Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Nogle gange er ord ubeskrivelige i sig selv. Sådan er det under februars fuldmåne. Jeg smiler, da jeg går ud i natten, ud i klitterne og ser hende sejle på februars himmelhav. Jeg skulle have allieret mig med Brónach fortæller jeg mig selv, men Uglen siger noget andet. ”Du er præcist, hvor du skal være... Continue Reading →
Månerester og iskold vind. Fleur og jeg går tur ved havet på februars første dag. Det er morgen, som altid traver vi en tur efter morgenmaden. Vi forlader den varme ild i køkkenet og går ud i vejret. Vinter, februar er kommet, det er Imbolc og ofte det koldeste tidspunkt på året. Men under jorden... Continue Reading →
På januars ellevte dag løber Fleur i forvejen ud i klitterne og ned på stranden. Lyset er en diset affære, blågråt og utydeligt, som om mørket tøver med at slippe sit sorte greb. Selv går jeg langsomt ned af den sti, der har budt sig til og som vi følger hver eneste dag, Fleur og... Continue Reading →
Vi sidder på terrassen på julis sidste dag. Det er morgen og det regner. Dråberne spiller musik på taget, duft af vådt korn og hav svæver i luften. Vi er alle samlet. Det er Nellies sidste dag. Et strejf af vemod rammer mig og jeg ser på hende, som om jeg kan fastholde hende med... Continue Reading →
Der er nu åben for tilmeldinger til efterårets online skrivekurser for kvinder. Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri, hun har gaver med til dig. Du øver dig på at skrive intuitivt og fra sjæl og hjerte.
Det er på en varm sommermorgen at jeg modtager det hemmelige budskab fra Tranen, hulens vogter. Det overrækkes højtideligt til mig og jeg åbner brevet, læser det og folder det forsigtigt sammen, inden jeg lægger det i den skuldertaske af slidt læder, som jeg altid har på mig. Corr kaldte og jeg gik hen til... Continue Reading →
“Skriv dig ind i længslen, skru op for det nu” sagde Eala til mig i går. Eala er den ældste fortællerske, hun er min mentor og læremester. Når hun dukker op, er det tid til at skærpe sanserne og forny koncentrationen, det indre fokus. Det er let at komme på afveje, alt for let og... Continue Reading →
Naturen holder vejret, vejen ligger stille hen i morgendis. ”Lyt”, hvisker nogen i mit øre, ”lyt dybere og mere helhjertet nu, lad længslen føre dig på vej. Længslen er din ven, lev den og ær den.” Naturen er stille, et par fugle synger rent fra æbletræerne i den vilde del af haven. Stilheden griber mig,... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 