vinden tørrer vasketøjet, kan vi vælge at lade den manifestere sig gennem os. Skrive, male og fortælle. På den ene eller anden måde. Kreativiteten er vigtig. Den er en del af, hvem vi er og hvad vi er skabt til at gøre. Skabe os.

Hun brænder i mig

For hver hedetur brændes noget væk, det tænker jeg på, når jeg pludselig flammer op. Det er ilden i mig, det er hende, som ved at hun er nødt til at give slip på meget af det gamle, som definerede hende før. Gamle roller, forventninger. Mønstre, som hun har gentaget i uendelighed, men som hun er nødt til at lægge bag os nu. Jeg giver det til ilden, siger jeg til mig selv og mærker hende brænde i mig.

”That heart still thunders, that fire still burns.
It burns from the inside out, hot flush after hot flush, year after year,
burning away all that we no longer need.”

Jeg giver det til ilden. Til vandet. Til vinden. Og til jorden. Et dybt åndedrag, jeg indsnuser foråret og mærker en ny livskraft og energi vokse i mig.

Det er regnens og solens tidspunkt, dansen mellem ild og vand. Forårsstorme, høje bølger, vildskab og kaos. Efterfulgt af solbeskinnede dage, hvor det virkelig er sommer i solen. Og hver eneste dag vokser lyset og skaber grobund og plads for alt det, der skal komme. Det, som vi er en del af. Dansen. Livets dans. Og kun ved at danse og blive en aktiv deltager kan vi forbinde os til den dans.

Den mystiske kraft

”Alle kvinder er bærere af en mystisk kraft, sagde Ravnen, en urgammel visdom som altid hvisker. Når I bliver stille nok, kan I høre stemmen hviske, men I mærker den også på andre måder. Den er som et rytmisk flow, der er forbundet med jorden. En guddommelig kraft som stærk som bølgerne, så mægtig som bjergene, så vild som den mest ufremkommelige jungle, så mystisk og dragende som månens lys og skinnende som solen. En hellig kraft som har været indestængt og begrænset i århundrede, men som er klar til vågne igen.”

Åh, at vågne med foråret, at hænge vasketøj ud på tørresnoren i haven og lade vinden blæse det tørt. Vågne og opdage, at man er blevet ældre. Men i stedet for at begræde det, vil jeg fejre det. Måske har du lyst til at fejre med mig?

Visdom, vasketøj og fortællinger

Hun findes i os alle, den vise kvinde, hende som ved. Hun er en del af den kvindelige sjæl og hun er essentiel for en kvindes mentale og sjælelige sundhed. Hun er indbegrebet af vores længsel og svaret på vores spørgsmål. Hun bliver mere tydelig ved menopause, for nu er hendes tid kommet.

Hun kommer også til os gennem ord, historier og fortællinger. Hun kalder på os via den skrivelængsel, vi mærker og hun beder os om at lytte. Hun har fortællinger med til os og gennem de fortællinger hjælper hun os med at huske, hvad vi egentlig er gjort af og hvor vi i virkeligheden hører hjemme.

Jeg lytter til træernes fortællinger, når jeg går ud i cirklen i baghaven og lægger en hånd på stammen af modertræet. Det er jordens fortællinger, jeg hører. Det er den sang, der synges i cirklen og som toner ud over landskabet. Regnen, vinden, solen. De kender dem alle sammen. De fortællinger, som hører landet til jorden.

Jeg vasker tøj i dag, for lykken er at hænge vasketøj ud i vinden efter en lang vinter. Nu hænger det derude og flagrer i sol og forårsvind. En flok krager lander på græsset. Duggen er for længst væk, dagen er blevet ældre. Det samme er jeg. Jeg sætter mig i det åbne vindue og lytter til kragernes skrig.

Vi har passeret Forårsjævndøgn

Jeg har åbnet vinduet i min skrivestue. Foråret flyder ind i et lys, som er både blødt og skarpt på samme tid. Forsigtigt dypper jeg pennen i det øjeblik, der åbner mit hjerte og med et suk lader modstanden gå. Vi har passeret Forårsjævndøgn. Lyset boltrer sig dristigt som bølger over landskabet, et grønt hav af potentiale. De første skud af alt det, som gemte sig i den mørke vintermuld, kan ses nu. Nu mærker vi det. Nu ved vi.

