Fortællerskens Årshjul - Cyklisk skriveforløb - Nye deltagere starter den 1. december 2025 - sidste måned med jubilæumsrabat
Fortællerskens Årshjul
Venlighed – Eidheann tager en blidedag
”Mød det med venlighed” siger fuglen, der dukker op i min drøm. Det er tæt på daggry og jeg slår øjnene op. Han er der stadig. Gærdesmutte siddende på den nederste gren i Brónachs æbletræ. Det er vinter, nøgne grene danner et karakteristisk mønster og træet er smukkere end nogensinde før. I al sin enkelthed.... Continue Reading →
Kvinden der skriver sig ind
Lyset er vendt og jeg gør to nye ting, som begge er gamle. Jeg genoptager mine morgenbade og jeg begynder at læse i min rejsedag fra sidste år, hvor jeg boede på Pensionatet. Hvor Oonagh var månedslærer i juni og hvor vi spiste ildbrød efter Sommersolhverv siddende på terrassen, som var vores sommersted. Spisestuen var... Continue Reading →
Rolige kys
Så siger jeg nogle ord, som stammer dybt fra mit indre. De opstår i et splitsekund og kildrer min intuition. Så bliver der stille. Fyrtræerne lukker sig om sig selv og mørket sænkes. Tærsklen mellem stammerne er borte. Jeg forsøger at få træerne i tale igen, men de er tavse. Hov! Nu bliver det for... Continue Reading →
Landing i nærvær
Som oktober bliver ældre, mærker jeg en lettelse over at vide, at en cyklus snart er forbi. Men det er afgørende at jeg ærer de sidste dage og uger. Nu mere end nogensinde er det essentielt, at jeg går langsomt og at slutningen bliver ligeså magisk som den nye begyndelse. Magisk, spørger du, hvad betyder... Continue Reading →
Sjælegear
“Be willing to change your perspective and good fortune will follow. Change will heal you.” Den store forandring sker, da jeg sætter farten ned. Det starter mentalt med en beslutning, som formes og bliver til min intention. Og så har vi balladen! Kæmpe modstand mobiliseres og uro aktiveres, min krop sitrer og tankerne kører på... Continue Reading →
I hindens spor
Be still. Be here now. Be in the moment. Mosekonemorgen, pastelfarvet dis og knitrende frost. Iskolde kinder og fødder, der bevæger sig ud og hjem. Nu i støvler. Kvinden elsker denne årstid, overgangen til vinter og naturens lektioner om end hun som menneske finder studiet en anelse svært. Det er et paradoks, for på sin... Continue Reading →
Kilden i os alle
Du mærker skrivelængsel og kredser om den som katten om den varme grød. Men i stedet for at dedikere dig til at gå på skrivende opdagelse i den længsel, bliver den til en slags afhængighed af at fantasere. Og det er ofte her, du stopper og føler dig blokeret. Du strander i tankerne og det... Continue Reading →
Vejen hjem
Bedst som jeg troede, at det var blevet vinter, er efteråret tilbage. Men jeg er stadig en slags vinter og jeg har det godt med den erkendelse. Broen og de skridt, hvor jeg stadig var i tvivl, er lagt bag mig. Nu føles det anderledes at betræde jorden og gå gennem regndisen uden egentlig at... Continue Reading →
Skriv i livet
Jeg skriver fra et kaffested i landet, hvor vinteren nu er en realitet. Det er morgen og jeg kan bare mærke, at jeg skal skrive. Den slags skrivning, der udspringer af ren lyst og en længsel efter bare at sidde og tage imod ord. Mere behøves der ikke. Det er en skrøne, at vi på... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 