Lad det være

“Giv slip, lad gå” synger solsorten og hopper hen over græsset. ”Det har du uden tvivl hørt så tit. Giv slip, det lyder så let og du føler dig som en fiasko, når det ikke lader sig gøre. Hvis du kunne, havde du jo gjort det.”

Jeg nikker og ser forbavset på den talende solsort. Ikke at jeg er overrasket over, at fuglen taler, det er jeg så vant til, det er mere emnet, så fuld af synkronicitet. For jeg har selv tænkt på det, hvor simpelt det lyder og hvor svært, det er.

Jeg træder et skridt nærmere gennem græsset, som er blevet temmelig tørt. Disen ligger som et usynligt tæppe over marker og halmballer. Det bliver endnu en varm dag.

”Hvad vil du så foreslå i stedet for” spørger jeg ham. Solsorten. Han kigger på mig med listigt blik og trækker tiden ud som et stykke tyggegummi. Han har min fulde opmærksomhed nu, det her vil jeg gerne lære.

”Lad det være” siger han så. ”I stedet for at forsøge at give slip, lader du det være. Hvor tit har du ikke kæmpet for at komme af noget, blot for at se at det voksede sig endnu større?”

Where attention goes, power flows.

Han nynner et par toner, et lille mellemstykke og fortsætter så:

”Du lader det være. Du slutter fred med det. Hvad end det handler om. Følelser har sin egen rytme, sorgen har sin tid. Lad det være. Som et glas med mudret vand. Når du ikke længere ryster glasset, falder mudret til bunds. Du lader det være.”

Jeg nikker og folder hænderne i tak.

”Lad det være” siger jeg højt, han nikker og forsvinder i buskadset.

I min have er en rose, som først blomstrede i august. Den har et sart udseende men en dyb orange farve. Da jeg gik tur i haven i går aftes, fik jeg øje på den som for første gang og det berørte mig dybt. Den minder mig om Keeva, min hund, som jeg mistede for en måned siden. Nu kalder jeg den Keeva Rose.

Sorgen kan jeg ikke bare give slip på, savnet ej heller. Jeg lader det være.

Magiske morgensider, 18. august 2020
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen (c)

Skriveskolen for Fortællersker

På skriveskolen for Fortællersker skriver vi intuitivt og i pagt med årshjulet. Vi danser med fortællingens kraft og øver os på at møde inspirationen i processen.

Der er mange måder at skrive på og lære at skrive på. På min skriveskole underviser jeg i intuitiv skrivning og du får masser inspiration til at komme ud over rampen og sætte din skrivelængsel fri.

Online skrivekurser efterår 2020

Herunder finder du en liste over kommende online skrivekurser. Hvis du vil finde din skrivestemme og vække din indre fortællerske, boltre dig med ord, skriverier og fortællinger, så find et kursus, som kalder på dig og meld dig til. Jeg vil glæde mig til at byde dig velkommen.

Fortællersken – find din skrivestemme og væk din indre visdom

I efteråret 2020 byder jeg på 2 online skrivekurser for din indre fortællerske.

Fortællersken I, Intuitiv Skrivning
starter den 15. september
Dedikeret til at vække din indre fortællerske.
Giver dig en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning.
Ravnerabat ved tilmelding senest den 20. august

Fortællersken II, Eventyret
starter den 1. september
Skriv din egne eventyr og oplev magien i eventyrets kraft.
Du skriver intuitivt, men får værktøjer og inspiration til at folde eventyret ud.
Der er 5 pladser tilbage på holdet. Snup din plads her og nu.

Til dig som længes

Fortællersken er for dig, som har en intention om at give din indre fortællerske ordet og lade hendes historier skrive. Det er for dig som længes. Efter din sjæls autentiske stemme og det, der vil gøre dig godt. Din sandhed. Dine fortællinger. Din indre vise kvinde.

Herunder får du en kort introduktion til de to Fortællerske skrivekurser i efteråret 2020. Klik videre på invitation og detaljer for at få lidt mere at vide. Her finder du også tilmeldingslink.