Jorden hvisker, det er som en konstant summen af liv og opvågning. Det, der var frost og lå som et hvidt lagen over landskabet, da vi stod op i morges, er nu blevet til perler i græsset, små diamanter af dug. Spredt for mine fødder vokser fortællingerne op, båret af vinden og af fuglene.

Vi har passeret Forårsjævndøgn. Jeg er blevet ældre.

Kærlig hilsen
Lene

gudindecirklen

Giv din indre fortællerske ordet. Kom med i Gudindecirklen.

Den 7. april starter online skrivegruppeforløbet Gudindecirklen. Her skal vi arbejde og lege med fortællingens kraft og give plads til vores indre fortællerske. I kraft med at foråret tiltager i styrke, vil vi lade hende vokse gennem vores fremmøde og den evige gentagelse. Ordene. Skrivearbejdet. Du vil høre hendes stemme, du vil mærke hendes kraft og du vil opdage, at den kommer fra et sted dybt i dig selv.

Du kan øve dig på at lytte og blive bedre til at høre. Skærpe din intention og din fornemmelse for de subtile toner bag det hele. Et strejf af berøring, en dyb resonans, genklang og en dans, som din krop allerede kender.

Men du er nødt til at træde helt ind i den cirkel, hvor dansen danses og få direkte erfaring med trinene. I Gudindecirklen lærer du at skabe en oase omkring din proces og dine skriverier, du øver dig på at lytte og skrive det, du hører.

Jeg byder på månedlige skriveafsæt og øvelser, der som døråbninger fører dig på vej. Du lærer at skabe landingsplads for ord og fortællinger og du vil opdage, at du faktisk kan skrive dig ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte. Gennem de 3 måneder, som forløbet varer, får du direkte erfaring med og tillid til den kreative proces. Hvis du altså møder op og skriver, vil du få en god fornemmelse af, hvordan du kan skabe din helt egen og særlige kontakt til Kilden.

Og du behøver ikke at vide på forhånd. Mød op i tillid til, at alt det, du har brug for og som er dit at skrive og fortælle, vil møde dig undevejs. Og som Clarissa Pinkola Estés siger det:

“The teller never knows how it will all come out and that’s at least half the moist magic of story. Story set the innner life in motion.”

Forårsjævndøgn er et godt tidspunkt for nye begyndelser og hvis du synes, at det er på tide, at din indre fortællerske støves af og kommer på banen, er du velkommen i Gudindecirklen. Der er endnu 4 pladser tilbage. Er den ene din? Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.

Beltain Intuitiv Skriveworkshop

BELTAIN– INTUITIV SKRIVEWORKSHOP i livskraftens tegn
for kvinder med skrivelængsel

Beltain finder sted på det tidspunkt på året, hvor foråret kulminerer og er på sit højdepunkt. Her er jordens energier yderst aktive og det er et gunstigt tidspunkt for manifestationer og frugtbarhed. Under Beltain er livskraften potent og stærk og vi kan med fordel forbinde os og bruge energien til vores egen udfoldelse.

Det er et godt tidspunkt for kreative projekter, som har simret og været undervejs gennem vinteren og det tidlige forår. Og uden at gøre noget særligt, kan vi sandsynligvis mærke det dybt i os selv. Det er tid til at springe ud og leve i lyset. Det er tid til at danse.

Kom på intuitiv skriveworkshop og fejr Beltain og livskraften på en skrivedag for sjælen

Lørdag den 29. april 2017
kl. 10:00-16:30

Skrivehuset v. Ringsted

Der er plads til 6 kvinder omkring bordet i min skrivestue og pladserne gives efter først-til-mølle princippet. Du finder invitationen her eller ved at klikke på billedet ovenfor.

Giv det til ilden

Nogle gange overgiver vi vores liv til en uønsket diktator. Det kan være et menneske, som vi kender eller har kendt og som måske ikke engang er aktivt til stede i vores liv længere. Eller det kan være tanker og gamle historier, som tynger og holder os fanget.

