Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
“Alt er timet og tilrettelagt” siger Katten, som sidder midt på vejen, da jeg går mod landsbyen. ”Tag det roligt, svøb dig i dulmende vished om, at du er velguidet på din vej. Beskyttet, med mindre du da insisterer på paniske udfald af egouro og tvivl.” Hun sidder placeret præcist sådan, at jeg ikke kan... Continue Reading →
“Du skal ikke tænke fortælling, du skal mærke den.” I dag er Cailleach ugle. Tæt på Nymåne og i regndisens tæppe sidder hun i den gamle eg på sjælevej. Nok var det mørkt og grumset, nok var dér skyer og regn på vej, men da jeg i nat kiggede ud af vinduet, så jeg en... Continue Reading →
“Giv slip, lad gå” synger solsorten og hopper hen over græsset. ”Det har du uden tvivl hørt så tit. Giv slip, det lyder så let og du føler dig som en fiasko, når det ikke lader sig gøre. Hvis du kunne, havde du jo gjort det.” Jeg nikker og ser forbavset på den talende solsort.... Continue Reading →
Lad os lige få en ting på det rene. Jeg har faktisk truffet et valg og det er baseret på kærlighed. Men noget i mig er frygteligt bange. Det, som synes så kærligt og indlysende ved højlys dag, virker ikke helt efter hensigten kl. 3 om natten. Tværtimod. Og jo mindre jeg sover, desto større... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 