Forleden dag fik jeg en positiv tilkendegivelse fra en af kvinderne, som har deltaget i skrivegruppeforløbet Sommercirklen.”Det har været så givende og inspirerende”, sagde hun, ”og allermest fordi jeg har genfundet min glæde ved bare at skrive uden at der nødvendigvis skal komme noget specielt ud af det.” Fordi hun gav sig selv lov til... Continue Reading →
Processen er nøglen
Jeg dypper pennen i regntunge skyer og morgendug. Det er stadig sommer og selvom vejret er køligt, ustadigt og på mange måder minder mere om efterår, dufter dér af stille klargørelse fra simregryden. Jeg arbejder og skriver mig ind i flere ting, som er undervejs; nye blogindlæg med inspiration til skriverejsen, nye fortællinger og et... Continue Reading →
I skyggen af egetræet
Det er sommersolhverv og jeg kan høre hende synge. Hun er solsort, hendes lyd glider gennem vinduet som en brise. Køkkenet er svalt efter nattens dans og nu vender lyset. Drømmen Jeg drømte om ørnen. Han var større end nogensinde før, men han kaldte ikke på mig. Han fløj bare forbi, svævede som en kæmpemæssig... Continue Reading →
Tillid skaber forbindelse
En af hemmelighederne ved skriverejsen er medvirken. Din aktive deltagelse. På samme måde som vi ikke kan danse, hvis vi ikke møder op og begynder at bevæge os, kan vi ikke skrive, hvis vi ikke tager pennen i hånden eller sætter fingrene på tastaturet og begynder at skrive. Fortællingens kraft er en energi, en slags... Continue Reading →
Med næb, kløer og kærlighed
Har du skrivelængsel kan det meget vel være, at din indre vise kvinde kalder på dig af ordenes vej. Men du bilder dig ind, at du ikke kan skrive og spænder ben for dig selv. Siger, at du er skriveblokeret og vender ryggen til den længsel, der er både inderlig og dyb. Du sammenligner dig... Continue Reading →
Disciplin skaber magi
"Skriv dig ind i det", siger hun og skubber blidt til mig. "Du står stadig udenfor cirklen og farer vild i tankerne." Det er sandt, jeg kan godt mærke det og ved det af erfaring. Alligevel falder jeg i den sædvanlige fælde. Det er som om det nærmest hører med. Jeg træder ind og tænder... Continue Reading →
Laksen og intentionen
Det, der står i vejen, er som bekendt vejen. Når vi møder op, begynder at skrive og støder på det, der står i vejen, så får vi som oftest øje på os selv. Men hvis vi med vores intention i hjertet skriver alligevel, ord for ord, selvom det kan være tungt og selvom det nogle gange går opstrøms,... Continue Reading →
Tango i mørket
Jeg kommer til at holde mere og mere af november, efterhånden som jeg læser ord og fortællinger fra deltagerne i Vintercirklen. Hun er præcist, som hun skal være, November. Hendes tilsyneladende benhårde væsen er i virkeligheden den største kærlighedsgave, for uden den evne, hun har til at skære igennem og gå dybt, uden sin evne... Continue Reading →
På ordrejse gennem vinteren
Der findes en anden sang, andre toner og et sted, hvor vinteren ikke bare er noget, det skal overstås, men er et helligt sted i os selv, hvor vi sanker, hviler, hengiver os. Og skriver om det. Kom og vær med på en magisk ordrejse gennem vinteren i VINTERCIRKLEN Vinteren og den mørke tid Vinteren... Continue Reading →
Din slumrende Muse
Inspiration exists, but it must find you working, har Picasso så rigtigt sagt. Og dermed gør han op med skrønen om, at inspirationen kommer som et lyn fra en klar himmel. De fleste tilbringer det meste af livet med at vente forgæves på, at inspirationen skal dukke op, helt uvidende om at den ofte først... Continue Reading →