Bålceremoni

En måde at gøre dig fri af gamle, udslidte historier, løgne og tanker, eller mennesker, der ikke længere tjener dig, er at give det hele til ilden. I forbindelse med min egen forårsrengøring forleden, lavede jeg en lille bålceremoni, hvor jeg ikke alene ryddede op i nedfaldne grene og kviste i haven, jeg gjorde det også til en indre oprydning, hvor jeg for hver gren og pind gav mine byrder til ilden. Pludselig hørte jeg mig selv synge, mens jeg udførte ceremonien. Det var som om min stemme og min sjæl allerede kendte en sang, der handlede om lige netop det. Jeg overlod det hele til det guddommelige og til ildens kraft. Som en god ven sagde til mig efterfølgende: Ilden nærer og fortærer.

Brænd de gamle historier

Brænd de gamle historier, bogstaveligt talt, lav en lille ceremoni og syng en sang, der handler om din indre og ydre oprydning. Du skal se, sangen kommer helt af sig selv, når du er i gang. Efterfølgende føler du nærmest befriet, en sten er faldet fra dit hjerte og ilden har smeltet den. Nu er du fri til at begynde at skrive nye historier og tænke anderledes, godgørende tanker. Et skridt, et ord af gangen.

Mantra: Jeg giver mine byrder til ilden. Jeg er fri.


Nu er du fri til at skrive nye historier

“Nu er du fri til at skrive nye historier og fortællinger, siger ørnen og kommer til stede i suset fra et vingeslag. Og det er fint at erkende, at der skal mere ild til. Det er forår, vi rydder op og smider ud. Du er i fuld gang med at skifte ham, det ved du vel? Det føles måske som en svær tid, hvor du er virkelig ude, hvor du ikke kan bunde, men det er godt. Giv slip og lad dig fragte lidt. Det er et spørgsmål om tid, om tålmodighed og …”

”Tillid”. Jeg smiler en træt grimasse. ”Jeg havde ingen anelse om, hvad det ord og den intention indebar, da jeg ved Vintersolhverv sprang ind i den. Tillid. Det er så omsiggribende at jeg ikke længere ved, hvad ben jeg skal stå på.”

”Så flyv” ler han og ser ganske muntert på mig. Han ser åbenbart ikke helt alvoren i situationen. ”Jeg er virkelig træt, ørn, slidt. Jeg har kastet mig selv ud i noget, jeg ikke kan overskue. Noget, jeg ikke kan kontrollere og nu er jeg ærlig talt lidt bange for, at det skal gå helt galt, selvom jeg egentlig godt ved, at jeg bare burde synge og le, for jeg har jo lagt det hele i Gudeæsken, brændt det på bålet og jeg siger mange gode mantras og erklæringer i løbet af dagen. Og natten. Jeg har skrevet dem i min kalender, jeg siger tak for dem hver aften og i det hele taget. Jeg er faktisk fokuseret. På at give slip og gå i tillid. Men noget i mig stritter så voldsomt imod og er blevet så frygtelig bange, at det vækker mig om natten og holder mig fast i skærsilden.”

Psst. Jeg fortæller dig mere om Gudeæsken i næste uge her på bloggen.

Når frygten tager til og egoet danser

”Det er helt normalt”. Han slår ud med vingerne og ler igen. Han er i det hele taget en meget munter ørn og det er nok meget godt. Når vi er på trommerejse, ligger jeg ofte og smiler under hele turen. Der er så meget humor i hans fjerdragt, hans måde og hans visdom. Åh, jeg ville ønske at jeg kunne tage livet og rejsen med samme legende lethed.

”Normalt? Er det normalt at frygt og ego tager til, når man træffer en beslutning fra hjertet og har en dybfølt intention om at lade livet ske i stedet for at forsøge at få det til at ske? Ja, for noget i mig vil frygtelig gerne kontrollere hele situationen og jeg må næsten sidde på hænderne for ikke at handle i panik. Jeg ved det er forkert, jeg har besluttet mig for tillid, men impulsen til handling og flugt fra skærsilden er enorm. Det er faktisk blevet lidt af en kamp.”

Fortæl din frygt at alt er såre godt

”Fortæl din frygt at alt er såre godt. Fortæl den, at du er taknemmelig for omsorgen, men at den ikke hjælper dig nu. Det er for sent at frygte. Du er på vej væk fra den lejr, hvor man vælter sig i alt det, der ikke fører til noget godt andet end selvmedlidenhed og offermentalitet. Eller kamp. Lad være med at kæmpe, bare lyt til frygten og vug den så i dine arme. Du er jo bange frygt, det kan jeg godt forstå, men lad os sammen være stærke i troen og tilliden. ”

”Og hvad tror du frygten vil sige til det?” Jeg er ikke afvisende overfor hans forslag, jeg er parat til at prøve hvad som helst for at dulme frygtens omklamring. Egoet vil nok altid kæmpe imod, men noget i mig er stærkere.

”Den falder lidt til ro, så blusser den op igen. Kunsten er at vide, at du ikke er din frygt og at vi alle kender til den. Men frygt har jo en adresse, den opstår på grund af noget. Noget, du virkelig frygter, en gammel historie om mangel og kamp, som du har fået galt i halsen. Giv slip på den historie nu, for din hjertelige intention, dine ønsker og bønner er langt mere kraftfulde. Alt er i skønneste orden, vi har dig!”

”Hvem er vi?”

Hans øjne hviler på mig, det gør godt at mærke varmen, der stråler fra ham. Han er næsten som den ild, jeg gav mine byrder til i går. Jeg ville ønske at jeg kunne fastholde ham, så han altid var lige i nærheden, ja så tæt at jeg altid kunne spørge ham til råds og få de gode ord, som jeg får lige nu.

Du er nødt til at møde op og bede om hjælp!

”Hvem siger, at du ikke kan det? Hans stemme skifter leje, aner jeg en smule indignation? Det har jeg jo sagt, mød op, kald og jeg kommer. Skriv mig eller tag på trommerejse. Jeg er til din rådighed, men du er nødt til at møde op og gøre klar til at modtage mig.

”Tak ørn”. Mit suk er dybere end Grand Canyon. ”Jeg ved det jo godt.”

Elsk fortællingerne, så vil de elske at hjælpe dig

”Husk fortællingens kraft. Husk din gave. For én ting er sikkert, det har du lært. Du har tillid til fortællingerne. Du elsker dem af hele dit hjerte og du er aldrig i tvivl. Se nu bare, jeg kan mærke, hvordan du får kuldegysning, når du skriver mine ord. Du elsker dem, du stoler på dem, du skriver i tillid.”

Jeg nikker, en klump sætter sig i halsen og gråden presser sig på. Jeg er virkelig meget træt i dag. Udenfor er solen forsvundet og skyerne trukket sammen. Det landskab, der før lå badet i formildende forårslys er nu tungt. Vinden blæser op, det suser i træerne, alt er forandret.

”Jeg elsker også at give fortællingens kraft videre til andre”, betror jeg mig til ham og han nikker. ”Alt det, du lærer mig og det fortællingerne giver mig. Jeg har nu vished om, at vi kan skabe forbindelse via vores ord og vores fremmøde. Det kræver øvelse og allerførst må vi lære os selv at kende. Men det kommer, når vi kalder. Akkurat som du gør det. Det er også tillid. Og gaven er næsten ubeskrivelig. Den er en velsignelse fra …

”Kilden” siger han og letter i samme øjeblik. Et øjeblik efter er han forsvundet bag træerne og jeg sidder alene tilbage med min kaffekop.


Skrivehuset, den 21. april 2016

Kære ven

Ovenstående er et uredigeret uddrag af den bog, jeg skriver på; Fortælling ved Vintersolhverv. Jeg er stadig i sporlægningsfasen, men jeg fik lyst til at dele lidt med dig. For måske har du ligesom jeg, ting og sager i dit liv, som er udtrådte, slidte og som ikke længere tjener dig? For mit eget vedkommende har det allermest været gamle tankemønstre og historier, som virkelig ikke gjorde noget godt for mig. Tværtimod! Nu har jeg formuleret en hjertelig intention, jeg vælger at invitere nye historier og tanker ind i mit liv og denne gang er det mig, der åbner og lukker døren til min egen sjæls hus. Jeg bestemmer, hvad og hvem jeg lukker ind og hvornår. Det gør godt!