Fortællersken I Intuitiv Skrivning

Fortællersken I, Intuitiv skrivning

Holdstart den 15. september 2020
Ravnerabat ved tilmelding senest den 20. august

Et solidt skrivefundament

Fortællersken vil skænke dig et solidt fundament at skrive og fortælle historier fra. Du lærer om både intentionens og fortællingens kraft, disciplin, magi og hvordan vi kan skrive os gennem det, der står i vejen.

Her opløser vi skriveblokering, fordi vi ikke længere lader os bremse af frygt, modstand og indre censor. Jeg viser dig hvordan.

Du øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte og lærer, at leg, lytning og øvelse skaber helt særlige åbninger.

Du får en indre forståelse af forskellen på tale- og lytteskrivning og du oplever, hvordan du efterhånden bliver en erfaren fortællerske, som bevidst kan påkalde sig fortællingens kraft og fange fortællingen bag processen.

Du lærer om tillid, du øver dig og får i det hele taget fin erfaring med den kreative proces og alle stationerne på skriverejsen. Og om glæden og vigtigheden af gode ritualer i forbindelse med dit skrivearbejde.

Du får en grundlæggende og givende introduktion til intuitiv skrivning.

Du lærer at skrive og arbejde med fortællinger som guide på den indre rejse.

Fortællersken I – klik her for invitation og detaljer

Fortællersken II - Eventyret

Fortællersken II – Eventyret

Online skrivecirkelforløb for kvinder
Holdstart den 1. september

En eventyrrejse i 4. dele

  1. Heltindens Rejse
  2. Heksens Univers
  3. Eventyrets arketyper
  4. Hverdagsmagi

Eventyrets kraft og særlige sprogbrug

Gennem eventyr kan vi få kontakt til vores sjæl og eventyret har på den måde sin helt egen kraft.

At fortælle en historie eller et eventyr kan trænge igennem skjold og barrierer, som det almindelig sprog ikke kan. Det bryder mure ned og åbner hjerter. Fortællingerne løfter os op på et andet niveau og tager os et pennedyp dybere. De skænker os et anderledes perspektiv og helt andre briller.

Eventyret

Et eventyr er en fiktiv historie som ofte har folkloristiske karakterer så som feer, hekse, elverfolk, trolde, kæmper og talende dyr. De har deres tradition i de mundtlige fortællinger, men på Fortællersken II fremkalder vi eventyrerne ved at skrive intuitivt og trække på den kilde, der allerede findes i os.

Selvom du ikke har prøvet det før, vil du sandsynligvis opleve, at eventyret ligger gemt i dig og bare venter på at blive fremkaldt.

Eventyret hjælper os på vej. Det viser os udveje og åbner op for nye veje og måder at anskue situationer på. Det fortæller os bl.a., at vi skal være os selv, at vi skal turde ikke at vide og vove vildnisset. Det er essentielt at fare vild både i eventyret og i den første kreative fase.

Midt i skoven findes der en lysning, som kun kan opdages af den, der er faret vild.”
– Tomas Tranströmer – 

Fortællersken II, Eventyret – Klik her for invitation og detaljer

Der er et begrænset antal pladser på begge hold, så tøv ikke for længe, hvis du kan mærke at du skal være. Jeg vil glæde mig til at byde dig velkommen.

Den intuitive pen

Hun trives i skyggen og bag de store træer. Sjældent har hun behov for at råbe højt eller færdes i flok. Hendes pen er stærk og hendes stemme har dybe rødder. Hun er ravn og hun er ugle.

Hun kan anderledes fortællinger om livet og det, der bor under overfladen. Dybet skræmmer hende ikke, det drager. Således er hun også havfrue, hun søger det dybe vand og et liv fuld af indre rigdom.

Hun har frænder i mange riger, blandt planter og dyr. Lyttende og med nysgerrighed åbner hun sig for de frie fortællinger på deres færd gennem verdener. Som Tornerose vågner hun og opdager, at hun har sovet alt for længe, men hun har ikke sover over sig. Tiden er nu.

I skæret fra den røde morgen tager hun afsked med natten og træder ind i den nye dag. Hver dag er en øvelse i nærvær og hendes deltagelse er altafgørende.
Hun hvisker, hun rumsterer, hendes stemme er din længsel.
Hun er din indre fortællerske og hendes tid er nu.

Til inspiration, læs også gerne:

Hendes stemme er din længsel

Din intuitive pen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: