Vandrebogen

Jeg vรฅgner tidligt, det er stadig mรธrkt. Uret pรฅ natbordet siger 6:10. Stille, hvisker jeg til Fleur og vi forlader sovevรฆrelset efter jeg har taget tรธj pรฅ. Morgenturen ud, den skal vi gรฅ alene, fortรฆller jeg hunden og hun protesterer ikke. Vi lister ud af hoveddรธren og ud i mรธrket, der er begyndt at skille... Continue Reading →

ร˜rnen og landet midt i mellem

Det er et nyt land, jeg opdager det fรธrst, da ร˜rnen kommer flyvende fra trรฆerne pรฅ naboens grund og ind over marken. Noget aktiveres i mig, det indre og det ydre smelter sammen og i det รธjeblik mรฆrker jeg, hvad spirituel forankring betyder. Min fortรฆllerskestemme lyder som en rislen fra en flod, et levende felt... Continue Reading →

Fortรฆlling i morgendis

Billedet var der fรธr fortรฆllingen. Det kom til mig i en drรธm. To linjer skrev jeg i gรฅr. Billedet var der allerede. Sรฅ forlod jeg rummet og lukkede forsigtigt dรธren bag mig. Og som timerne gik glemte jeg alt om mit forehavende. Jeg vidste, at jeg skulle lade natten gรฅ og dagen komme tilbage. Natten... Continue Reading →

Den hvide svale

โ€Du bad om luft under vingerne i gรฅr. I dag ankommer hjรฆlpen. Og en fortรฆlling naturligvis. Husk at ting tager tid, men vid at alt godt er undervejs. Jeg var ikke i tvivl om, at det var mig, du sendte bud efter.โ€ Sรฅ stรฅr han dรฉr i morgensolen i sin rรธdbrune fjerdragt. ร˜rnen. Skyer har... Continue Reading →

Himmel af honning

โ€œJourney inwards to uncover insights and information important for your path. Follow the guidance.โ€ Det er katten, en sjรฆlden gรฆst pรฅ min sommerrejse. Det er ikke sรฅ tit endda, at vi mรธder hinanden. โ€Gรฆstโ€ fnyser hun og krummer ryg, โ€hvem tror du egentlig, der er gรฆst her?โ€ Godt spรธrgsmรฅl. Jeg trรฆkker pรฅ skuldrene. Denne hรธstmorgen... Continue Reading →

Blog pรฅ WordPress.com.

Up ↑