Behold din styrke, brænd det, der hæmmer din blomstring

Måske har du lyst til og brug for at gøre det samme? Jeg kan varmt anbefale bålceremonien, hvor du brænder visne blade, kviste og grene og samtidig får ryddet op i haven. Alternativt skriver du det, du siger farvel til, på et stykke papir, som du efterfølgende brænder. Det er en kraftfuld måde at give slip på. Giv det til ilden. Ilden nærer, fortærer og vil gerne hjælpe dig i dit forehavende. Der er i det hele taget meget hjælp at hente.

Og fortællingerne? Jamen, du skulle bare vide. Fortællingens kraft er stor, jeg bliver til stadighed overrasket. Så har du skrivelængsel, så er der ingen tid at spilde. Din indre fortællerske kalder.

Din indre fortællerske kalder

Skrivelængsel er sjældent en kuriøs tilfældighed. Det er ofte et kald fra sjælen. Noget vil gerne skrives og fortælles gennem dig og ingen andre end du kan gøre det. Du har helt dine egne fortællinger og din måde at fortælle dem på.

Giv hende plads, hun har ventet længe på dig

Jeg opfordrer dig kærligt til at møde op og give din indre fortællerske plads. Hun har ventet længe på dig og jeres møde er uundgåeligt. Mød op, skriv og skab helt din egen skriverejse ved kontinuerligt at skrive og hengive dig til processen. Lad vejen blive til, mens du skriver.

Morgensider, aftensider eller sjælebogen. Eller din helt egen rejsedagbog, hvor du skriver dig ind i det, der rumsterer og giver det plads til at folde sig ud. Via ordene, som er din tryllestav. Du skulle bare vide!

Du kan læse om de forskellige skrivebøger på min hjemmeside her. Brug søgefeltet og find det, du leder efter. Og ja, der er også indlæg om den indre censor, frygt modstand og det, der tilsyneladende står i vejen. Alt det, som har støttet og hjulpet mig på min vej.

Mangler du noget, så skriv til mig, jeg deler hjertens gerne af min viden, vished og skriveglæde. Tro mig, fortællingens kraft er stor! Intet vil glæde mig mere end at hjælpe dig på skrivevej og puste til din skriveglæde, så den kan blusse og blomstre.

INTUITIV SKRIVEWORKSHOP

Du kan også komme med på intuitiv skriveworkshop – medbring blot din skrivelængsel!

Vil du gerne i gang med direkte hjælp og støtte fra mig og Kilden, som jeg altid inviterer? Så kom og fold fortællingerne ud på den intuitive skriveworkshop enten torsdag den 2. juni eller lørdag den 11. juni. Der er stadig ledige pladser på begge dage.

”Øv!  Jeg bobler af skrivelyst og længsel, men har desværre ikke mulighed for at deltage på nogle af ovenstående datoer. Jeg bor i udlandet, jeg er norsk, jeg kan ikke foretage den fysiske rejse til Ringsted, hvor Skrivehuset ligger … hvad gør jeg så?”

Du tilmelder dig da SOMMERCIRKLEN. Et skrivegruppeforløb for kvinder med skrivelængsel, hvor du skriver hjemme fra dig selv og samtidig bliver en del af en online skrivegruppe i den tid, Sommercirklen varer. 4 måneder, fra maj til august. Invitationen finder du i linket. Jeg tager imod tilmeldinger indtil 20. maj 2016 (så længe der er ledige pladser). Hjertelig velkommen til en skrivecirkel i skriv-fra-sjælen regi og til sommerens særlige energi. Lad din skriveglæde blomstre.

Jeg ønsker dig en fortryllende St. Bededags weekend.

“Løb, min ven, fra alt og alle, der ikke
styrker dine spirende vinger”
– Hafiz –

Kærlig hilsen
Lene


Hvad skal jeg vælge?

Du har akut skrivelængsel og vil i gang med at skrive. Skrivehuset og min tilgang til det at skrive vækker genklang og taler til din sjæl. Men hvilket forløb skal du vælge?

Skrivecirkel? Intuitiv skriveworkshop? Skriv Din Sjæl? Eller måske et skræddersyet personligt forløb? Bogcoaching?

For at gøre det lidt lettere for dig, har jeg lavet en lille oversigt og beskrivelse af de forskellige skrivetilbud, der findes i Skrivehuset lige nu. Du finder den i linket her “Hvad skal jeg vælge?”

cropped-2011-november-003_b.jpg